Grønkålen

Grønkålen svides af frosten i disse dage
og plukkes frossen.
Hver morgen.
Med stor TAK.
De krøllede isblade lægges i vand i en smuk glasskål,
og gennem dagen smiler jeg til kålen.
Indimellem tager jeg en bid af dens krusede liflighed.
Klipper den som drys på havregrøden.
Steger den med smør og hvidløg under spejlægget.
Vikler den om danablue og hapser.

Blomsterknopperne er den delikateste slikmundfuld
under forsommerens havearbejde,
og de gule blomster er det aromatiske kys/drys
på hvadsomhelst.
Sprødt og sødt og grønt!

Livet med grønkål har utallige glæder.
Til tider også et overraskende
animalsk proteintilskud til en vegetar 🙂

Fuld Bedstemor Måne

Fuld Bedstemor-Måne lyser idag
og styrker evnen til at vælge:
Ret  færden.
Retfærdighed.
At veje/vægte/vurdere og dernæst vælge.

Under årets tredje hvide måne skifter jorden tilstand.
Livet vågner, safterne stiger,
nye strømme/veje/livsbevægelser banes.

Ethvert valg indebærer fravalg,
og denne tredje af de 13 månemødre
giver styrke til ufortøvent
at vælge ret liv/færden
efter mørketidens dvale.

I årstids-/natur-afhængige primærkulturer
fejres forskellige natur/frugtbarheds/livs-kræfter
fordelt gennem årstidernes/månernes begivenheder.

Kerne-troen/livsopfattelsen er,
at hverdagens harmoni afhænger af,
at menneskeheden/samfundet/familien
i ærbødighed
følger naturen/årstidens luner(månekræfter).

De 13 bedstemødre/klanmødre/måner
og deres kvindelige naturvisdom symboliseres
med et kranium/livmoder med dyrebare juveler.

De 13 måne-mødre/kvinder/piger optræder
i David Bowie’s video: Blackstar!

Afrodisiske Øko-Gryderetter

Afrodisiske gryderetter bliver ofte serveret i Isabel Allende’s romaner, når hovedpersonerne er udmattede af kærlighed og kamp. Opskriften er altid den samme:

Lokale fødevarer lag-lægges i en storgryde, der simrer i timevis. Nederst lægges det tungeste kød, som skal gennemmørnes, senere tilsættes lettere fjerkræ og derefter fisk og skaldyr. Et kvarter før servering idrysses et hav af egnens krydderurter.

AfroditeGryde

Servering indledes med små suppeportioner, som slubres i sig. Suppen må gerne sive ud af mundvigene og lande på lavere kropsdele.
Når suppen har forberedt fordøjelsen, angribes lagene i gryden et for et, medens deltagerne fortæller opdigtede historier om de indgående planter, havdyr, fugle og pattedyr.
Et sådant måltid er en langvarig fest.
Dresscode: gevandter, der tåler indfedtning og afklædning 😉

Tre eksempler på Isabel’s gryderetter:
Alpegryde i den tyske koloni i Chile (Eva Luna, side 81)
Kreolsk gumbo i New Orléans (Øen Under Havet, side 232)
Curanto på øen Chiloé (Maya’s Dagbog, side 61)

Ruskumsnusk var min mors danske hverdagsudgave af himmelsk gryderet.
Ligesom den kreolske gumbo kan opbages med roux, karamelliserede min mor selv den brune sovs. Deri tilsattes den forrige uges madrester + engelsk sovs. Madresterne kunne være kørt gennem kødhakkeren, og så kaldte hun retten for hachis. Nam-nam!
Serveret med et farverigt pift af årstiden.
Økologisk praksis!
Præ-kompost 😉

13 Kvinder og Afrodite

13 kvinder fra Isabels Allende‘s univers er omtalt i tidligere klummer. Trods forskelligheder er de alle beåndede af Afrodite.
IA har den formidable evne at beskrive kvinder, så man synes, at de hører til ens nærmeste medsøstre! Inde under huden. Kvindernes sansninger af egen krop, dufte, safter, ydre og indre sår, brud og helinger. Og oplevelser med vidunderlige, tiltrækkende og frastødende mænd!
Samt den gennemsyrende fornemmelse af naturen, årstiderne og den rette mad på rette sted til rette tid.

Afrodite er IA’s sanselige “fagbog” om kvindeliv. Bogen er kaldt en kogebog, men kunne lige vel rubriceres som erotika eller selvbiografi. På titelbladet læses:

“Disse erotiske strøtanker er tilegnet pjankede elskende, men også forskræmte mænd og nedtrykte kvinder”

Bogen er et erotisk værk fyldt med saftige beskrivelser af en lidenskabelig kvindes sanserige verden. En nutidig heksebog!

Da Isabel var teenager, levede hun som isoleret diplomatdatter i Beirut. Familiens sparsomme bogsamling omfattede en rødt læderindbundet spansk udgave af 1001 nats eventyr, som blev grundlaget for pigebarnets dannelse i puberteten. Senere suppleret med Casanovas livshistorie, Kama Sutra, østerlandske pudebøger og andre erotiske klassikere. Den slags fortællinger strømmer i forfatterens blod, krydret med klassiske frugtbarhedsmyter og indianske sagn, og de gennemsyrer kvindeskikkelserne i hendes romaner. Oftest som underforståede personlighedstræk, men af og til formuleret utvetydigt. I dejlige erotiske udfoldelser og saftige madbeskrivelser spredt i alle romanerne.

Disse strømmende livsenergier flyder over i Afrodite, hvorfra en drøm citeres (side 24):

“… jeg anbragte Antonio Banderas nøgen på en mexikansk tortilla, hældte guacomole og stærk pebersauce ud over ham, rullede ham sammen og guffede ham i mig.”
….
“…da jeg fortalte min mor om disse råheder, rådede hun mig til at gå til en psykiater eller en kok.”

Sådan er tonen! Også i den sidste tredjedel af værket, som er kogebogsafsnittet. De første to tredjedele omfatter bl. a. afsnittene Afrodisiaka, Duftenes sammensværgelse, Etikette, Med tungespidsen, Forbudte urter, Orgier, Voldsomme elskovsmidler og Hvisken, der indledes således (side 109):

“Manden står nærmere aben end kvinden gør”, hvorefter en længere argumentation føres, der fører til udsagnet: “Vi kvinder har en mere udviklet fornemmelse for det latterlige…” som fører til konlusionen, at “G-punktet findes i ørerne, og den der søger længere nede spilder både sin egen og vores tid.” 😉

Isabel Allende er en nutidig humoristisk Scheherazade. En gudindebenådet storyteller!

IA-Scheherazade

(Isabel-Allende-Archives)

De 13 omtalte kvinder er beskrevne i tidligere klummer:
Zarité, Isabel og Eliza
Paulina, Aurora og Clara
Inés, Violette og Alma
Irene, Eva, Maya – og Paula

Blue Moon

Blue Moon er solårets 13. måne, som kun optræder cirka hvert tredje år.
I år!
Den 13. nye måne siden seneste vintersolhverv.

Fortællingen gennem årets 12-13 måner handler om livets udfoldelse. Dets manifestation ses i plantelivet/dyrelivet. Udviklingen/mønstret følger strålet/årstiden, solen og månen:

hviletid/forberedelse (3 hvide måner)
spiring/vækst (3 grønne måner)
blomstring/frugtudvikling (3 gule måner)
modning/forfald (3 røde måner)
forvandling (1 blå måne)

Jordelivet – medregnet mennesker – er fysisk underlagt årstiden. Men vi har også muligheden for bevidst/mentalt/opmærksomt at medleve/fordybe/overgive os til de inspirationer/stemninger/kræfter, som solens/månens forandringer foranlediger.

Når den blå måne optræder, støtter den gennemgribende omvæltende forandringer og vaneændringer, der har karakter af forvandlinger.
Tiden er inde!
Carpe Diem!

Selmas Julerose

selma1928

Julerosen findes i legenden af Selma Lagerløf:

En sommerdag er røverkællingen og hendes fem rollinger på tiggergang. En af ungerne opdager en dør på klem i muren omkring klosterhaven, så mor og børn vrimler ind med største selvfølgelighed. Hvorefter munke uden held forsøger at genne dem ud. Den milde Abbed Hans tilkaldes. Han og røvermor går på havevandring og deler deres fælles glæde over urterne! Undervejs fortæller kællingen om haven, der julenat åbenbares i skoven, og de aftaler, at Abbed Hans skal besøge røverkulen.

I den kolde og mørke julenat står de sammen og oplever de bølgende strømme af lys og mildhed, der som åndedrag forvandler den dystre skov til et jordisk paradis med planter, dyr og engle. Gennemsyret af glæde og harmoni. Indtil en hændelse skræmmer livet væk. Abbedens hjerte brister, han falder på knæ og griber i jorden.

I Abbedens døde hånd finder munkene en rodknold, som de planter i klosterhaven. Gennem hele året holder de øje med plantestedet, men intet sker. Indtil julenat, hvor den hvide blomst alene lyser i natten.

Legendens sprog og de ikke her gengivne scener
er magisk berettende.
En stor fortællers enkle kunstværk.
Oplæsningen af Legenden om Juleroserne
beriger og beroliger ethvert juleselskab.

Tempeltræet

Tempeltræet er selvlysende gult i disse dage. Mere høstgult end erantissernes vårgulhed.

Gingko biloba er en levende fossil fra juratiden; og flere træer overlevede Hiroshimabomben…
Før DNA-opdagelsen deltes frøplanterne i to divisioner: dækfrøede og nøgenfrøede, hvortil tempeltræet henførtes. Genforskningen har imidlertid vist, at træets DNA er overordentligt egenartet. Mere end 10 mia basepar (mennesket: 3 mia). Nu har tempeltræet sin egen division!

Tempeltræet kommer fra Asien og anses for at have helende egenskaber. Trods megen forskning har den vestlige detalje-kemi-videnskab endnu ikke fundet sammenhænge, der kan dokumentere århundreders brug af gingko. Kun skadelige allergivirkninger er bevist. Det skyldes måske det fakta, at alt i naturen virker sammen. Synergistisk. At isolere enkeltstoffer og undersøge deres virkninger er en total mangel på forståelse af naturens mangfoldighed.

Gingko-præparater indtages i vid udstrækning i håb om at styrke hjernefunktioner. Sansningen af tempeltræet kombineret med haikudigtning virker måske lige vel 😉

levende fossil
selvlysende i gråvejr
strålende gulskin

Templer400

Småt er Smukt

Småt er Smukt!

Small-Is-Beautiful

I 1973 udkom bogen Small is Beautiful, hvori økonomen/havemanden Ernst Friedrich Schumacher (1911-1977) redegør for gigantismens forbandelser. Det sker ved at stille spørgsmål til storkapitalens værdinormer:

Hvad er rationelt/rentabelt/fornuftigt ?
Hvad er menneskeligt/bæredygtigt/fornuftigt ?
Er mennesket et barn af naturen eller herre over den ?

Bogens spørgsmål er mere end nogensinde aktuelle/meningsfulde !

Dræbersnegledræberen

Dræbersnegledræberen
solsort400

Solsortefar slaskede den hårdt ned i en betonflise, skrubbede og skrabede den henover flisens ru overflade, stak og hakkede næbbet i den og udtrak bløddele. I det øjeblik dukkede en velvoksen datter ud af jordbærbedet, åbnede næbbet og modtog de lækre indvolde. Igen og igen. Det tomme kadaver indtog faderen selv, hvorefter begge forsvandt mellem jordbærplanterne.

Bag ruden iagttog jeg, at farmand igen kom ud af bevoksningen med en klump i næbbet, som maltrakteredes på betonen, medens datteren tog ved lære. Så åbnede jeg døren, forstyrrede forehavendet og tog det dødsdømte offer i øjesyn. Og ja, solsortefar dræber/æder dræbersnegle!