Frihed, lighed og fællesskab er ikke alle mennesker forundt.
Det er skammeligt!
Jens Galschiøt skaber bronceskulpturer, der synliggør menneskers uretfærdigheder overfor hinanden. En af dem er Skamstøtten, der idag stod i solskin på Christiansborg Slotsplads.
Skamstøtten er sammensat af forvredne menneskekroppe og dyriske fragmenter, der er trukket op i en obelisk. Støtten symboliserer nedbrydning, devaluering og mangel på respekt for den enkelte. Ofrene – og deres sorg og tab. Og menneskehedens smerte og fortvivlelse over uretfærdigheder.