Indigo

Indigo kom ind i mit liv med Alice. Konfirmationsgaven fra kunstmalernaboer.

Siden har jeg parafraseret Modigliani. Menneskehud og dulgt mørke. Komplementariet. Hudorange varmt liv overfor/opimod indigo dødelig kulde.

Indigo sanses på alle planer. I dæmring, skumring og uvejr spiller himmel, fjord og hav i alle toner af indigo. Ude i sansningen og inde i sindet.

Vibrerende.
Dulmende.
Truende.
Smygende.
Tilskyndende.
Afvæbnende.
Selvlysende!

Indigo lever i skyggerne. Månelysfarvet. I ny og næ. Gennemsyrende ydre og indre landskaber. Sollys ophæver fortryllelsen.

Alice
Anne Voel’s parafrase efter Modigliani

Modigliani’s Alice hænger på Statens Museum for Kunst:

Konkylier

konk-400hKonkylier er havgaver indebærende mystisk lykkefølelse.

De færreste findes hele.
Alle indeholder en indvendig spiraliseret hule.

Konkens beundringsværdige bygningsværk indbefatter Fibonacci’s Tal og Det Gyldne Snit. Hvordan kan konker magte matematik? Altid de samme ens-snoede proportioner. Magi!

De fleste er hullede. Tøjringsparate som køer. Hul-sten og hul-konker er rigdom.

konker400havet i haven
tøjret lykkefølelse
konkylieport

Mågen

Mågen
er en imponerende skabning.
Nåja, hele fuglekonceptet er ret godt fundet på:
FRIHED!

Frihed er at gå langs havet
i al slags vejr
at iagttage og skrige med mågevæsenerne:

Haurvig Strand, November 2015

Mit hjerte – eller ihvertfald mine ben – står stille,
når en kæmpe enlig svartbag svæver ind i mit syn.
Larus marinus.
Havmågen!

Engang skyllede havet en død måge op mellem mine fødder.
Med brækket hals og flydende blod.
Selvom jeg lever vegetarisk, tilberedte jeg et mågemåltid.

Brystkødet smagte så inderligt af hav, og hjertet var en godbid.
Vingerne, kraniet og oplevelsen blev til en fortælling.

Forøget vandstand

 

 

Haurvig Strand, November 2015

14. 11. 2015, Haurvig Strand.

Forøget vandstand nedbryder havklitterne langs mine forfædres land.

Formødrene forbandede bilismen, som vansirer landskabet med veje, forurener luften og gør mennesker selviske.
Bilister er slaver af bilen; den har magten.

Måske vil udstødningsgasserne medføre issmelten, så havet vil oversvømme den vansirede jord, genskabe bilfrit landskab – og frisætte mennesket.

Hulheder Forvirrer Helheder

Hulheder Forvirrer Helheder er titlen på et af mine første vandringsmalerier.

Først males lyset og tomheden ind i lærredet. Så står jeg stille og afventende, indtil jeg lader mig invitere og definerer rummet ved ensocirkler og himmeldramaer.

Under dem males det første landskab, og en skikkelse toner frem, dvæler og åbner ballet.

Skikkelsen ser nye landskaber, der opstår og befolkes. Vandrere færdes i lærredet, går på opdagelse, og ved indbyrdes fabuleren skabes maleriet.

Vandringen afrundes med en slutreplik: værkets titel.

Velkommen i din egen vandring.
Imorgen ser du andet end idag.

landskabsvandringer
skygger skaber luft og liv
farverige rum