Jón Kalman Stefánsson har beriget min mørketid med 7 uforlignelige romaner:
Jón
Kalman Stefánsson 2005: Sommerlys, og så kommer natten (268
sider)
Trikotagefabrikken
i en islandsk flække nedlægges, og direktøren opsluges af latin og
stjernekiggeri. Omkring ham udfoldes byens personager. Levende og
døde. Et vidunderligt poetisk persongalleri, hvis historier vikles
ind i hinanden og naturkræfterne. Indeni og udenfor menneskene. Til
tider så bevægende, at våde øjne hindrer læsning 😉 Krydret med
skæve, dybe og magiske [ ] – mellemspil, der må læses igen og
igen. Gør det!
Jón
Kalman Stefánsson 2007: Himmerige og Helvede
(212 sider)
Baldur
og drengen vandrer fra Staden til fiskerlejet, hvor de er hyret til
en 6-mands-båd. Med sig har de poesi i tanker og bøger. I kontrast
til arbejdet og det uregerlige vejr, som medfører, at drengen alene
drager tilbage til Stadens skænkestue. Omkring ham fortælles
urhistorier om islandske menneskeskæbner, hvori den poetiske
sanselighed gennemsyrer den barske kamp for overlevelse. Forfatterens
mellemtaler er enestående. Nr. 1 af 3.
Jón Kalman Stefánsson 2009: Englenes Sorg (325 sider)
Drengen
møder posten Jens i Staden. Sammen drager de ud. Gennem elementernes
rasen i naturen. I landskaber under vejr og i menneskesjæle. Sne.
Skæbneskildringer. Ordene kræver langsom læsning, hvis al poesien
skal opfattes. Verdensforflyttelse! Magisk realisme, hvor grænserne
for liv og død smuldrer. At lægge bogen fra sig indebærer at
skifte følsomhed. Enten bliver læseren forført – eller sat af. Nr.
2 af 3.
Jón Kalman Stefánsson 2011: Menneskets Hjerte (391 sider)
Tilbage
i Staden oplever drengen hverdagen med dens magtkampe, råhed og
poesi. Uheld i kærlighed og ondskab hører med til “hverdagens
orden”. Drengen reflekterer og handler i sin poetiske verden,
hans parallelliv, som dog rystes af andre menneskers medskæbner.
Romanens filosoferende mellemtaler fremstår som genfærdsord.
Tankevækkende historisk tidsbillede – også af kvindeliv. Nr. 3 af
3.
Jón Kalman Stefánsson 2013: Fisk har ingen fødder (408 sider)
Gennem fortiden, teenagetiden og nutiden fortælles Islands historie i skyggen af amerikanismen og kapitalismen. Eksistentialistiske mandedialoger mellem “jeg” og fætter Ari (AlterEgo?) – og mellem Aris farfar Oddur og hans svoger. Om machomænd, poesi og de stærke kvindeskæbner. Med feministiske islæt. JKS beretter om de stærkeste følelser vævet ind i havet og vejret. En stærk manderoman – også om kvinder 😉
Jón
Kalman Stefánsson 2015: Nogenlunde på
størrelse med universet. (407 sider)
Fortsættelse
af fætter Ari’s slægtshistorie. I de tre tidsepoker fortælles
Islands kulturelle udvikling, medens drenge bliver gamle mænd. Eller
dør på havet. Omfattende menneskenes grumme sider: druk, vold, løgn
og fortielser. Med stor indlevelse i både mandeliv og kvindeliv. Og
om at elske mere end en. Berettet så intenst sanseligt, at romanen
kalder på en genlæsning…
Jón Kalman Stefánsson 2017: Historien om Asta (471 sider)
Tre verdener spindes ind i hinanden: Ari’s slægtning Astas, hendes far Sigvaldis og forfatterens. Lidenskabeligt og poetisk. En fortælling om islændinge, der drager udenlands og om hjemlandets vidt forskellige kulturer i hovedstaden og ude på landet. Om de store vidder, liv og død – og de små tings betydning for menneskers hverdag. En stærk og underfundig historie om døtre – og en forfatter…
Bøgerne er udgivet på forlaget BATZER & CO, som udgiver mange læseværdige romaner!
