Tag: hverdag

Udgivet den

Snefnug

snowflake400

Snefnug er en vid-under-lig manifestation af naturens orden/visdom/mønster. Ordenen har rod i vandmolekylet, hvor to hydrogenatomer og et oxygenatom deler otte elektroner. Molekylet er en lille dipol/magnet.
Den lille vandmolekyle-magnet tiltrækker og frastøder de andre vand-venner på den måde, at hydrogen-ender putter sig til oxygen-ender på nabo-molekylerne.
Hydrogenbinding!

Ved temperaturer over frysepunktet smutter molekylerne ud og ind imellem hinanden. De danser i smukkeste orden ved tiltrækninger mellem hydrogen/oxygen-enderne.
I alle tre tilstande: fast(is), flydende(væske) og flyvende(damp).
Når temperaturen falder under nul, bliver de dansende venner langsomme: et molekyle, der lægger sig godt tilrette, bliver fastholdt af et andet, der putter sig i præcis det mønster, som de magnetiske hydrogenbindinger finder hvile i.

Sker frysning direkte fra damp til is, kan hvert vandmolekyle finde sin perfekte heksagonplads.
Cirka 1.000.000.000.000.000.000 molekyler finder sammen og danner ét harmonisk snekrystal!
(Libbrecht)

Men hvis vandtilstanden er flydende/væske, så klumpes vandmolekylerne i uorden: Hagl.

Kun langsomheden giver tid til visdommens krystallisation, så Moder Jord kan varme sig under den stille, blød og hvide dyne af omsorg. 🙂 

Snefnugmyten hos oprindelige folk fortæller, at når menneskene undrer sig, takker og værner om livskraften, så stiger indsigten/glæden/taknemmeligheden til vejrs.
Fader Himmel modtager menneskenes ærbødighed, gemmer kærligheden i snefnug og frigiver dem til Moder Jord, når hun trænger til omsorg.

Udgivet den

Hviletid – og Fritid

Hviletid og fritid er to væsensforskellige begreber for tid, der ikke skulle være arbejdstid.

Bonden og fiskeren arbejder, når jorden, husdyrene og fiskene kræver det.

Industriarbejdere og offentligt ansatte arbejder, når uret kræver det.

Enhver præstation kræver efterfølgende, at vores livskraft hviler, rekreerer og genskabes. Det kan vi især mærke, hvis vi bliver nødt til at præstere overanstrengelse og uholdenhed for at udføre vort arbejde.

Tid til arbejde
– og tid til hvile.

“Fritid” er den tid,
vi ikke arbejder.
Eller hvad?

I fritiden præsterer vi også.
Endog ubehersket.
I stivnede stillinger foran skærme.
I sports-paladser.
I shoppe/ShowOff-templer.
OgSåVidere…

Min bedstemor opdelte klitlivet i arbejdstid og hviletid. Arbejdet varede den tid, det tog, til det var færdigt.

Fiskene blev fisket, renset og saltet, når de kom svømmende. Jorden, afgrøderne og dyrene blev passet, når naturen kaldte.

Den vigtige hver dags husholdning var det stolteste arbejde.
Værdighedens arnested.
Hjemmet.

Fuldkommelsen af arbejdsopgaver var en glæde.
Arbejdsglæden!
Veludført arbejde var velfortjent glæde.

Og mørketid var hviletid.
Alt har sin tid.
“Hvad er fritid?” grinede hun.

Farmor65Bedstemor (f. 1890) roede fårene ud til Wolles Pold 1956.

Den Store Måge har skabt alt smukt og til rette tid, og evigheden har den lagt i menneskers hjerter.
Men de har så mange sære ting for.*

*Frit efter Prædikeren, 3,11 og 7,29

Udgivet den

Watts, Brunton, NFS og Reich

NFS Grundtvig400

Watts og Brunton var blandt de første vesterlændige, der prædikede fjernøstens filosofier i Vesten. Begge erklærede, at de havde erfaret den mystiske/spirituelle/oplysende tilstand, som også Grundtvig og mystikere/shamaner/vismænd i andre tider/kulturer påstår, er en naturlig gave i menneskelivet.

Alan Watts (1915-1973) var egentlig præst. Han  studerede i Japan og blev zen-filosof. Paul Brunton (1898 – 1981) rejste blandt indiske vismænd og opfandt en slags hindu/teosofi/enhedsmystik, som han blev guru for. Begge agerede imod materialismens forblændelse og levede af deres tilhængere.
Ingen af de to sønner af Det Britiske Imperium levede Den Gyldne Middelvej.
Brunton blev asket og Watts blev alkoholiker. Han døde natten efter en druktur med Trungpa.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 – 1872) levede hundrede år tidligere, og han indså tidligt, at industrialiseringen svækkede menneskers ånd. Så han prædikede Det Levende Ord:

“Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde”

Efter Grundtvig kom Ebbe Kløvedal Reich, som agiterede for det gode lys i medmennesket.
Det lys, som nu blafrer skrantende i den kvælende atmosfære, der i denne tid formørker danernes land.

Hvor er glæden/lyset/livet i MigSelvNok?

Udgivet den

Fjerde Klasses Lærdom

Fjerde klasses lærdom omfattede almene sundhedsregler, da jeg var 10 år:

  1.  Sov for åbent vindu og stå op i god tid.
  2.  Væn dig til regelmæssig afføring og afvaskning om morgenen.
  3.  Sorte negle er skjulested for bakterier.
  4.  Træk vejret gennem næsen, tyg maden grundigt
    og husk at børste tænder bagefter.
  5.  Havregrød, mælk, æg og rugbrød er bedre end kaffe og wienerbrød.
  6.  Spis frugt og grøntsager.
  7.  Driv legemsøvelser og afslut brusebad med koldt vand.
  8.  Vask hænder efter alle toiletbesøg.
  9.  Ret ryggen, når du cykler.
  10.  Gå i naturen, også når det er koldt.

Hvert eneste af de 10 bud illustrerede vi med en tegning.

Sundhedsbudene efterfulgtes af 3 tegninger, der viser,
at alle mennesker er født lige og frie
at ingen må holdes i slaveri eller trælddom
at alle er lige for loven og har ret til lovens beskyttelse

Faget var HGN: Historie/Geografi/Naturhistorie, hvor vi i 1965 også tegnede aboriginernes redskaber, gotiske spidsbuer, romanske rundbuer, edderkoppers spind, solsystemet og det indre øjes opbygning…

Desuden lærte vi, at bæveren fælder træer, fordi den gerne vil spise bark, den ellers ikke kan nå, og at Paulus på sine rejser blev jaget ud af Efesos, fordi folket dyrkede den hedenske gudinde Artemis.

Udgivet den

Arven efter David Bowie

Arven efter David Bowie er:

Spil dette forgængelige liv – og dø det!

Ved Bowies første optræden i Danmark
indledte han med at vise surrealistiske scener
fra Dalis/Bunuels Den Andalusiske Hund
på kæmpelærred i Falkoner Teatret.
1976.

Derpå blev det kulmørkt i rum tid.
Vi sad i chok.
Så kom toget!
I rumlyd.
Station To Station.
Og pludselig stod en
lillebitte overbelyst hvidklædt mand
helt alene på scenen:
The Thin White Duke:

magical moment
dreams are woven
too late

Budskabet:
Verden er absurd;
mennesket er kun et lysglimt.

Vi sad lamslåede/åndeløse med hamrende hjerter.
Ja, vi sad!

I årene forinden havde vi gennemlevet
the rise and fall of Ziggy Stardust
gennem gymnasietiden.
Lært, at selvom vi var gennemsyrede
af sansningen af livets ligegyldighed og forgængelighed,
så var det en mulighed at reagere
og leve en eller anden form for jordisk liv
ved at trække i forklædning/rolle/persona…

Vi sad også til Bowies sidste DK-koncert.
I Forum 2003.
Sammen med Gail Ann Dorsey
og andre forrygende musikere
spillede/frigav han livserfaringens budskaber.
HEATHEN med all things must pass
var kommet til ham på en bjergtop.

Derfra aftog han den kommercielle EMI-persona,
han havde påtaget sig:
“I’m not a Rockstar!
I’m an Artist!”
Gentog DB igen og igen.

Og kunstneren selv spillede sin hverdag.
Han tog tomheden, vanitas,
forgængeligheden
og forfængeligheden ved hånden.
Han giftede sig med supermodellen,
smykkesamleren og kosmetikfabrikanten,
som bærer navnet Iman,
der betyder Guds Tillid!
David Bowie valgte at undersøge
det jordiske begreb,
der betegnes lykke.

Han viste os,
at efter liv med skiftende principper
og overgivelse til altopslugende arbejde,
kunne den dogmefri illusion også være en mulighed.
Dog altid med en bagdør til ensomheden,
som han nævnte som behov igen og igen.

Idag fyldes jeg med taknemmelighed
overfor vismanden/kunstneren/musikeren,
der viste vejen inde i forgængelighedens morads:

Lev dit liv i BEVIDSTE personaer!

Læs om Blackstar!

Udgivet den

Havets Moder

Havets Moder er en inuitmyte om overforbrug:

Engang var det sådan, at alt levende kom fra Havets Moder.
I havet boede den store kvinde med kæmpehåret, og hun passede altet. Det var hende, der sendte havdyr, landdyr og fugle til menneskene, så de fik mad.

Dengang vidste menneskene, hvad der var godt og hvad der var ondt; men så blev de sjuskede.
De fangede flere dyr, end de havde brug for, og de fyldte havet/jorden/himlen med alskens skrald og affald og smuds og skarn og skidt og møg.

En dag skete det, at fangsdyrene udeblev.
Menneskene sultede.

Så sendte de Åndemaneren Angekok til Havets Moder. Han fulgte De Dødes Vej, og hans hjælpeånder viste vej til havkvinden i dybet.

I et kaos af menneskers svinerier kunne han først ikke finde Havets Moder, men så opdagede han, at en filtret skarndynge var hendes store hår. Han måtte kæmpe for at få lov til at rense og rede håret. Hun var så vred, så ked af det og så magtesløs. Men hun blev ren og glad og givende igen. Angekok drog atter hjem med lovning om fangstdyr og bud om, at mennesker skal tøjle grådigheden.

HavetsModer400

Se også Festens Gave og Havets Moder

Udgivet den

Nældesuppe

Nældesuppe simrer på komfuret, eller rettere forstadiet:
øko-smør-svitsede løg/porrer kogende med røde linser.

Når de røde linser er bløde, så tilsættes
hakkede hvidløg,
revet kartoffel
og mørkegrønne,
aromatiske,
nældeblade,
som opkoges,
indtil kartoffel-rivet bliver slimet.

I suppen kan pocheres et æg; eller hakkede æg kan serveres til.
Sammen med revne gulerødder og andre årstidspift.

De nye skud kan nu samles og tørres.
På glasset foran mig står: Urtica, Forår 2013.
Så om snart vil forårskraft strømme gennem fordøjelsen.
Med oceaner af “glasskår”. 😉 Kisel. Silicium-oxider:

Urtica

Ved tørring kollapser nældens kiselhår, der i levende live fungerer som giftholdige glasbeholdere, hvis spidser knækker og skærer i forsvarsøjemed.

Billedet er fra Frøplanterne, som Warming skrev for mere end 100 år siden.
Bogen har været en af mine bibler, siden jeg var 17 år.

Velbekomme!