5 Forskellige Kvinderomaner

Lagerlöf, Selma (Nobelpristager) 1902: Jerusalem.
Gribende beretning om et svensk bondesamfund, vækkelse og bosætning i Jerusalem. Om jordbundethed, sæder, åndelighed og medmenneskelighed. Om menneskers styrker/svagheder og definerede kønsroller i et lille samfund. Klassiker med uovertruffent smukt sprog!

Ovaldé, Veronique 2016: Vi er efterkommere af de hekse, I ikke fik brændt.
Den unge Atanasia besættes af et maleri forestillende en kvinde. Hun efterforsker maleren. Historien udvikler sig med tilbageblik på hendes baskiske historie, kloge koner og Congo. Den vidtspændende fortælling omfatter også en ekspert i gopler og en russisk kunstprofessor. En anbefalelsesværdig, kringlet, anderledes og udfordrende roman. Modiglianis Alice pryder forsiden 🙂

Fioretos, Aris 2015: Mary:
Mary er politisk fange under den græske junta. Hun udsættes for tortur, som fortælles afskyeligt sanseligt. I flashbacks berettes hendes korte liv indtil arrestationen. Socialrealistik beskrivelse af græske junta-forhold – om afstumpet magtudøvelse. Tankevækkende roman, – men absolut ikke feel-good-læsning.

Kelly, Marthe Hall 2016: Blomstrende Syrener.
Historisk roman om filantropen Carolyn Ferriday’s rehabilitering af medicinske forsøgskanin-mennesker fra KZ-lejren Ravensbrück. Tre kvinders historier sammenbindes: Upper-class-kvinden Caroline i New York, den polsk-katolske internerede pige Kasia og nazilægen Herta (også historisk person). Grusomt historisk vidnesbyrd. Absurd kombineret med usmagelig forherligelse af amerikansk materialisme…

Wingate, Lisa 2017: Inden vi blev jeres.
Senatordatteren Avery lever amerikansk overklasseliv. På et plejehjem træffer hun 90-årige May. Bogens kapitler skifter mellem Averys hverdag og Mays forhistorie som flodsigøjner,  børnehjemsbarn og voksenliv.  Romanens ærinde er synliggørelse af den historiske tragedie om  Georgia Tann’s børnehjem.  Endnu en amerikansk roman, der mudrer i den fortløbende genetiske ophavs-racisme og ophøjelse af lyshårede, blåøjede mennesker 🙁

Achillea Millefolium

Achillea millefolium betyder Akilles’s Tusindbladede og er det latinske navn for planten Røllike. Den var hovedbestanddel i den beskyttende urtesuppe, som spædbarnet Akilles blev dyppet i, så han blev en usårlig græsk helt. Men da hans mor holdt ham i hælene, blev de ikke hærdede. Derfor blev akilleshælen hans sårbare sted.

Røllike benævnes også tømrerurt og virker stimulerende/helende/irriterende på hud og slimhinder. Blodstillende og antiseptisk. Bitter og ikke så mild som sin blidere kusine Kamille. Alm. Røllikes søster Nyse-Røllike kan have så akut virkning på slimhinderne, at den frembringer nysen.

I Goethes Planternes Metamorfose indtager rølliken en central rolle; og planten har en rituel betydning hos flere oprindelige folk, ligesom urten er fundet i oldtidsgrave. 49 tørre røllikestilke bruges i den ældgamle kinesiske spådomskunst I Ching.

Når jeg er angrebet af virus eller bare utilpas, forkæler jeg mig med røllike-te. Den er aromatisk bitter på en karakteristisk måde, som kan stille en længsel eller omvendt være ligefrem frastødende. Hvis jeg fornemmer det sidste, drikker jeg ikke teen. Forklaringen kan være indholdet af thujon, som også er karakterkomponent i Den Grønne Fe.

Den Grønne Fe (absinth) er urteudtræk i alkohol. Den forbindes med Artemis (Diana), skovgudinden, heksenes urmoder. Thujonen udtrækkes især af Malurt (artemisia absinthium), en krassere kusine til rølliken i kurveblomstfamilien. Lakridsaromaen stammer fra anis/fennikel (skærmplantefamilien). Når mit vandige udtræk skal være luxus-chai, så får rølliken følgeskab af fennikelfrø/hjertensfryd/mynte. Alle te-urterne gror i min have.

Thujon findes især i Thuja, og huse bygget af det træ kan gøre beboerne sindssyge/vanvittige/afsindige

Det Sidste Punktum

det sidste punktum
en ubetydelighed
i stor sammenhæng

Det sidste punktum i Den Store Bibel
svarer til vores historie
i forhold til universets.
Børnelærdom 😉

Punktummet svarer til ca.  40.000 år.
Kun!
Et ubetydeligt tidsrum
i den store sammenhæng.

Hvis der er fire genrationer på 100 år,
så omfatter de tobenedes historie 1600 generationer.
Fyldt med daglige gøremål, leg, kunst og fortællinger.

På et tidspunkt fik ejerskab betydning i sociale sammenhænge,
og for blot 5.000 år siden opfandtes skriftsproget.
Dets formål var at beskrive ting,
tælle dem og holde styr på ejerskaber.
Materialismen var blevet født,
og i dens kølvand har grådigheden bredt sig.

Den Vestjyske Sangfugl

Den Vestjyske Sangfugl er en vandrehistorie, der gerne fortælles igen og igen:

Der var engang en sangfugl, der sang for alle og sig selv i klitterne langs Vesterhavet. Den nød så inderligt at synge, at den forblev i landskabet, da dens flok fløj mod varmere himmelstrøg.
Men da frosten bed i luften, vendte den næbbet mod syd, indtil kulden tvang den i knæ i marsken.

Vor lille frysende fugl lander bag en kvie, der i samme nu slipper en dampende kokasse. Varmen går fuglen til hjertet, og i lykkerus bryder den ud i sang.
Men gårdens kat hører tonerne; og så slutter fortællingen.

Historien har tre moraler:

Du skal ikke tro, at alle, der skider på dig, vil dig det ondt!
Du skal ikke tro, at alle, der trækker dig ud af skidtet, vil dig det godt!
Står du i skidt til halsen og har det fint, så ti stille!

😉

Blodhimmel

 

Sommerens 5 Bedste

Sommerens 5 bedste romaner:

Helgason, Hallgrimur (2011): Kvinde ved 1000 grader (466 sider). Kvinderoman: Herbjørg er født i 1929 og ligger døende i en garage. Hellere end på plejehjem. Hun bestiller tid til sin kremation. I ventetiden fortæller hun sit kvindeliv. Vildt og betagende. I Island, Danmark, Tyskland, Paris og Buenos Aires. Om krigen, IT-tiden – og om mænd… Overraskende, at forfatteren er en mand…

Lessing, Doris (1983)(Nobelpristager): En God Nabos Dagbog (300 sider). Klassisk engelsk kvindelitteratur. Janna-jeg er redaktør på kvindeblad og besøger jævnligt gamle Maudie. Dagbog om arbejdsliv, familie, eksistens, kvinde-relationer og – kroppe. Om ungdom, aldring – og død. Søsterskab på tværs af generationer. Intens og “selvudviklende” 😉 At være veninde/medsøster – ikke “bare” besøgsven!

Baldursdottir, Kristin Marja (2017): Havblik (335 sider). Ny kvinderoman. Dagbog. Midaldrende Flora fyres og bosætter sig i strandkants-Island. Isoleret. Møder organisten Petra, hendes mor og syngende indvandrerkvinder. Typiske islandske barske skildringer af natur og mennesker + det internationale islæt. Unge, ældre, lokale og fremmede kvinder. Om årstiders arbejde – og sangens kraft… Floras krise fortælles rammende.

Allende, Isabel (2017): In The Midst Of Winter (340 sider). Brooklyn 2016, tjenestepigen Evelyn fra Guatemala, chileneren Lucia og newyorkeren Richard deler livshistorier under dramatisk snevejr. Inspireret af et uventet lig.  Om ulighed, trafficking og immigranters liv og om aldring. Og om at leve, inden det er for sent… side 340: “In the midst of winter, I finally found there was within me an invincible summer.” (Albert Camus-citat)

Rushdie, Salman (2017): Det Gyldne Hus (405 sider) (Huset Golden) . En filmskaber, “Kald mig René”, beretter om immigrantfamilien Golden. Far + 3 sønner. Foruroligende beskrivelse af international kriminalitet og politik. Om amerikanske værdier og valget af Jokeren… Gribende personbeskrivelser og eminent godt skrevet. Filmisk mesterværk!

Blodmånen

Blodmånen er på himmelen i aften.
Jordens skygge dækker månen.
Totalformørkelse!
En blodmåne varslede kaos i menneskehedens sanselige fortid…

Blodmåne
27. juli 2018

Månens ny og næ gennem solårets 12-13 månetider angiver livsudfoldelsen for planter, dyr og mennesker:

hviletid/forberedelse (3 hvide måner)
spiring/vækst (3 grønne måner)
blomstring/befrugtning (3 gule måner)
modning/forfald (3 røde måner)
forvandling (1 blå måne)