Ægte Kærlighed

Ægte kærlighed handler om at værne om Moder Jord.

I overensstemmelse med Myten om Den Store Helhed, som handler om, at al ondskab og lidelse skabes af mennesker.
Derfor kan den elimineres af mennesker.
Af medfølelsen og visdommen i vor iboende godhed.
Den buddhistiske filosofi handler om den ægte kærligheds fire ‘trin’:

Ubetinget venlighed.  (Metta)
Gensidig medfølelse.  (Karuna)
Fælles livsglæde.  (Mudita)
Inkluderende lighedsfølelse.  (Pekkha)

Romantisk kærlighed kan kun udfoldes, hvis alle fire aspekter er i sving.
Forventningskrav, magtesløshed og tillidstab er tegn på manglende ægte kærlighed.
Mange relationer bygger på forfængelighed, selviske begær og gensidige projektioner. De forhold medfører lidelse.

Den ægte kærlighed indebærer i følge buddhismen, at mennesker erkender tomheden. Forfængeligheden. Forgængeligheden.
Sunyata. Den Store Helhed.

Moder Jords balance ødelægges af de to-benedes forfængelighed. Forbrugsbegæret.
Ægte kærlighedsrelationer erkender forfængelighedens forgængelighed, så de undgår forbrugerismen og fryder sig ved venlighed, medfølelse og glæden over skaberværket. Visdom.

Se også myten om Skildpadde-Øen.

Fastetiden

Fastetiden er træning i nøjsomhed og letbenet dans 😉

I agerbrugernes samfund var det småt med føde og foder i denne tid, så tit måtte både husdyr og mennesker faste. Ufrivilligt. The Spring Hunger Gap.
Kulden og mørket hindrede arbejdet med jorden, men varmen blev opnået ved at feste: klæde sig ud, lave løjer og danse. Karneval.
Ritualerne omfattede en renselsesperiode før offerfesten. Renselsestiden indledtes 1 månetid efter Jomfrufejringen med at faste i 1½ månetid indtil den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Senere overtog de kristne frugtbarhedsfesten, og forvandlede den til påske. Menneskeofferet blev festens midtpunkt; hans blod blev drukket og hans kød blev spist.

Vi indretter stadig vor kalender og dagligdag efter månetiderne og de hedenske højtider, selvom de er forklædt som kristne.

Moonlight400

Fasten falder i solårets tredje månetid, som i klanmor-traditionen er knyttet til planlægning af ret færden.
Årets første måne handlede om at hvile og modtage (heling/tanker/omsorg). Den fulgtes af månen for visdom/udsyn/nytænkning.
Nu er tiden inde til at lægge planer for såvel ModerJords som for hver enkelt to-benets vækstsæson og årsvirke. I bæredygtighedens ånd!

Glædelig Fastetid!

Karneval

Karneval er kød(carne)-farvel(val). Faste. For en tid eller for altid. En afsked, der gør fordøjelsen lettere. Og kroppen. Letheden forplanter sig til fødderne, og danse kommer helt af sig selv. Vegetarliv er en dans! 😉

Dansen indebærer en fast rytme i dagens måltider. Det sagde min kloge mor. Et kærligt og sanseligt medmenneske, som også var økonoma:
“Menneskekroppen er et mirakel af styresystemer, der ordner livsomsætningerne. Ordenen er underlagt døgnrytme, månefase – og årstid. Naturens danse!”

Regelmæssige måltider gennem dagen er forudsætningen for fysisk og psykisk balance. Kroppen husker perceptioner (søvn/mad/bevægelser) og systematiserer dem i vaner. Gentagelser. Hormon-harmonisering på alle planer. Uden skærme indenfor synsvidde!

Min mor anbefalede 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Det tredje var en skive rugbrød ud på aftenen, hvis sengetiden trak ud. Hovedmåltidernes størrelser fordeltes som brøkdele af totalindtaget: morgenmad 3/6, middagsmad 2/3 og aftensmad 1/3.

Datterens praksis er landet på 6 mindre måltider regelmæssigt gennem dagen for at undgå de fysiske/psykiske udsving, som sult og overspisning medfører. Selvforkælelse/forberedelse er det magiske tryllekoncept: Alle måltider forberedes på forhånd og er let tilgængelige. Ingen stressende hovsa-indtagelser. Det er nemmere sagt end gjort. 😉

Manieristen Guiseppe Arcimboldo (1527 – 1593) malede i Leonardo‘s fodspor…

Rishi

Rishi er det indiske ord for en gamling, der har lagt sin fortid bag sig for at vade rundt og digte. Vandrende kvinder og mænd.

Alan Watts forklarer i The Way of Zen (1957), at en rishis sande tilstand består i at være “uklassificeret”.
At være “intet” og “ingen”.
Uden fortid og uden fremtid.
Et eksempel er Basho:

enegængeren
usynlig blandt mennesker
skridt for skridt for skridt

 AVhaiku 5 +7 + 5

Vølverne var omvandrende nordiske kvinder, der udførte sejd.

Arakne

Arakne var født i en familie af fåreavlere og farvere, så fra barnsben havde hun de ypperste vævematerialer mellem hænderne. Med tiden blev hun en benådet billedvæverske, og hendes værker fortaltes ud i landskabernes yderste afkroge. De kom den ærekære gudinde for øre.

Gudinden forklædte sig som en gammel kroget kone og opsøgte Arakne. Da hun med egne øjne så de magiske vævebilleder, gav hun sig til kende og advarede væversken om, at hun udfordrede gudernes eneret til det perfekte. Arakne fastholdt sin ret til at adlyde den kreative gave, hun besad; og hun udfordrede gudinden til en konkurrence.

I tre månetider vævede de to kvinder, så deres hænder lignedes med farvede fugle, der fløj over landskaber. Folk kom langvejs fra og samledes til en stor skare, hvis besyv skulle afgøre striden.

Gudindens billedtæppe var en enestående og vidunderlig fortælling om den paradisiske verden, som kun en gudinde kan mage den. Araknes vævede historie handlede om gudernes færden på godt – og på ondt. Alle deres moralske brist levede i hendes væverier. Folkeskaren valgte Araknes kunstværk!

Arakne takkede skaberkraften; men gudinden blev rasende. Hun flængede gudefortællingen i stumper og stykker. Og Arakne blev hængt i trådene som straf for overmod. Hybris.
Gudinden oversprøjtede hende med den sorte lammende gift og forvandlede væversken til et 8-benet lille dyr, der dog opsamlede lidt giftig edder. Sådan skabtes edderkoppen med dens uovertrufne vævekunst.

Myten er spundet omkring gudinden Athene, men dramaet lever i alle kulturer med skabende kvinder, hvor misundelsens sortsyge florerer…

5 Bøger om/af Mænd

Efter min intense indlevelse i Isabel Allendes feministiske magiske realisme, har jeg brugt denne vinter på mandlige forfattere i lignende genrer. Jón Kalman Steffánsson er måske hendes maskuline bror i litteraturånden. Her er 5 andre bøger af 4 mænd med vidt forskellige rødder: norske, islandske, danske og tibetanske.

Per Petterson 2003: Ud og stjæle heste (264 sider)

Dagbogsfortælling om at opfylde egen længsel efter at være alene. Den aldrende Trond har købt et faldefærdigt skovhus, som han vil sætte i stand. Ved brug af erindringer om sin far og hans håndelag. Romanen skifter mellem nutidsvinter og fortidsbarndom. Om at kende sig selv ved at genkende sin far og sin barndom. Og om fortiden, der bliver nutidig. Eminent historie om at være tilstede i selverkendelse.

Halldór Laxness 1931/32: Salka Valka (481 sider)

En mørk aften landes en pige og hendes mor i et lille fiskerleje. SalkaValka vokser op i skyggen med en ukuelig kvindekraft. Gribende sanserig roman om overlevelse, eksistentialisme, religiøsitet – og socialisme. Stor livsfortælling. Et “must” af en kvindehistorie, hvor tingene med tiden ikke er helt, som de syntes at være i begyndelsen. Med intense portrætter af mændene omkring hende. Stor klassiker i Laxness’s islandske ånd!

Lars Muhl 2002: Seeren (214 sider) 99.4 (?)

En eventyrlig lærlingefortælling, hvori LM i biografi-form fortæller om møder med seeren/troldmanden Kalle Jaurup/Calle Montsegur (1934 – 2007), der healede fra Pyrenæerne. Hans verdensopfattelse fortælles efterhånden som LM bliver indviet – og opfinder begrebet isogyn (enskvindethed ???)… En fantasy-rejse om selvudvikling med mytiske toner fra katharerne, buddhisme, aramæisk kultur osv. En farverig Rok&Rul-jeg-historie 😉

Larsen Muhl 2004: Maria Magdalene (320 sider) 99.4 (?)

Fortsættelse af Seeren. LM udvikler fantasy-fortællingen med arketypiske begreber omkring kvindekraft og anima ved brug af en Maria-Magdalene-figur. Lærlingen møder og lærer en stereotyp femininitet at kende gennem myter og personlige møder, som iscenesættes af Seeren. En ikke humoristisk beretning om en mands udvikling ved kvindemyter, som spindes ind i en slags virkelighedskontekst. Måske Castaneda-inspireret?

Chögyam Trungpa 2015: Mindfulness til daglig (189 sider) 61.36

CT døde i 1987 efter at have ført crazy-wisdom-buddhisme til Vesten fra Tibet. Siden har hans hustru/elev Diana Mukpo udgivet afskrifter af hans taler. Denne bog omhandler 3 afsnit: At blive ven med dig selv, Grundlag for mindfulness og Mindfulness til daglig. Gennemsyret af traditionel disciplineret, tibetansk klosterskoling. Krydret med galskab. Den ægte vare!

Se også litteraturindlæggene om mandefølelser
og om Jón Kalman Steffánsson !

De 8 Årstidsfester

De 8 årstidsfester markerer jordens frugtbarheds afhængighed af lyset.

De 4 himmelske fester markerer, at Bedstefar Sols skin varierer og skaber årstiderne omkring vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn.

De 4 jordiske fester fejrer Moder Jords årsrytme:
Lysfesten/Kyndelmisse, 2. februar: Moder Jords jomfruelige mandbarhed
Vårfesten/Løvspringsfesten/Valborgsaften, 30. april: Moder Jords frugtbarhed.
Høstfesten 2. august: Moder Jords modning og afkom.
Mørkefesten/Løvfaldsfesten/DeDødesNat, 31. oktober: Moder Jords forfald og hvile.

Se også Årets Gang!

Indviklet i årstidsfesterne festes for Bedstemor Måne: de 12-13 månetider med hver sin kraft. Se indlægget om klanmødrene.

Om få dage fejrer vi Lysfesten som afslutning på mørketiden, der indledtes med Mørkefesten. Nu lukkes porten til mørket. Derfor indeholder festen både et farvel til mørket og et velkommen til lyset.
Den væsentlige fejring sker i det enkelte menneskes sind.
Tiden er inde til at skabe årstidsfester som modvægt til skærme, der blinder os – og umenneskeliggør vor årstids-sans…

Lysbarnets dans (solsort.dk)

Jón Kalman Stefánsson

Jón Kalman Stefánsson har beriget min mørketid med 7 uforlignelige romaner:

Jón Kalman Stefánsson 2005: Sommerlys, og så kommer natten (268 sider)

Trikotagefabrikken i en islandsk flække nedlægges, og direktøren opsluges af latin og stjernekiggeri. Omkring ham udfoldes byens personager. Levende og døde. Et vidunderligt poetisk persongalleri, hvis historier vikles ind i hinanden og naturkræfterne. Indeni og udenfor menneskene. Til tider så bevægende, at våde øjne hindrer læsning 😉 Krydret med skæve, dybe og magiske [ ] – mellemspil, der må læses igen og igen. Gør det!

Jón Kalman Stefánsson 2007: Himmerige og Helvede (212 sider)

Baldur og drengen vandrer fra Staden til fiskerlejet, hvor de er hyret til en 6-mands-båd. Med sig har de poesi i tanker og bøger. I kontrast til arbejdet og det uregerlige vejr, som medfører, at drengen alene drager tilbage til Stadens skænkestue. Omkring ham fortælles urhistorier om islandske menneskeskæbner, hvori den poetiske sanselighed gennemsyrer den barske kamp for overlevelse. Forfatterens mellemtaler er enestående. Nr. 1 af 3.

Jón Kalman Stefánsson 2009: Englenes Sorg (325 sider)

Drengen møder posten Jens i Staden. Sammen drager de ud. Gennem elementernes rasen i naturen. I landskaber under vejr og i menneskesjæle. Sne. Skæbneskildringer. Ordene kræver langsom læsning, hvis al poesien skal opfattes. Verdensforflyttelse! Magisk realisme, hvor grænserne for liv og død smuldrer. At lægge bogen fra sig indebærer at skifte følsomhed. Enten bliver læseren forført – eller sat af. Nr. 2 af 3.

Jón Kalman Stefánsson 2011: Menneskets Hjerte (391 sider)

Tilbage i Staden oplever drengen hverdagen med dens magtkampe, råhed og poesi. Uheld i kærlighed og ondskab hører med til “hverdagens orden”. Drengen reflekterer og handler i sin poetiske verden, hans parallelliv, som dog rystes af andre menneskers medskæbner. Romanens filosoferende mellemtaler fremstår som genfærdsord. Tankevækkende historisk tidsbillede – også af kvindeliv. Nr. 3 af 3.

Jón Kalman Stefánsson 2013: Fisk har ingen fødder (408 sider)
Gennem fortiden, teenagetiden og nutiden fortælles Islands historie i skyggen af amerikanismen og kapitalismen. Eksistentialistiske mandedialoger mellem “jeg” og fætter Ari (AlterEgo?) – og mellem Aris farfar Oddur og hans svoger. Om machomænd, poesi og de stærke kvindeskæbner. Med feministiske islæt. JKS beretter om de stærkeste følelser vævet ind i havet og vejret. En stærk manderoman – også om kvinder 😉

Jón Kalman Stefánsson 2015: Nogenlunde på størrelse med universet. (407 sider)

Fortsættelse af fætter Ari’s slægtshistorie. I de tre tidsepoker fortælles Islands kulturelle udvikling, medens drenge bliver gamle mænd. Eller dør på havet. Omfattende menneskenes grumme sider: druk, vold, løgn og fortielser. Med stor indlevelse i både mandeliv og kvindeliv. Og om at elske mere end en. Berettet så intenst sanseligt, at romanen kalder på en genlæsning…

Jón Kalman Stefánsson 2017: Historien om Asta (471 sider)

Tre verdener spindes ind i hinanden: Ari’s slægtning Astas, hendes far Sigvaldis og forfatterens. Lidenskabeligt og poetisk. En fortælling om islændinge, der drager udenlands og om hjemlandets vidt forskellige kulturer i hovedstaden og ude på landet. Om de store vidder, liv og død – og de små tings betydning for menneskers hverdag. En stærk og underfundig historie om døtre – og en forfatter…

Bøgerne er udgivet på forlaget BATZER & CO, som udgiver mange læseværdige romaner!

Udesidning

Udesidning handler om at sidde alene under åben himmel og blot sanse indtryk.
Kontemplation…
Med alle 6 ! sanser.
Uden at spise og drikke.
Sansningen omfatter både ydre indtryk og kroppen med dens behov – uden at dække dem momentant! 😉
Forberedelse indebærer behageligt og varmt tøj, tæpper og en rolig mave.
Sensitiviteten er størst i mørke – og især på tærskeltidspunkterne.
Se også Sejd.

I den zen-buddhistiske tradition er stillesidning en del af hverdagen: zazen. Ordet zen kommer af det kinesiske chan, der udrunder af sanskrit dhyana, som handler om at forholde sig i ro.
Kropsligt og mentalt.
Ude eller inde.
Hvorsomhelst.
Nårsomhelst.

iskoldirumpen

at kende sig selv
alenehedsudforskning
selvbeherskelse