Fuglenes Forsamling

Fuglenes Forsamling er en samling sufi-historier indvævet i en rammefortælling om fuglenes søgning efter Simurgh.
Bogen er skrevet af parfumehandleren/farmaceuten/alkymikeren’s søn Farid ud-Din Attar, der blev født til et liv i rigdom. Men ligesom Gautama  og Frans blev han “ramt” af den forgængelige verden. Han blev en vandrende dervish.

Hoopoe

Fuglene vælger hærfuglen til leder. Hun har erfaring med at omgås de kongelige, da hun var budbringer mellem Kong Salomon og Dronningen af Saba.

Til hærfuglen kommer fuglene med alle deres forbehold mod at rejse for at finde Simurgh. Arten af opfindsomme undskyldninger viser spektret af menneskelig nøl og selvtilstrækkelighed. Hun svarer med sufiske lignelse og anekdoter.

Hærfuglen forbereder de andre fugle ved at fortælle om rejsen, som går gennem syv dale:

Længselens Dal
Kærlighedens Dal
Indsigtens Dal
Frisættelsens Dal
Enhedens Dal
Forundringens Dal
Forløsningens Dal

Rejsen gennem hver dal indebærer, at den rejsende udvikles, forvandles og omkalfatres i så omfattende grad, at det kan sammelignes med Buddhas vej og Kierkegårds stadieteori.

Fuglenes Forsamling blev udgivet første gang i 1170, og indholdet er lige så aktuelt som nogensinde. De mange korte og indholdsrige aforismer er underholdende og belærende. Sproget og de filosofiske verdener kræver sin læser. Så værket tager den tid, som det tager at følge med sig selv 😉

PS & NB:
Fuglenes Forsamling er ‘skelettet’ i romanen Quichotte (2019) af Salman Rushdie. Også det værk tager sin tid, og hvilken tid!

About Grace

AboutGrace

“About Grace” er titlen på Anthony Doerrs roman om en mand, der er født under himmelstrøg med lange vintre med korte dage.

Ordet “grace” er uoversætteligt. Det indeholder ynde, orden, harmoni, taknemmelighed, nåde, god vilje og mangfoldige beslægtede stemninger. De gennemsyrer denne anbefalelseværdige fortælling om naturen og mennesket i den.

Hovedpersonen er den ekstremt sansende David Winkler, der er ekspert i vand. Siden barndommen har han studeret vandets natur, dets vandringer og tilstande. Han er ganske særligt fascineret af snefnug.
Manden har et intenst drømmeliv, som overskrider grænsen til hans vågne tilstand. Drømmene er så stærke, at de bestemmer hans liv blandt mennesker.

Romanen er en medrivende beskrivelse af en følsom videnskabsmands liv.
Blandt romanens øvrige interesssante personligheder forekommer datteren Grace. En moderne kvinde, der gør fortællingen jordbunden/aktuel/nutidig og balancerer bogens videnskabelige vidder.
Eminent historie!

Også U2 beretter om Grace:

Grace, it’s the name for af girl
It’s also a thought that change the world

Grace finds goodness in everything

Grace finds beauty in everything

She carries a pearl in perfect condition

Grace makes beauty out of ugly things

En Gammel Spand

En gammel spand af bambus gav nonnen Chiyono friheds-indsigten.
En fuldmåneaften hentede hun vand, som spejlede månen. Pludselig gik bunden ud, og nonnen blev forvandlet. Hun skrev senere:

På mange måder forsøgte jeg at redde den gamle spand.
Bambus-taverne om bambus-staverne var ældede og skrøbelige.
Bunden faldt ud.
Intet vand i spanden.
Ingen måne i vandet.

ChiyonoYoshitoshiTræsnit af Yoshitoshi (1889)

Chiyono (1223-1298) var højtdannet samurai-datter. Hun blev tidligt gift og mor, men gik i kloster og udviklede sig til den første kvindelige zenmester – senere abbedissen Mugai Nyodai.
Hun sammenlignes ofte med Hildegard af Bingen.
De er arketypen på den omsorgsfulde, kloge og magtfulde singlekvinde. Enegængeren. Månekællingen. Heksen. Vølven…

Se også indlæggene om Enso og om Måneskålen.

Den Sidste Dag: A

Den sidste dag er afskedens dag.
S-A-K-U-R-A synger på sidste vers.
Efter liv følger død følger liv –  i evindelighed.

Men de dødes ting kan hæmme liv.
Døde ting kan helliges som skatte og gøre de levende til slaver af fortidens affektioner.
Tilknytning til forgængeligt jordisk gods hindrer udsyn, fremtid – og liv!

Fysisk oprydning medfører automatisk mental oprydning.
Det gælder for alle ting fra fortiden. Både arvede og egne ophobninger. Uanset pengeværdi.

Oprydning kan imidlertid indebære visdoms-skatte-fund i breve, skrifter, billeder og håndværk, der har bevæget sig gennem rækken af formødre og forfædre, der ikke fortabtes ved underholdende skærme.

Rådne kirsebærblomster skal bortskaffes – og komposteres til nyt liv 😉

SAKURA-månen er Fuld

Sakuramånen er fuld, den midterste af forårets grønne måner.
Da hverken månefaser eller blomstringsfaser indtræffer på faste datoer, vil fuldmånen hvert år falde i forskellige blomstringsfaser. Den fejres under kirsebærtræer i knop, blomst eller forfald, hvor folk samles og fortæller hinanden historier.
Også japanske folkeeventyr er levende og forandrer sig med fortæller og tilhørere. Her er en udgave af Bambus/Sakura-pigen:

Der var engang en fattig bambushugger og hans kone, som var et lykkeligt par. De havde ingen børn, men var ikke mindre lykkelige af den grund. En morgen under sakurafuldmånens nedgang arbejdede manden i bambusskoven. Han fældede en bambus så tyk som et menneske, og inde i stubben sad en lille pige. Hun blev datteren i deres hus.

BambusPigen

År for år groede Bambuspigen sig smuk og god og klog. Hver sakura fejrede hun med sine forældre, hvor hun samlede guld i bambus. De levede et liv i overflod.

Hun nåede den giftemodne alder, og mange mænd gjorde kur til hende.
Bambuspigen lovede, at hun ville gifte sig med den frier, der bragte hende den stenskål, som Buddha brugte som tiggerskål. Mange skåle modtog den unge pige. Alle var enestående/wabi/sabi, men ingen var Buddhas.

Da oprandt en sakurafuldmåne, medens kronbladene faldt som lyserød sne, der flød på den lille dam. I dens overflade spejledes fuldmånen. Bambuspigen så da Buddhas tiggerskål. Hun rejste sig, medens blomsterfaldet smøg sig om hende og tog afsked med bambushuggeren og hans kone.
Sakurapigen vandrede bort med overfloden, og bambusparret levede det enkle og tilfredse liv til deres dages ende.

midlertidighed
ungdom, udspring og blomstring
det enkle forfald

DagForDag: K

I år blomstrer Kanzan hældende sig over Måneskulpen (Lunaria annua), på engelsk kaldet Honesty: Ærlighed.

LunariaPink400
Måneskulpen har sit navn, fordi frugtens/skulpens midtervæg er rund og hvid efter tørring. Den ligner en måne, som afsløres, når de to frugtblade løsnes. Derved ses frøene som kratere på måneoverfladen. Vinden tørrer og løsner frøene, som blæses vidt omkring i haven, så de spirer, hvor de selv vil. Ligesom vinterportulakken gror de som ukrudt; men også Honesty bliver her værnet om 😉LunariaMoon

Lunaria (måneagtig) annua (årlig) kaldes også Judaspenge på dansk. Og ja, Judas var nok et ærligt – og pligtopfyldende menneske. Han tildeltes en af verdenshistoriens ledeste roller i teaterstykket om Tømrersønnen fra Nazareth.
Dramaturgen bag drejebogen pålagde ham at angive Jesus. Judas fik 30 sølvstykker for at kysse sektlederen, som derefter blev pågrebet/korsfæstet.
Det var nødvendigt, så Kejser Konstantin senere kunne stadfæste kristendommen og bruge den som sit magtapparat. Offeret var Judas, der hængte sig!

Skildpadden og Akilles

Skildpadden og Akilles er den underfundige fortælling om et matematisk paradoks. Zenon fra Elea var en græsk filosof i det 5. århundrede før Kristus. Han “beviste”, at helten Akilles aldrig vil kunne indhente en skildpadde, hvis skildpadden får en forspring.

Hvis skildpadden “løber” 100 meter, inden Akilles starter, så vil den være måske 10 meter foran ham, når han når de 100 meter. Når helten når frem til de 10 meter, så vil skildpadden have endnu et forspring – og sådan fortsætter logikken i uendelighedens småtingsafdeling. Akilles når aldrig skildpadden!

😉 :
Lommefilosofisk konklusion: Den, der sammenligner sig med andre, når aldrig heltemålet!

Skildpadder

Mine skildpadder løber/lever ikke. De fandtes døde i en mødding og blev samlet op, tøjret og ophængt i fri luft. Da fluerne, mikroberne og vejret havde renset og tørret kadaverne, blev de snasket ind i linolie – i flere omgange. Nu optræder de som naturhistoriske sansebare kunstværker og giver anledning til mangen en fabelagtig historie.
Se Skildpadde-ØenFu Hsi & Skildpaddenog Skildpaddens Skjold !