Kategori: filosofi

Udgivet den

En Gammel Spand

En gammel spand af bambus gav nonnen Chiyono friheds-indsigten.
En fuldmåneaften hentede hun vand, som spejlede månen. Pludselig gik bunden ud, og nonnen blev forvandlet. Hun skrev senere:

På mange måder forsøgte jeg at redde den gamle spand.
Bambus-taverne om bambus-staverne var ældede og skrøbelige.
Bunden faldt ud.
Intet vand i spanden.
Ingen måne i vandet.

ChiyonoYoshitoshiTræsnit af Yoshitoshi (1889)

Chiyono (1223-1298) var højtdannet samurai-datter. Hun blev tidligt gift og mor, men gik i kloster og udviklede sig til den første kvindelige zenmester – senere abbedissen Mugai Nyodai.
Hun sammenlignes ofte med Hildegard af Bingen.
De er arketypen på den omsorgsfulde, kloge og magtfulde singlekvinde. Enegængeren. Månekællingen. Heksen. Vølven…

Se også indlæggene om Enso og om Måneskålen.

Udgivet den

Den Sidste Dag: A

Den sidste dag er afskedens dag.
S-A-K-U-R-A synger på sidste vers.
Efter liv følger død følger liv –  i evindelighed.

Men de dødes ting kan hæmme liv.
Døde ting kan helliges som skatte og gøre de levende til slaver af fortidens affektioner.
Tilknytning til forgængeligt jordisk gods hindrer udsyn, fremtid – og liv!

Fysisk oprydning medfører automatisk mental oprydning.
Det gælder for alle ting fra fortiden. Både arvede og egne ophobninger. Uanset pengeværdi.

Oprydning kan imidlertid indebære visdoms-skatte-fund i breve, skrifter, billeder og håndværk, der har bevæget sig gennem rækken af formødre og forfædre, der ikke fortabtes ved underholdende skærme.

Rådne kirsebærblomster skal bortskaffes – og komposteres til nyt liv 😉

Udgivet den

DagForDag: U

Kanzan/Hanshan var en kinesisk poet i det 8. århundrede:

Here is a message for the faithful
What is it that you cherish
to find the Way to see your nature ?
Your nature is naturally so
what Heaven bestows is perfect.
Looking for proof leads you astray
leaving the trunk to search among the twigs.
All you get is stupid!

Også Prædikeren i Det Gamle Testamente
vandrede og digtede:
Alt er skabt smukt til rette tid.
(3, 11)
Dog se, det fandt jeg,
at Gud har skabt menneskene,
som de bør være;
men de har så mange sære ting for.
(7, 29)

enestående
rette vej er her og nu
livets enkelhed

Udgivet den

DagForDag: K

I år blomstrer Kanzan hældende sig over Måneskulpen (Lunaria annua), på engelsk kaldet Honesty: Ærlighed.

LunariaPink400
Måneskulpen har sit navn, fordi frugtens/skulpens midtervæg er rund og hvid efter tørring. Den ligner en måne, som afsløres, når de to frugtblade løsnes. Derved ses frøene som kratere på måneoverfladen. Vinden tørrer og løsner frøene, som blæses vidt omkring i haven, så de spirer, hvor de selv vil. Ligesom vinterportulakken gror de som ukrudt; men også Honesty bliver her værnet om 😉LunariaMoon

Lunaria (måneagtig) annua (årlig) kaldes også Judaspenge på dansk. Og ja, Judas var nok et ærligt – og pligtopfyldende menneske. Han tildeltes en af verdenshistoriens ledeste roller i teaterstykket om Tømrersønnen fra Nazareth.
Dramaturgen bag drejebogen pålagde ham at angive Jesus. Judas fik 30 sølvstykker for at kysse sektlederen, som derefter blev pågrebet/korsfæstet.
Det var nødvendigt, så Kejser Konstantin senere kunne stadfæste kristendommen og bruge den som sit magtapparat. Offeret var Judas, der hængte sig!

Udgivet den

DagForDag: A

KanzanGren

Kanzans første blomst foldede sig ud den tredivte april, så den kunne bidrage til fejringen af Valborg. Det gjorde Musebøgen også. I ly af deres livskraft bandtes dårligdommene til et hyldetræ. Frejas træ.

Traditionen lover, at de gebrækkeligheder og dårlige vaner, der flettes/snoes ind i bånd og bindes på Frejas Træ, vil forsvinde i Valborgnattens magi. Ondskaben kan også bindes som dukker af den gamle sengehalm og brændes i Beltanebålet, der byder maj velkommen. Fortidens bønder anlagde bålet i en hulvej og drev kvæget gennem flammerne, så dyrene blev renset for vinterens utøj.

overtro og tro
ildtillid flytter bjerge
utøjsudrensning

Udgivet den

DagForDag: S

Kirsebærblomsternes skønhed og blomstringens kortvarighed er en levende allegori på livet. S-A-K-U-R-A. Det japanske udtryk for, at alt har sin tid. Midlertidighed.
Livets blomstring er kortvarig – efterfulgt af rådnende forfald.

Medens knopper svulmer i kulde, regn og blæst, opbygges forventningen.
I dagene med udspring står folk stille på vejen og bare ser.
Overdådigheden i blomsterskyen og farveskiftene under himmelens sol og skyer trænger dybt ind i mennesker. Blæsende vinde beliver vejen med lyserødt snevejr.

KanzanStol

Mit kirsebærtræer gammelt og hedder Kanzan, opkaldt efter en digter – eller omvendt.  Det er sent-blomstrende med fyldte, selvlysende pink blomster.
Jeg bor hos den aldrende kæmpe; og jeg bortskaffer de rådnede kronblade.

Udgivet den

Skildpadden og Akilles

Skildpadden og Akilles er den underfundige fortælling om et matematisk paradoks. Zenon fra Elea var en græsk filosof i det 5. århundrede før Kristus. Han “beviste”, at helten Akilles aldrig vil kunne indhente en skildpadde, hvis skildpadden får en forspring.

Hvis skildpadden “løber” 100 meter, inden Akilles starter, så vil den være måske 10 meter foran ham, når han når de 100 meter. Når helten når frem til de 10 meter, så vil skildpadden have endnu et forspring – og sådan fortsætter logikken i uendelighedens småtingsafdeling. Akilles når aldrig skildpadden!

😉 :
Lommefilosofisk konklusion: Den, der sammenligner sig med andre, når aldrig heltemålet!

Skildpadder

Mine skildpadder løber/lever ikke. De fandtes døde i en mødding og blev samlet op, tøjret og ophængt i fri luft. Da fluerne, mikroberne og vejret havde renset og tørret kadaverne, blev de snasket ind i linolie – i flere omgange. Nu optræder de som naturhistoriske sansebare kunstværker og giver anledning til mangen en fabelagtig historie.
Se Skildpadde-Øen ,  Fu Hsi & Skildpadden – og Skildpaddens Skjold !

Udgivet den

Locusta

Locusta var professionel giftmorderske under kejser Nero (37-68) i Rom. Kvindemennesket blev vistnok født i Gallien, hvor hun oplærtes i botanik og plantemedicin.
Det siges, at hun eksperimenterede med sin egen krop, når hun lærte urter at kende. Også giftplanterne. Det medførte, at hun opbyggede modstandskraft mod visse gifte. Langsomt lærte hun sin lever at nedbryde dem. Tilvænning.

LocustaRev

På den tid herskede en grådig, magtsyg og samvittighedsløs kultur i Rom; giftmord hørte til dagens uorden. Giftblandersken var ofte Locusta. Nero’s mor Agrippina forgav den ene efter den anden for at få sin søn til magten. Den fik han – og dræbte sin mor!

I mange fortællinger om Natteheksen optræder hun som kvindehjælper ved brug af sin urtevisdom. Ligesom Hekate.
Det er dog et spørgsmål, om Lilith hjalp Agrippina – eller ej…

Giftplanter var/er til alle tider et virksomt mordredskab.
Sokrates (469-399) døde af saften fra skarntyde, som tilhører skærmplantefamilien ligesom kørvel/koriander/dild/persille/gulerod/pastinak/selleri/fennikel/kommen/løvstikke/sødskærm/kvan/mesterrod/skvalderkål. Tag ikke fejl!
Til maskeblomstfamilien hører giftplanten fingerbøl, der dog i milde doser er hjertemedicin. Agatha Christie har myrdet flere romanfigurer ved at blande mynteblade med fingerbølleblade.

Paracelsus (1493-1541) var filosof, botaniker, mediciner og alkymist i Svejts. Han grundlagde toksikologien/giftvidenskaben med denne sætning:

Alt er giftigt – kun dosis afgør dødeligheden!

Overforbrug af hvadsomhelst er altså dræbende!
Paracelcus fulde navn var Philippus Aureolus Theophrastus Bombastus von Hohenheim.

Iøvrigt er Locusta også den latinske slægtsbetegnelse for vandregræshopper.
De bevæger sig ædende gennem landskaber og efterlader død!

Udgivet den

Dionysierne

Dionysierne var oprindeligt kvinde-orgier, der blev fejret i våren i det gamle Grækenland. Ved nattetid dansede kvinder med fakler gennem bjergskovene til vilde rytmer, så de blev ude af sig selv (ekstatiske) og følte frugtbarhedsguden Dionysos i sig (entusiastiske).
Nogle kvinder forblev i begejstringen (manien) og kaldtes mænader. De sønderrev dyr med de bare hænder – og ammede dyreunger!

Dionysos var Zeus’s yngste søn. Hans mor Semele døde med gudebarnet i sig, da Zeus åbenbarede sig for hende. Guden flyttede drengefostret ind i sit eget lår, og da det var fuldbåret, bragte Hermes barnet til mænaderne ved bredden af Okeanos. De ammede ham og opdrog ham til glædes-orgier.

Kulten omkring Dionysos fulgte årstiderne. Død og genfødsel. Frugtbarhedsguden fik tilnavnet Bakchos: det unge skud. Oprindeligt dækkede den betegnelse al ny plantevækst, men da romerne omplantede ham, blev han til Bacchus, vinens gud.

Kvinderne inddrog med tiden mænd i deres orgiastiske danse, og dionysierne udbredtes i hele den græske verden.
I Delfitemplet i Eleusis blev Dionysos tilbedt, når Apollon ikke var hjemme. Dér kaldtes festerne eleusierne.

WABouguereau1825-1905Bacchus

Tiden er inde til dionysier og eleusier.
Foråret bringer ekstase, entusiasme og manier.
Lad os kridte fodballerne og danse!

Se også Kend Dig Selv om Delfi’s orakel.

Udgivet den

Phlogiston

Phlogiston er det mystiske græske udtryk for det, der brænder/ilter/ruster.

Den kemiske viden er skabt ved at svare på menneskers undren.
Svarene omfatter Det Periodiske System. Skaberværkets byggeklodser.
Over 100 elementer med hver sin egenskab.

Engang bestod verdensopfattelsen af kun 4 elementer:
jorden, vandet, luften  og ilden – plus livskraften.
Afbildet i pentagrammet:

DaVinciPentagram

Menneskene undrede sig over, hvad det var, der brændte, når noget brændte.
En magisk egenskab, legeme eller væsen, som det brændbare havde: Phlogiston!
Hvad skete der med phlogiston-delen i mennesket, når det blev brændt?

“… Naturloven om Phlogiston. Den er ikke just svær at forstaa, naar man læser om den, men den er svær at finde sig i, naar de praktiserer den paa os selv.” (side 495*)
“… Phlogiston, det Djævelskab, har negativ Vægt, og jo mere der brænder bort af os, jo tungere bliver vi.” (side 496*)

Karen Blixen skrev Anders’s ord ↑ til Fransine i fortællingen Digteren*.
Historien foregår i begyndelsen af 1800-tallet, hvor naturvidenskaben og romantikken gik hånd i hånd med Goethe. Anbefales!
Et af datidens spørgsmål var:
Hvad skete der med phlogiston ved genopstandelsen?

Idag ved vi, at brændende ild = iltning. Oxidation, forbrænding, ånding.
Så “Phlogiston” er det, der omsætttes ved brug af ilt. Fedtvæv kan måske benævnes phlogiston 😉

*Karen Blixen: Syv fantastiske fortællinger. Gyldendals Tranebøger, 1985.