Wohlleben

Wohlleben

Peter Wohlleben er økologisk tysk skovfoged
og forfatter til bestselleren
Træernes Hemmelige Liv.

Bogen består af 36 korte essays, som omhandler konkret biologi: træers/urters kemiske og elektriske udvekslinger.
Eksempler på overskrifter er:
Træernes Sprog.
Vintersøvn.
Tidsfornemmelse.

Det “hemmelige” består i, at økologisk grundviden præsenteres (afsløres) på en tilgængelig måde,
En skovtur!

Under jorden frigives kemikalier fra rødderne: rodexudater.
Det kan være små elektrisk ladede ioner af atomstørrelse (Na+), salte (NO3-) eller komplicerede kæmpemolekyler, der fungerer som enzymer/hormoner/buffere m. fl.

Nogle stoffer styrker og beskytter planten selv og dens “venner”, andre stoffer er væksthæmmende eller direkte gifte for uønskede konkurrenter.
Planterødderne sanser hinanden – og jordvandets indhold af kemikalier, hvoraf mange stadig er og altid vil være ukendte for videnskaben.
Grænserne for de enkelte organismer er flydende; alle er forbundne ved hjælp af svamprod (mykorrhiza).
The WoodWideWeb! (side 18)

Over jorden frigiver planter lignende myriader af kemiske komponenter,
der kan opfattes som “duftstoffer” = signaler, fordi de optræder/sanses/optages i luften.

Træer kommunikerer med hinanden!

Haiku-foto: Anne Voel

I essayet Mit eller dit? omtales skovens fint justerede økosystem.
Jungleloven hersker i (ur)skoven; alle vil bare gerne overleve.
Ingen tager hensyn til de andre – og alligevel:

“Den, der er for grådig og tager for meget uden at give noget igen, driver nemlig rovdrift på sit eget livsgrundlag og ender med at uddø.” (side 102)

Wohlleben formulerer økologisk viden,
som også gælder som sandheder for menneskelivet.
Sund fornuft!
Mytos!
Harmonic Living!
Wohl-leben!
😉

Gid bogen må være med til at udbrede respekten for hvert eneste træ på kloden!

i skovbundens dyb
træer hviler hid og did
barkede stammer

overjordisk løvkrone
underjordisk rodnetværk

Mandefølelser

Mandefølelser i verdenslitteraturen er et kapitel for sig.

Dostojevskij400

Hvide Nætter blev fornylig genudgivet.
I dagbogsform fortæller Dostojevskij om en ung mand,
der møder en kvinde, som venter…
Under den sommerlyse nattehimmel.

Fortællingen udspændes indvendigt i den unge mand, som skriver dagbog.
Deri refererer han formuleringerne af sine følelser under møderne med kvinden:

“Hvem ved – måske har De forsonet mig med mig selv…” (side 30)

“…ofte forekommer det mig, at jeg har mistet enhver følelse og enhver modtagelighed for alt, hvad der har med det ægte, det sande liv at gøre...” (side 53)

Men hvad gør en følsom mand, som møder en kvinde, der afsværger ham løftet om ikke at forelske sig i hende – og senere erklærer:
“Måske var hele min kærlighed intet andet end en vildfaren følelse, eller blot en indbildning…”(side 107) ???

Dostojevskij skrev romanen som 26-årig, inden han blev dømt til døden
– og benådet til strafarbejde i Sibirien.
Hele hans eminente forfatterskab handler om originaler
– og mænds følsomme dybder.
Stadig nutidsrelevant og anbefalelsesværdigt!

De samme temaer kan opleves i
Den Unge Werthers Lidelser (Goethe),
Konge, Dame, Knægt (Nabokov)
Frysende Våde Vejbaner (Sonnergaard)

Hovedpersonen i de fire romaner er en mand,
der undrer sig over kvinders opførsel.
Man kan godt forstå dem 😉

Agerbrugerens Kalender

Agerbrugerens kalender indretter sig efter jordens tjenlighed og pasning af husdyrene. Produktion af fødevarer.
Overalt på kloden.

Fødevareproduktionen  rytme er helt afhængig af solens og månens faser. Årstidernes vekslen. Den gennemsyrer også menneskenes liv. I de lyse måneder kræver jordens pasning stor arbejdsindsats, medens dyrene græsser; i mørketiden er de ikke-slagtede husdyr på stald og kræver fodring og udmugning. Sådan var det engang for hovedparten af menneskeheden. Hverdagens arbejde for det daglige brød.

Agerbrugets årsrytme ligger stadig i vore arveanlæg. Men nutidens hverdagsliv er ikke tilpasset den genetiske kode. Vore sinds naturlige reaktioner på årstidsforandringer bliver istedet “diagnosticerede”. Vintermelankoli/depression er servicesamfundets ord for vinterens naturlige hviletilstand, som gennem landbrugssamfundets generationer er udviklet i den del af befolkningen, som overlevede og tilpassede sin arbejdsrytme til jordbrugets årstidsrytme.

Bevidstheden om naturens gang kan næres ved at fejre årets 8 højtider.

Solens fire højtider:

Vintersolhverv, hvor natten er længst, og lyset tiltager.
Forårsjævndøgn, hvor dag og nat er lige lange, men natten viger.
Sommersolhverv, hvor dagen er længst, og lyset aftager.
Efterårsjævndøgn, hvor nat og dag er lige lange, men dagen viger.

Jordens fire højtider:

Lysfesten i begyndelsen af februar (kyndelmisse/imbolc).
Vårfesten ved overgangen fra april til maj. Skiftedag (Valborgsdag/beltaine).
Høstfesten i bgyndelsen af august (lugnasad).
Mørkefesten ved overgangen fra oktober til november. Skiftedag (allehelgen/samhain)

Idag afløses hvilemånen af jomfrumånen, under hvilken årets muligheder begynder at gøre sig synlige. Den tilstand fejres ved kyndelmisse, hvor jomfrugudinden genopstår. Glædelig opvågnen!

KKmoon400

Urd, Verdande og Skuld

Urd, Verdande og Skuld er den nordiske mytologis skæbnegudinder.
Nornerne holder til ved Urds brønd ved Yggdrasils ene rod. De spinder livstråde, som væves, flettes og filtres i skæbner. I tangerende og krydsende knudeværk.

Nornerne er tæt forbundne med underverdenens dronning Hel, fremtoninger af Natteheksen Lilith.

Fortid, nutid og fremtid tillægges Urd, Verdande og Skuld, som står i ledtog med 3 rejseledere udad tangenter:
geometriens Euklid,
relativiteternes Einstein.
og ormehullernes Holger.

Tangenterne kommer fra uendeligheden og fortsætter ud i evighedens ormehuller, gennemborende illusioner, imploderende blackstars og ophævende fortid og fremtid.
De Store Linjer berører cirklen/kuglen/spindet/væveriet i et eneste punkt: nutiden!
Livsøjeblikket!
Skæbnegudinderne råder for tidens hastighed, som er tiltagende og aftagende med månens ny og næ – og stærkest under fuldmåner.
I samklang med månekællingerne.

Pomodoro

Pomodoro er det italienske ord for tomat
– og betegnelsen for et interval!

Francesco Cirillo har opfundet Pomodoro-teknikken,
som er et redskab til tidsstyring og selvdisciplin.

Et pomodoro-interval
er ½ times koncentration + pause.
Overvåget af et tikkende ægge-ur,
der gerne må ligne en tomat 😉

 

Teknikken består i først at definere arbejdsopgaven.
Sæt derefter pomodoro-timeren på 25 minutter og arbejd!
Stop, når alarmen lyder og hold pause i 5 minutter.
Efter fire pomodoro-intervaller holdes ½ times pause.
Det giver ialt 2½ time med arbejde og pauser,
som gentages efter behov.

pomodorotid
koncentration af tanker
uforstyrrethed

beroligende pulsslag
indadvendt fordybelse

Lussenatten

Lussenatten varer 17 timer og 4 minutter.
På mit sted.
Årets længste nat.
Vintersolhverv.
Yul!

Siden Allehelgen/Samain/DeDødesNat
har porten til Åndeverden stået vidt åben,
og i Lussenatten kan Djævelen pacificeres!
Han var Ærkeenglen Satanael.
Guds Lysende Sendebud,  Lysbæreren,  Lucifer!

Men forfængeligheden besatte ham.
Satanael ville være den mest lysende.
Den mest sete.
Den første og fremmeste.
Den mest beundrede.
Have flest likes!
Være gud-og-hvermand’s idol.

Gud forviste ham fra himmelen!
Satan blev Djævel på jorden.
Her har han mange venner,
der beundrer hans djævelskab.

Yuletiden forpestes af hans påfund:

1. Forfængelighed/Hovmod(Påfugl),
2. Gerrighed/Nærighed(Tudse),
3. Nydelsessyge/Spillelidenskab(Ged),
4. Misundelse/Jalousi(Slange),
5. Grådighed/Fråseri(Svin),
6. Vrede/Had(Kattedyr),
7. Dovenskab/Ligegyldighed(Snegl).

7synder

De 7 dødssynder er krible-krablende dæmoner
ind under huden på os
– helt ind i vore hjerter.

I Lussenatten kan de manes i jorden
ved at blive set og blive benævnt.
Lysets Jomfru Lucy kan hjælpe os
med at oplyse og opløse djævelskaben.

Det er dog kun vore egne dæmoner,
vi kan bortmane!
De andres må vi lære at finde os i 😉

Enso

Enso er den japanske betegnelse for en cirkel malet i én bevægelse.
Manifestationen af tomhed eller åbenhed eller uendelighed eller oplysning eller helhed eller sindet eller…

Cirklen sker i ét øjeblik,
som af og til ledsages af et haikudigt:

cirkel i nutid
enestående enkel
månespejl i vand

en bevægelse
udenom og indeni
dampende skål te

flyveåndefugl
sindsforvandlingens maske
med rod i cirklen

Enso-cirkler er malet under de fleste af mine malerier:

Mellem Verdensrum


Hulheder forvirrer helheder

Norner

enso, digte, malerier og fotos
Anne Voel

Enkelt og Enestående 侘 寂 

Enkelt og enestående er det modsatte af opstyltet masseefterligning.

* * * * * * * * * * * * *

Det Enkle 
er det simple, rene, pure og nøjsomme,
som appellerer til
hengiven sansning og ophøjet ro.
Wabi.

* * * * * * * * * * * * *

Det Enestående  
er skaberværkets mangfoldighedsprincip:
det egenartede, asymmetriske og unikke
i vedblivende forandring og forvandling.
Sabi.

* * * * * * * * * * * * *

侘び 寂び  Wabi Sabi er et japansk udtryk, som ikke kan oversættes direkte til dansk. Men fornemmelsen for
det/den enkle
og
det/den enestående

kan findes i alle mennesker, der evner at stå stille.

Stilhed kan være en formidabel udfordring
i denne forskruede tid med
foruroligende overforbrug,
forblændende opstyltethed,
forvirrende forventninger
og umenneskelig tingsliggørelse.

opstyltet forbrug
forblændet og forvirret
foruroliget

Hvor findes det enkle og enestående?
Enhvert menneske har sit eget enkle og enestående svar 😉

standstill-anne-voel

Basho foreslog haikudigtning.

Årets Sidste Fuldmåne

Årets sidste fuldmåne animerer os
til at takke for det solår,
som udrinder ved vintersolhverv.

Hver af årets måner har en kraft,
der er forbundet med agerbrugerens liv:

Året indledes med tre hvide måner for det
hvilende/jomfruelige/modtagende.

Efter dem følger tre grønne måner for
spiring/vækst/udfoldelse.

Sommertidens tre gule måner vedrører
blomstring/befrugtning/modning.

Vækståret fuldkommes af tre røde høstmåner med
høst/lagring/taksigelse.

Omtrent hver tredje vinter indtræffer en 13. måne:
Den Blå Måne.
Forvandlingsmånen.
Se indlæggene Månen om Dagen og Forvandlingens Månetid.

De 13 måners natur
kan indvirke på månefølsomme mennesker.
Måske kan en mindful/opmærksom/tilstedeværende
indstilling til hver enkelt måne
befordre en årstidsbevidsthed,
der harmoniserer menneskers liv
– med månens og jordens rytmer!…?

MAYA-ordet

MAYA-ordet føles dybt i kroppen, en selvfølgelig udånding.
Midlertidigheden!

Maya betegner forbigående gøgl.
Livets illusion!
Erkendelsen af, at hint enkelte biologiske menneske med dets 5-6 sanser er absurdt ligegyldigt.

I Mørke/Ånde-tiden er maya mere erkendbar end på andre tider af året.
Maya-oplevelsen af altings midlertidighed og meningsløshed kan forveksles med følelsen af lammende tomhed. Efterfulgt af ønsket om at flygte fra den.

Men ved at gå ind i tilstanden, erstattes den af nåde-erkendelsen:
Dette nu er skaberværkets gave.
Livets ufattelige åbenhed!

sommerfugl400

Drømmer jeg,
at jeg er en sommerfugl?
Eller er jeg en sommerfugl,
der drømmer, den er mig?