augusts havegang
vandring i spejlverdenen
thujaduftende
elementarvæsenet
udspændt mellem stammerne
tre måneder forinden
tulipaner langs gangen
bagudrettet øjekast
port til verden udenfor
fotografier og waka:
Anne Voel
Mellem jord og himmel
kartoffelhypning
blomster forvandles til mad
pink vår i knolde
mutter kom med kost og spand
da pinse stod for døren
5 + 7 + 5
7 + 7
purple prince på rad
tulipaner langs stien
ærbødig hilsen
indeni ses han og hun
sammen i kønnet skønt liv
5 – 7 – 5
7 – 7
waka & foto
Anne Voel
majaften i pink
badende i kronblade
og vandret solskin
Babelstårnet blev malet af Pieter Brueghel i 1563, og myten er evigt aktuel.
Når folkene kommunikerer ensidigt (eks: internettet) og bygger luftkasteller ind i himmelen uden jordforbindelse, så vil menneskenes overmod medføre kulturelt forfald. Babylonsk forvirring!
Mangfoldighed bærer i sig den dynamiske balance, der er grundlaget for liv. Såvel blandt mennesker som i naturen.
Monokulturer indebærer død.
Det er tårn-myten’s visdom:
Mangfoldighed fremfor grådighed og hovmod.
Og Forgængelighed 😉
Beretningen findes i GT’s 1. Mosebog kapitel 11, versene 1-9:
1. Engang havde menneskeheden ét tungemål og samme udtryk.
2. Da menneskene drog østpå, kom de til en dal i Sinear, og dér slog de sig ned.
3. Da sagde de til hverandre: “Kom, lad os stryge teglsten og brænde dem godt!” De brugte nemlig tegl som sten og jordbeg som mørtel.
4. Derpå sagde de: “Kom lad os bygge en by og et tårn med top ind i himlene og skabe os et navn, så vi ikke spredes over hele jorden.”
5. Så steg Gud ned for at se byen og tårnet, som de dødelige menneskebørn byggede,
6. og Skaberen sagde: “Se, de er ét folk og alle har ét sprog; og når de først er begyndt således, vil intet være umuligt for dem.
7. Lad os derfor forvirre deres tale, så de ikke længere forstår hinanden.”
8. På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fuldendte ikke det byggeri.
9. Den påbegyndte by kaldtes for Babel, for det var dér, Skaberen forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog (babble), hvorved de spredtes over hele jorden.
Portrættegning handler om at “se” og gengive flademønstre. Og at placere fladerne i forhold til proportionerne:
Alle ansigter kan tegnes ind i en højkant-oval, hvor øjnene ligger på den vandrette halveringsakse. Fra punktet mellem øjnene er afstanden til øjnenes ydre kroge og næsetippen den samme. Set lige forfra! Mellem næsetippen og hagen placeres mund-linjen 1/3 under næsen. De små afvigelser herfra definerer personlighedstrækkene.
For at komme i “se”-tilstanden indledes tegningen omvendt, hvis motivet er et fotografi; det er svært at vende en levende model på hovedet… 😉
Tegnefladen ligger på gulvet, og jeg kravler rundt og væk og tilbage igen, rejser mig og går frem og tilbage. Danser!
Når proportionerne i ovalen er skitserede, placeres øjenkroge, næsetip, mund-linje, hageform og øjenbryn/kranieform. Dernæst markeres højlys-flader. De er synligst, hvis papiret ikke er hvidt…
Så går jagten ind på karakteristiske farveflader. Jeg starter oftest med munden, som opstår ved at tegne mønsterfladerne omkring den i forhold til næsen og hagen. Hvis jeg tegner øjnene først, mister jeg koncentrationen, fordi jeg forvirres, når motivet ser på mig ;-(
Undervejs arbejder jeg spredt over hele ansigtsfladen, som nærmest modelleres med farverne (pastelkridt), hvis strøg følger formernes kurver. En slags kærtegning…
Tegning af hemmelig yndlingsforfatter.
Gæt hvem!
Et vink: han har skrevet om Hypatia.
Forfatterportræt af den intense tidløse fortæller.
Nutidens Scheherazade.
Mit forsøg på at tegne intensiteten af Isabel Allende’s 13 omtalte kvinder ind i ét portræt 😉
Mød kvinderne i klummerne:
13 kvinder og Afrodite.
Zarité, Isabel og Eliza
Paulina, Aurora og Clara
Inés, Violette og Alma
Irene, Eva, Maya – og Paula
Anne Voel: IA-portræt-frise.
At lege er at lære!
Så jeg legede videre og formede et portræt mere.
Af flere kvinder, der udviklede sig
og afløste hinanden under processen.
Ja, det er den samme tegning,
der moduleres gennem hele frisen.
Fra et ungt udtryk gennem aldring til en ældre dame:
Anne Voel: Portræt Leg
Inspireret af GRAPEFRUIT:
skær et hul i et rabarberblad
se derigennem på himmelen
gør det samme med
et rødt rosenkronblad
et blåt kronblad fra en tibetansk valmue
en gul tungeformet randkrone fra en solsikke
bemærk himmelens farver
når blomstertiden kommer
GRAPEFRUIT er Yoko Ono’s
lille sorte smittende værk fra 60erne.
Hypatia den Ældre:
Hypatia var 45-65 år, da hun døde.
Her ældes hun i sort-hvid:
Forleden blev hun tegnet i farver:
tyngdekraftens træk
nedad som kohalerne
mellem skuldrene
Tegninger, fotografier,
manipulationer og haiku:
Anne Voel
Om Hypatia fortælles i tidligere klummer:
Feministen Hypatia led martyrdøden ved forårsjævndøgn år 415.
Hun blev født i Alexandria ca. 350?370, hvor hun var filosof, skoleleder og naturvidenskabskvinde. Hun viede sit liv til science/fornuft, åben læring og frihed fra religion!
Såvidt vides levede hun i cølibat – i forskningsfællesskab med sin far Theon, indtil han døde.
De holdt til i Museion, som var musernes hus i den græske tradition, som på den tid var udbredt i Ægypten.
Hypatia citeres for at have sagt:
“Kæmp for din ret til at tænke, for selv forkerte tanker er bedre end slet ingen!”
Socrates Scholasticus 5. årh. skrev i Ecclesiastical Historie, bog VI, kapitel 15 om Hypatia (wikipedia):
Hypatia havde integreret maskuliniteten i sin personlighed og fremstod som et helt menneske med både maskuline og feminine personlighedstræk.
I følge legenderne om hende protesterede hun mod mænds begæring af hende som sexualobjekt. Engang blev en kurmager for nærgående, og så stak hun sin menstruationskuld i ansigtet på ham! I fuld offentlighed…
Hendes frihedshandlinger provokerede de kristne magthavere, som brændte Hypatia! Efter at hun var voldtaget, stenet og slæbt af heste gennem Alexandria. Hun blev pågrebet, medens hun studerede forårsjævndøgnets stjernehimmel.
Et månekrater ved Rolighedens Hav (Apollo 11’s landingsplads) er opkaldt efter Hypatia.
Så månen er en påmindelse om den frie tanke – og kvindelighed!
Integration af både mandlige og kvindelige personlighedestræk gør både kvinder og mænd til hele mennesker.
Mange kunstnere har gættet på, hvordan Hypatia så ud.
Her er min fortolkning af et portræt:
Hypatias halskæde viser Pytagoras’s sætning:
Kvadratet på hypotenusen i en retvinklet trekant = summen af sidernes kvadrater: a x a + b x b = c x c 😀
Hypatia er omtalt i tidligere indlæg: