At undgå madspild ved at skralde
animerer min indre samlende ur-kælling!
I morges vågnede jeg tidligt og nød at cykle gennem min stille landsby.
Med refleksvest, pandelygte, handsker og ‘fiskeklo’.
Fra supermarked-containere reddede jeg:
For en uge siden var høsten:
Fornøjelsen ved at skralde varierer med årstiden.
Det gør udfordringerne også:
Om vinteren kan lågene være frosset fast – varerne ligeså.
Om sommeren stinker containerne af lig(råddent kød) og myldrer med fluelarver og hvepse + alt det usynlige…
Så må urkvinden lukke næseborene og holde vejret:
Udvalget er overdådigt, og jeg begrænses af mine cykelkurve.
Efterarbejdet er omfattende:
sæbeafvaskning, rensning af grønsager og frugt, blanchering til frost, kogning af syltetøj, nedfrysning af overskud osv.
INTET kommer ind i køkkenet i den originale indpakning!
Hårdt arbejde for føden 🙂
Min skraldevirksomhed sker også i fuldt dagslys.
Når jeg går tur, har jeg altid en pose med, som gerne modtager appelsiner, avocadoer, porrer, oste eller ? i løbet af de få sekunder det tager at løfte containerlåg og flytte varerne.
En sidegevinst er, at mine madvaner er under konstant forandring.
Kasseret kød ‘tvang’ mig til at udfordre mit 50 års vegetarliv. Uden ‘succes’ 😉