Tag: 150ord

Udgivet den

Den Grønne Gryde

Den Grønne Gryde er fastetidens vitaminer i den selvforsynende husholdning.
Overlevelsen i forårets mangeltid (The Spring Hunger Gap).

Vinterens mørke og kulde hindrer planternes grønkorn i at forvandle lys og kultveilte til energirige kulstofkæder. Mad! I hvide vintre dræber sne og frost næsten alt grønt, medens grønne vintre er mere nænsomme.

En af  de sejeste overlevere er grønkål; men også hvidløgstoppe stikker vitaminskud op gennem sneen. I grønne vintre overlever toppe af rødbeder, persille og andre skærmplanter(pastinak/kvan/løvstikke/skalderkål) m.fl., som beriger den grønne gryde. Dertil bidrager også forskellige kålplanter og tørrede urter.

Dagens grønne gryde består af
fintklippede grønkålsblade og persilleskud
hakkede toppe af rødbede, rødløg og hvidløg
og tørrede mynter og brændenælder

Først smørsvitses løgtoppene, hvorefter det grønne tilsættes og koges med lidt vand og fløde. Fantastisk farve! Deri pocheres æg. Blandingen hældes over samkogte ris og røde linser.

Den Grønne Gryde er samme suppedas som syvkål.
Se Syvkåls-klummen.

Udgivet den

Séraphine

Séraphine Louis de Senlis (1864-1942)
malede naturens/fantasiens blomster og træer,
når hun ikke gjorde rent for bedrestillede folk:

SeraphineTreeOfEden
Séraphine: Paradistræet.

Séraphines farvesans var unik.
Hendes malerier virker krible-krable-levende…
Hun brugte ukendte komponenter, som kombineredes,
så det synes som om billederne udsender lyde!
Hendes kompositioner er vibrerende…

Hun malede, før den kemiske malingindustri var udviklet,
så hun opfandt selv farveopskrifter.
Den tids malere brugte bl. a. rå æg, vin, olier, fernis,
planteudtræk, opslemmede jordarter og kul,
pulveriserede mineraler, knuste knogler, blod og urin.
Farveopskrifterne var deres hemmelige magi.

Lugten i datidens atelierer var en sanse-rig oplevelse:
duften fra tørrede planter blandet med olier og vin
var gennemsyret af stanken fra rådnende æg,
knogler, blod og urin 🙁

Seraphinefoto

Séraphines liv var slidsomt og ensomt.
Hendes forældre døde, da hun var barn,
og hun kom i nonners varetægt.
Hendes voksenliv er fortalt i filmen “Séraphine”.
En langsom/stilfærdig/smuk
– og alligevel dramatisk film, som anbefales.

Udgivet den

Lussenatten

Lussenatten varer 17 timer og 4 minutter.
På mit sted.
Årets længste nat.
Vintersolhverv.
Yul!

Siden Allehelgen/Samain/DeDødesNat
har porten til Åndeverden stået vidt åben,
og i Lussenatten kan Djævelen pacificeres!
Han var Ærkeenglen Satanael.
GudsLysendeSendebud/Lysbæreren/Lucifer.

Men forfængeligheden besatte ham.
Satanael ville være den mest lysende.
Den mest sete.
Den første og fremmeste.
Den mest beundrede.
Have flest likes!
Være gud-og-hvermand’s idol.

Gud forviste ham fra himmelen!
Satan blev Djævel på jorden.
Her har han mange venner,
der beundrer hans djævelskab.

Yuletiden forpestes af hans påfund:

1. Forfængelighed/Hovmod(Påfugl),
2. Gerrighed/Nærighed(Tudse),
3. Nydelsessyge/Spillelidenskab(Ged),
4. Misundelse/Jalousi(Slange),
5. Grådighed/Fråseri(Svin),
6. Vrede/Had(Kattedyr),
7. Dovenskab/Ligegyldighed(Snegl).

7synder

De 7 dødssynder er dæmoner krible-krablende
ind under huden på os
– helt ind i vore hjerter.

I Lussenatten kan de manes i jorden
ved at blive set og blive benævnt.
Lysets Jomfru Lucy kan hjælpe os
med at oplyse og opløse djævelskaben.

Det er dog kun vore egne dæmoner,
vi kan bortmane!
De andres må vi lære at finde os i 😉

Udgivet den

Olga og Kedsomheden

Olga og Kedsomheden er et lille mesterværk.

olgak400

Flemming Quist Møller præsenterer Olga således:

Olga var en lille tøs
gik på bare tæ’r og frøs
næsen løb og Olga nøs

Olga bliver syg og får feberdrømme,
der udfolder sig i FQM’s forrygende billedunivers.

I egen person møder vi Pjank og Pjat og Fantasi,
Led og Ked og Raseri, Spot og Spe og Drillepind
i 3-strofede rimede vers.
Indtil Kedsomheden kvæler farver og rimeri.

Undervejs besøges bl. a.
Wupperjammerthal-am-Glockengockenzee,
og vi møder Elefanten Alf,
Tryllefeen Flora Nattergal
og sovsekanden Marie-Antoinette,
som blev loppet på Christiania.

O&K er en perle for alle børn og voksne,
der kan dansk – eller vil lære sproget.

FQM er også forfatterfar til Minibillen,
Snuden, Cykelmyggen Egon og andre,
som det er skønt at være ven med.

FQMs overdådige selvbiografi
Rytmeflip og Abestreger
giver et indblik i,
hvordan Olga og andre kom til verden.

FQMs univers er vildt anbefalelsesværdigt!

Udgivet den

Eventyr og Myter

Eventyr og myter bærer livsvisdom
gennem generationers mundtlige overlevering.

Eventyr indeholder vejledning i at klare sit eget liv.
At blive dronning/konge i sit eget slot/rige/liv!

Myter beretter om folkets
oprindelse/sammenhæng/urhistorie.
Folkesjælen.

Hin enkeltes og folkets harmoni beror på
tillid til Det Meningsfulde Mønster.
Dertil hører også adgangen til drømme
og tydningen af dem og naturens varsler.

Eventyr/myter/legender formidler
de magiske mønstre,
der “hjernevasker” lyttere til at agere
med harmoni-ønsket som mål.

Under socialrealismen blev eventyr bandlyst,
og mange børns harmonifantasi blev ikke “vækket”.
Bruno Bettelheim blev fortaler for, at eventyr
er det arketypiske grundlag for at udvikle en
problemløsende/overlevende/kreativ personlighed.

I Den Lille Hvide Kat tvinges den tredje søn
til at kappe hoved og hale af katten
og sætte dem omvendt på.
Derved vinder han sin dronning,
slottet og hendes kongerige.

Jo, der kan være gevinst ved at gøre op
med sin vanetænkning om,
hvad der er for/bag og ret/vrang 😉

Udgivet den

Morgenfruen

Morgenfruens gammeldanske navn var morgenfro (morgenfrisk), og dens latinske betegnelse er Calendula officinalis.

Calendula: “lille tidmåler”, hun tæller soltimerne.
Officinalis: “fra klostres medicinrum”, droge.

Planten har været vidt brugt i folkemedicinen:
1. Hudhelende. Mod bylder, sår og virus.
2. Fordøjelsesbalancerende virkninger på galden, lymfen og fordøjelseshormonerne.
3. Afspændende på mavekramper og menstruationssmerter.

Morgenfrue er en af Moder Maries droger, der især virker ved troens kraft. Hendes engelske navn er Marigold, og hun har været hellig blomst i mange religiøse kulturer før kristendommen. Planten er symbol for Mytekredsen.

Glæden ved morgenfruens overdådige, orangegule og oplysende kurve gør hende til en yndet, tilbedt og elsket plante. Hun tillægges mange flere gode egenskaber, som med troen virker bedre, end kemiske undersøgelser kan dokumentere 😉

Morgenfruen hører til de kurveblomstredes familie. Kurven er en blomsterstand, som omfatter myriader af små blomster.
Hver lille blomst består af en farvet krone, som er formet som et rør eller en tunge, et 2-bladet støvfang/frugtanlæg (hun/yin) og 5 støvblade/dragere (han/yang), der er sammenvoksede til en femstjerne. Hver frugt indeholder kun et frø.
Nogle kurve består af tvekønnede blomster, medens andre indeholder både tvekønnede og enkønnede blomster.

Bemærk 5-stjernerne!