MAYA-ordet føles dybt i kroppen, en selvfølgelig udånding.
Midlertidigheden!
Maya betegner forbigående gøgl.
Livets illusion!
Erkendelsen af, at hint enkelte biologiske menneske med dets 5-6 sanser er absurdt ligegyldigt.
I Mørke/Ånde-tiden er maya mere erkendbar end på andre tider af året.
Maya-oplevelsen af altings midlertidighed og meningsløshed kan forveksles med følelsen af lammende tomhed. Efterfulgt af ønsket om at flygte fra den.
Men ved at gå ind i tilstanden, erstattes den af nåde-erkendelsen:
Dette nu er skaberværkets gave.
Livets ufattelige åbenhed!
Drømmer jeg,
at jeg er en sommerfugl?
Eller er jeg en sommerfugl,
der drømmer, den er mig?