Øko-haven Vækkes er en gammel revideret klumme til Det Grønne Hus:
Jorddækket
Det er tid at rive dynen af og forberede nyt liv. Hele vinteren er den økologiske have dækket af blade, halm, tang, bark, kompostrester eller i mangel på bedre: plastik. Under denne dyne har jordbundens organismer mæsket sig i sidste års overflod. De er en slags ”zoologisk have”, havedyrkerens uundværlige medarbejdere. De har rumsteret, gravet luftkanaler og udskilt efterladenskaber, så jorden nu er parat til at modtage nyt liv.
Vinterdækket kan også være en endnu levende efterafgrøde, som skal hakkes om og rives væk.
Nu fjernes dækket, og jorden luftes lempeligt med en kultivator, fordi ormegangene og andre hulheder i muldlaget skal iltes. Jorden hviler et par dage uden regn, der hindrer luftning. Når ilten er trængt ind i urtebedenes muldlag, markeres rækkerne, de vandes, og frøene sås. Resterne af jorddækket kan komposteres ved at lægges mellem rækkerne. Det harmoniserer temperatur og fugtighed, hindrer regn og vind i at ødelægge jorden, stopper spiring af ukrudt, og dækkeresterne frigiver fortsat næring til vore jordbundne medarbejdere.
Komposten
Efter frøenes spiring kræver planterne mere næring. Så er det på tide at fordele den dyrebare kompost. En velomsat kompost kan indeholde al den næring, planter behøver, og det bedste vil være at have så meget, at den kan fordeles jævnt gennem hele vækstsæsonen. Komposten er nødvendig i økohaven. Gennem vinteren er den modnet i ormekompostbeholderne og i de kompostbunker, der anlagdes rundt i haven efter høst.
Karseprøven
Kvaliteten af kompost kan variere meget. Den kan være så dårligt omsat eller indeholde så meget næring, at den kan være giftig for de små planter. Det undersøges ved at så karse i komposten. Det kan gøres mellem to tallerkener i en vindueskarm. I den ideelle kompost vil karsen spire indenfor en uge og se grøn og sund ud, lige til at spise. Så kan selv de mindste planter tåle den. Hvis karsen trives mindre godt, må udbringning af kompost udsættes, til den er mere omsat og/eller småplanterne er vokset.
Mangfoldighed
Sygdomme/skadedyr truer de voksende planter. Skadevolderen angriber en plante og formerer sig. Den søger i sin omkreds efter endnu et offer af samme slags. Men hvis naboplanten er en anden art, forvirres angriberen, og spredning af problemet begrænses. Derfor dyrker den økologiske havebruger forskellige planter i samme række. Herved tilgodeses også varierede næringsbehov. Mangfoldighed er grundlag for frodighed og tænkes ind i alle beslutninger.
Hypatias halskæde viser Pytagoras’s sætning:
