østen for solen
og vesten for fuldmånen
skumringstusmørke
vesten for solen
og østen for fuldmånen
dæmringens tvelys
bevidsthedsovergange
eventyrenes verden
5 + 7 + 5 + 5 + 7 + 5 + 7 + 7
læs også om haikudigteren Basho
Mytos og Mønstre
Skaberværkets mønstre og rytmer er visdommens grundlag. De sanses med krop-bevidstheden og natursansen. De er portalen til Det Numinøse.
Mørketiden giver mulighed for langsom træning af opmærksomheden på mytos og mønstre.
Vi har alle et indre ‘landskab’ inde i Selvet. Den indre verden er opstået i samklang med Det Store Skaberværk:
naturoplevelser, eventyr, myter, bibelhistorier, virkelighedens og teatrets dramaer og andre kilder (musik, dans, sang, litteratur, film – kunst med snabelen i ‘mytesuppen’).
Den Personlige Mytosverden.
Bevidsthedens kontakt til mytos kan fornemmes som religiøse oplevelser.
Sjette-sansen!
Det klarsyn kan trænes ved opmærksomhed på den personlige natursans og krop-bevidsthed ved at erkende de fem elementer: jord, vand, luft, ild og livsånd med de fem sanser: føle, smage, dufte, se og lytte.
De vækker Underbevidsthedens 6. sans…
Hvert element er forbundet til en sans og en finger – og en udsondring.
Træning af natursans og krop-bevidsthed:
Begge hænder lægges over eget ansigt:
lillefingrene på hagen (føle/jord) Sved!
ringfingrene på munden (smage/vand) Spyt!
langfingrene på næsen (dufte/luft) Snot!
ringfingrene på øjnene (se/ild) Tårer!
lillefingrene på ørerne (lytte/bølge-ånde) Voks!
Et laaangsooomt åndedræts bevidsthed bevæges gennem elementerne via fingrene fra hage til øre (indånding) og tilbage (udånding).
Igen og igen! Også uden hænderne på ansigtet.
Krop-Bevidsthed er at mærke Skaberværket.
Med hele kroppen og den sjette mytos-sans. Udvendigt og indvendigt.
Uden logos-tanker! MU!
forfaldets skønhed
moder jords krop i dødt træ
element-sansning
Det autonome Selv ordner visdommens mønstre i ‘natursansen‘. Den er gennemsyret af det kollektive ubevidste, den ur-fælles ‘mytesuppe’, som uafbrudt er under-bevidst i den enkeltes Selv.
Selvet er forbindelses-nerven til det Numinøse.
Op-lysning af klarsyn og op-livning af den kollektive visdom sker i mytos-sproget. Dets symboler kan tolkes og bevidstgøres ved brug af logos – ligsom ved drømmetydning.
Se også Logos og Mytos.
Klarsyns-indsigter kan optræde som natlige og vågne drømmesyn, som aha-indfald i en travl hverdag, som visioner i naturen – og på mange andre måder.
De kan indtræffe spontant, eller de kan opsøges – måske ved hjælp af Sejd eller andre Shamanheste.
Meditation kan også åbne portalen – ligesom Haikudigtning.
Mørketiden indbyder til at gå på opdagelse i mytosverdenen og øve sig i at forstå sig selv.
Måske inspireret af vølven Pythia i Delfi: Kend dig selv!
God Fornøjelse!
Mandalaer er mindmaps over Selvets mytosverden i flere religiøse traditioner.
Shambhala er benævnelsen for mytos-Selvets landskab i den tibetanske buddhisme.
Knude-Mandala af Leonardo da Vinci
Adgangen til det helende Mytos-Selv hindres, når menneskers opmærksomhed er ‘besat’ af forfængelighed, vrede, begejstring og andre dæmoniserende ønsker og begær i logos-verdenen.
En Drømmefanger
En drømmefanger er et helligt redskab, som træner børn i at kende visioner, mareridt og drømme. Den fungerer som en håndgribelig forbindelse til den ‘åndelige’ verden.
Hos oprindelige folk fandtes der blandt de gamle viise kællinger en ‘klanmor’, der havde kontakt til edderkoppe-tricksteren og dermed evnen til at væve. Hun skabte drømmefangere til hvert af klanens børn, medens hun sad ved deres nattelejer og sang. Sangen og drømmefangeren groede ud af kællingens vision, og i spindet hæftedes symboler for ‘naturens medicin’ for netop det barn og dets årstidsmåne. Eksempler kunne være en guldsmed, en ler-stjerne-fugl med forskellige øjne, en strandskal eller måske tænder og knogler af totemdyr.
Drømmefangeren hænges over barnet, der får fortalt, at vævet fanger nattens ‘syn’. De gode og opbyggelige drømme opfanges i nettet og drysses gennem fjerene ind i barnet. De onde og ødelæggende syn flyver væk gennem hullerne eller fastholdes, så dagslyset kan bortsmelte dem.
Blandt oprindelige folk er der sorg over, at det vestlige forbrugersamfund har reduceret drømmefangere til en kommerciel pyntetingest. Det er en slags misbrug af etnisk kulturarv. Men det er mest synd for vestlige neurotikere, at de tror, at magi kan omplantes som perlebesat dimseri. Uden klanmoderens magiske sang og vision. Håbet er dog, at den magiske visdom trods alt trænger igennem…
Drømmefangere kan opfattes som symbol på børns virksomme og autonome Selv. Inden det bliver sløret af forfængeligheden…
Se også Mønstervæveren.
Dagens Fugl
Dagens fugl er ikke den smilende kobbersneppe, men en gentagelse af vandrehistorien om Den Vestjyske Sangfugl. På opfordring.
Der var engang en sangfugl, der sang for alle og sig selv i klitterne langs Vesterhavet. Den nød så inderligt at synge, at den forblev i landskabet, da dens flok fløj mod varmere himmelstrøg.
Men da frosten bed i luften, vendte den næbbet mod syd, indtil kulden tvang den i knæ i marsken.
Vor lille frysende fugl lander bag en kvie, der i samme nu slipper en dampende kokasse. Varmen går fuglen til hjertet, og i lykkerus bryder den ud i sang.
Men gårdens kat hører tonerne; og så slutter fortællingen.
Historien har tre moraler:
1. Du skal ikke tro, at alle, der skider på dig, vil dig det ondt!
2. Du skal ikke tro, at alle, der trækker dig ud af skidtet, vil dig det godt!
3. Står du i skidt til halsen og har det fint, så ti stille!
Phallus hadriani
Phallus hadriani rejser sit stinkende kønslem fra et hekseæg. Omkring frugtlegemet samles straks en sky af af ådselsøgende insekter, der tiltrækkes af ‘duften’. Historiens mandlige botanikere var ikke uden poetisk selvironi.
Bemærk fluerne 😉
Svampens danske navn er sand-stinksvamp, og medens den endnu er ‘æg’, kan den spises. Hekseægget siges at have en behagelig smag.
Min farmor kaldte fænomenet for Præstepik…
Dette eksemplar stillede sig smukt til skue i den hvide klit, som derfor måtte forceres i en sværm af insekter.
Jørmungand
Jørmungand er midgårdsormens navn. Dens søskende er ulven Fenris og dødsrigets dronning Hel. De tre spiller hovedroller i Ragnarok, hvor den krigeriske verden med dens grådighed går til grunde for at afløses af fred og bæredygtighed.
Ormeknuden er taget fra bogen Nordens Mytologiske Årstidsfester, og den kan frit kopieres.
indviklet slange
midgårdsorm i ond cirkel
ragnaroksymbol
Mellem Verdener
mellem verdensrum
kold mørk vind blæser klar luft
mildhed i forgrund
Mønstervæveren
Mønstervæveren er titlen på solårets 10. månekælling. Hendes måne er ny idag, og den vil lyse på spindelvæv i natten.
Årets første ni månetider fører naturen gennem vækstsæsonen, og nu er tiden inde til refleksion og nytænkning. Erfaringerne giver grundlag for ny kreativitet, og edderkoppen er en dygtig lærermester.
Hvis menneskene ikke huserede i naturen, ville de fleste af Jordens klimazoner være dækket af urskov. Træerne, Det Stående Folk, ville alle have forbindelse med hinanden gennem rodnet og svampesymbiose (Wood Wide Web). Ligeså Det Svømmende Folk i havene (Water Wide Web). Universel indbyrdes forbindelse er Moder Jords natur.
Det Vandrende Folk er også skabt til indbyrdes forbindelse (Wandering Wide Web). Mange dyr udveksler instinktive signaler i naturen; og menneskene har ydermere den mentale dimension. Den kollektive bevisthed er naturlig blandt oprindelige folk – og jungianere…
Menneskenes kollektive vide væv er en fælles mental ursuppe, som simrer med den grænseløse fantasis idéer; og opfindsomme personer har adgang til denne skabelsens gryde.
Den nordiske mytologi fortæller om tre adgange til ursuppen under kundskabens livstræ Yggdrasil. Urds brønd rummer den kollektive bevidsthed om fortid, nutid og fremtid, medens Hels kildevæld er den tidløse fælles underbevidsthed, som befordrer skabelse – også efter ragnarok. Mimers brønd er kilden til den en-øjede grådigheds videnskab.
Den 10. månekælling understøtter os i kreativ tænkning. Månetidens kraft er at se livets mønstre i tiden, i naturen og i menneskenes adfærd – og at agere i ærbødighed overfor Moder Jords Vide Væv. Tiden er inde til nytænkning og adfærdsændring, der kan styrke frodig mangfoldighed på planeten Jorden.
Det såkaldte Verdens Vide Væv (World Wide Web) er en industriel afsporing, der er opfundet af logikken bag grådighed, krig og udslettelse, som afvikler Moders Jords naturlige mønstre. Store dele af menneskeheden er blindede og fængslede af www og lever som zombier uden kontakt til naturens vide væv og den kollektive underbevidsthed. Forstenede to-benede… 🙁
Den mønstervævende månekælling opfordrer til, at vi tager ved lære af den arbejdende edderkop og hendes kunst at spinde bæredygtigt væv. At vi ‘ser’ skovenes og havenes sammenhængende natur, og at vi åbner for den mentale ursuppe af original kreativitet, som vi alle kan få adgang til, hvis vi slukker for skærmkulturens hjernevask. Måske kunne det afhængighedsskabende www forvandles til et hjælperedskab?
Vævekællingen er den klanmor, der med drømmefangere giver netværk til børn.
Wood Wide Web: Vedplanters Vide Væv
Water Wide Web: Vandets Vide Væv
Wandering Wide Web: Vandrernes Vide Væv
World Wide Web: Verdens Vide Væv, som fængsler menneskeden til skærmafhængighed, der fremmer forfængelighed, grådighed og krig – og afviklingen af livet på Moder Jord.
Sælkvindens Børn
Sælkvindens Børn er en fortælling, der er vævet af tråde fra fjerne myter.
Det nordiske myteunivers omfatter ni verdener, hvoraf Udgård er jætternes land. Jotunheim. Mange jætter har evnen til at skifte ham, og Tjasse kan iklæde sig ørnefjer og færdes frit i luften. Hans datter Skade kan smyge sig i sælskind og boltre sig i vandet.
Engang skete det, at sælkvinden Skade kastede sit skind på stranden ved Noatun i udkanten af Asgård. Dér dansede hun jordforbindelse sammen med andre havfolk.
På Noatun levede vanernes høvding Njord. Han ‘kendte’ Skade, der engang valgte ham og hans dejlige fødder. Skøn jordforbindelse. Sammen fik de en datter under månen og en søn under solen.
Sælkvinden Skade og havguden Njord levede imidlertid i hver sin verden. Skade foretrak jætternes bjerglandskab med hylende ulve, medens Njord kun følte sig hjemme nær det frugtbare hav og de skrigende måger.
Deres børn følte sig hjemme alle vegne, og de lærte hurtigt at klare sig selv. De flyttede ind i livstræet Yggdrasil, hvor de under leg optog alt fra de ni verdener, der kunne styrke dem til at overleve den store undergang.
Ragnarok indfandt sig, og de gamle verdener gik til grunde.
Livstræet krone brændte, men fra roden i Mimers brønd voksede skoven Hoddmimer. I den overlevede månepigen Liv og soldrengen Livtraser. De grundlagde nyt liv i pagt med deres forældres rødder, som var urkraften fra jætternes kaotiske natur og vanernes visdom om frugtbarhed, bæredygtighed og fred.
Familiebillede *
Sammen med Sifs børn Trud og Modi og Friggs milde søn Balder og hans kæreste Nanna skabte Liv og Livtraser et nyt Midgård.
De blev urforældre til mange slægter, hvis hverdage blev levet i bæredygtig pagt med månen, som styrer det livgivende vands rytmer, og med solen, hvis vandringer skaber dag og nat og årstiderne.
Nanna blev mor til Forsete (for-sidderen), forsoningens, retfærdighedens og tålmodighedens gud(inde)…
NB: Denne fortælling har rødder i kristne mænds myter; men den er sammenviklet af nutidig kollektiv kvindebevidsthed …
* Familiebilledet forestiller Zeus, Leto, Apollon og Artemis, men det kunne da lige så godt være Njord, Skade, Livtraser og Liv 😉
