Indlæg

Udgivet den

Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard var min teen-age-ven.
Ved et bogudsalg købte jeg Kierkegaards samlede værker, 20 + 1 bind, og som 16-årig var jeg i en studie-basis-gruppe, hvor jeg vandrede i  Sørens univers.

Når jeg ikke fattede mine medmenneskers hensigter og handlinger, så brugte jeg Sørens øjne til at rubricere folk i stadierne:

1. Det æstetiske
2. Det etiske
3. Det religiøse A/B

Med den kassetænkning kunne jeg bedre greje opførsler og bevæggrunde, jeg ellers ikke kunne begribe/acceptere/respektere.
Det redskab bruger jeg stadig – med livserfaringens nuancer.

At min eksistens beror på mine egne valg, lærte jeg også af Søren:

Enten/Eller
Ja/Nej
Yin/Yang
1/0

Søren’s ‘syn’ kan også perspektivere Buddha-tilstanden

I Gjentagelsen, Samlede Værker, bind 5, side 151, skrev SK:

Jo ældre man bliver, jo mere Forstand man får på Livet og smag for det Behagelige og Evne til at goutere, kort, jo competentere man bliver, desto mindre tilfreds.
Tilfreds, aldeles, absolut og i alle Måder tilfreds bliver man aldrig, og at være nogenlunde tilfreds, er ikke umagen værd, saa er det bedre at være aldeles utilfreds.
😉

Udgivet den

Dave Goulson

Humlebi1Brumbasse/Humlebi

Dave Goulson er en engelsk entomolog med ekspertise i humlebier. I bedste blink-i-øjet-britiske naturvidenskabelige fortælletradition har han forfattet to bøger:

A Sting in the Tale – My Adventures with Bumblebees
og
A Buzz in the Meadow

Begge bøger indeholder gribende historier om insekternes dramatiske liv – og om forsker-folkefærdet.

Verdens fødevareproduktion afhænger af biers bestøvning af kulturplanter. Men bestøvernes levesteder/habitater forsvinder, når landbrugets kæmpestore monokultur-marker inddrager enge/krat/læhegn/randzoner.
Giftbehandling af skadedyr rammer selvfølgelig og desværre også nyttedyr.
Så livsvilkårene for frodig mangfoldighed forringes katastrofalt.

I 1962 udgav Rachel Carson “Silent Spring”, hvori hun redegjorde for, at den manglende fuglesang om foråret skyldtes insekticidet DDT.
Midlet blev forbudt.

Efterfølgende udvikledes insektgifte af nikotinstoffer, der jo er nervegifte: neonicotinoider. Neonics. Nikotinoider.

I sidste del af A Buzz in the Meadow redegør Goulson for nikotinmidlernes virkning på humlebier/brumbasser. Giften er ikke nødvendigvis momentant dræbende, men humlebiens nervesystem degenereres, så den ikke kan finde hjem til dronningereden.
Den ændrede adfærd medfører, at de sociale strukturer i bi-samfund bryder sammen; populationerne går til grunde.
Nikotinoiderne ophobes i naturen.
Hvordan påvirker de menneskers nervesystemer?

Læs de to bøger – og glæd jer med forfatteren over livets frodige mangfoldighed, som de allerfleste sider handler om.
OG:
Brug lokale økologiske fødevarer!

donmax.dk’s danske udgaver:

GoulsonDonMaxHumlen ved det hele   og   Summen over Engen

Udgivet den

Drømmepsykologi

DreamWetHaikuDrømmepsykologi blev videnskab/lidenskab i forrige århundrede. Energibegreber fra fysik/kemi omsattes til et psykisk energibegreb.

Sigmund Freud og Carl Gustav Jung var drømmetydningens europæiske fædre.

Freud var et kokainafhængigt produkt af streng opdragelse og undertrykkende (religiøs) moraliseren, der medførte neuroser.

Trods/grundet(?) en snævertsynet baggrund lykkedes det ham at trænge ind i neurosens mysterium. Han blotlagde væsentlige mekanismer ved underbevidsthedens magtfulde besættelse af os alle sammen. Drømmetydning definerede han som Kongevejen-til-det-Ubevidste.
Tak for det!

Jung udvidede Freuds iagttagelser. Han gik på opdagelse i andre kulturers drømmepraksis og opdagede egenskaber, som var ens hos vidt forskellige folkeslag. Drømme/myter har fælles ur-elementer worldwide.

Jung opfandt/beskrev/definerede af sine iagttagelser:
Selvet.
Arketyper.
Udadvendte og indadvendte personligheder.
Personlig og kollektiv bevidsthed.
Personlig og kollektiv underbevidsthed.
m.m.m.
Også tak for det.

Freud og Jung (og efterfølgere) satte ord på mangen menneskelig adfærd.
De ord er værktøj!

Hvis vi i hverdagen ville bruge den psykologiske værktøjskasse (indbefattet drømmetydning) på samme måde som madopskrifter/køkkenredskaber, så kunne vor indbyrdes kommunikation måske blive mindre krigerisk.

Den største udfordring i anvendelsen af psykologiens værktøjskasse er måske, at ethvert værktøj bør afprøves på/af brugeren selv, før det vendes mod andre.

At feje foran sin egen dør før foran andres
kan være en krævende udfordring 😉

Udgivet den

Økologisk Jordbrug

“Økologisk Jordbrug” var en term, jeg ikke måtte anvende, da jeg leverede mit speciale til cand. agro. på Landbohøjskolen i 1983. Det handlede om sædskifter i økologiske jordbrug.*

Istedet skulle jeg bruge formuleringen “alsidige jordbrug med begrænset hjælpestofanvendelse og stort arbejdskraftforbrug” hver gang, jeg ville have skrevet “økologisk jordbrug”!
Argumentet fra min vildleder-professor: “Alt landbrug er da økologisk!”

Det var en kamp at være først på den økologiske barrikade, men heldigvis er vi blevet mange på den front. Kæmpes skal der stadig!

Nu handler det om termen bæredygtighed!

“Foreningen for Bæredygtigt Landbrug” bruger ordet “bæredygtigt” i en anden betydning end den, der menes i Brundtlandrapporten. I den rapport bruges termen sustainable agriculture, der for det meste oversættes til bæredygtigt landbrug i medbetydning: økologisk. I samklang med naturens frodige mangfoldighed. På langt sigt.

Den omtalte forening bruger “bæredygtigt” i betydningen: økonomisk bæredygtighed. Profitmaksimering ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning med begrænsede naturhensyn. Foreningens formål er at afskaffe dyrkningsrestriktionerne i Grøn Vækst, der har til formål at beskytte naturen.
Foreningen har formuleret Liberal Alliances landbrugspolitik.

Tro ikke på alle, der bruger pæne ord!

*Marianne Voel Jensen:
“Nogle økologiske aspekter ved valg af sædskifte.”
Institut for Landbrugets Plantekultur,
Landbohøjskolen (Institute of Life Science, KU).

Udgivet den

Basisgrupper

Basisgrupper florerede i 70erne blandt kvindebevægelsen og andre livsglade græsrødder.

Basisgruppen er samlingspunkt/cirkel/fundament for mennesker med et eller andet til fælles. Funderet i tryg disciplin omkring gruppemødet.

Det ideale gruppemøde består af 2 dele:
1. En meget fast/stram/disciplineret dagsorden.
2. “Fri leg”.

Den faste dagsordens opskrift:

Valg af mødeleder (ved forrige mødes leder).
Mødeleder vælges ved hvert møde og fungerer som gruppens tovholder i den mellemliggende periode.

Valg af referent (evt. forrige mødes leder),
som under mødet skriver referat og oplæg til næste mødes dagsorden.

Siden Sidst:
Runden, hvor alle får ordet for en kort bemærkning om mellemtiden. Herfra kan punkter tilføjes dagens dagsorden eller den kommende.

Godkendelse af dagsorden.

Punkterne
opstilles fra seneste møde, mellemtiden og SidenSidst-runden.
Måske også et indlæg/oplæg om gruppens tema, eksempelvis:
guerilla-gardening, flygtningesituationen, drømmetydning, haven-netop-nu,
forældre/partnere/børn, landbrugspolitik, genbrug/affaldssortering/skralderi, ækohusholdning, eventyrfortælling osv.

Kritik – Selvkritik:
Runden, hvor alle ytrer sig kritisk (= kort, konstruktivt og kærligt) om mødets gang og om egen indsats.

Eventuelt
kan indeholde informationer, der optages i kalender eller på næste dagsorden.

Kalender

Mødeleders afrunding
med angivelser af tid og sted og foreløbig dagsorden for næste møde.

Denne mødeform kræver stærk mødeleder/disciplin/koncentration, så derfor efterfølges dagsordenen bedst med et sammenskuds-måltid, der undervejs fungerer som gulerod 😉

BasisgruppenBasisgruppe med 8 deltagere:
Tigerdyret-Kludedukken-Trolden-Grislingen-Buddhisten-Æselet-Pyntedukken-RovdyrSortHvid.
😀

Udgivet den

Fu Hsi

FuHsi1Fu Hsi får besøg af Skildpadde
og modtager de 8 trigrammer.

Fu Hsi var en legendarisk kinesisk gud/konge/shaman, der levede for omtrent 5000 år siden. Han så/sansede og formulerede skaberværkets sandhed:
At være eller ikke at være = Yang eller Yin.

Engang kom Skildpadde til ham, og af dens skjold fik han visdom:

De 5 midterste rygplader angiver de 5 elementer:
ild/vand/jord/metal/træ (kinesiske),
jord/vand/luft/ild/livsånde (europæiske).

Langs midterpladerne ses 8 trigramflader: 2 x 2 x 2 kombinationer af yin/yang.

Skjoldets yderste pladekant viser de 12 nymåner og de 12 fuldmåner omkransende visdommen(elementer/trigrammer). Bemærk den 13. forvandlingsmåne bag hovedet:

Skildpadde400
Konfutse skal senere have kombineret trigrammerne parvis til 8 x 8 = 64 hexagrammer i I Ching (Forvandlingernes Bog).

Udgivet den

Snefnug

snowflake400

Snefnug er en vid-under-lig manifestation af naturens orden/visdom/mønster. Ordenen har rod i vandmolekylet, hvor to hydrogenatomer og et oxygenatom deler otte elektroner. Molekylet er en lille dipol/magnet.
Den lille vandmolekyle-magnet tiltrækker og frastøder de andre vand-venner på den måde, at hydrogen-ender putter sig til oxygen-ender på nabo-molekylerne.
Hydrogenbinding!

Ved temperaturer over frysepunktet smutter molekylerne ud og ind imellem hinanden. De danser i smukkeste orden ved tiltrækninger mellem hydrogen/oxygen-enderne.
I alle tre tilstande: fast(is), flydende(væske) og flyvende(damp).
Når temperaturen falder under nul, bliver de dansende venner langsomme: et molekyle, der lægger sig godt tilrette, bliver fastholdt af et andet, der putter sig i præcis det mønster, som de magnetiske hydrogenbindinger finder hvile i.

Sker frysning direkte fra damp til is, kan hvert vandmolekyle finde sin perfekte heksagonplads.
Cirka 1.000.000.000.000.000.000 molekyler finder sammen og danner ét harmonisk snekrystal!
(Libbrecht)

Men hvis vandtilstanden er flydende/væske, så klumpes vandmolekylerne i uorden: Hagl.

Kun langsomheden giver tid til visdommens krystallisation, så Moder Jord kan varme sig under den stille, blød og hvide dyne af omsorg. 🙂 

Snefnugmyten hos oprindelige folk fortæller, at når menneskene undrer sig, takker og værner om livskraften, så stiger indsigten/glæden/taknemmeligheden til vejrs.
Fader Himmel modtager menneskenes ærbødighed, gemmer kærligheden i snefnug og frigiver dem til Moder Jord, når hun trænger til omsorg.

Udgivet den

Brigid af Kildare

Brigid-korsSkt. Brigid’s Kors

Brigid af Kildare fejres idag,
(død 1. 2. 525).
Hun er katolsk helgen, kendt for sin gavmildhed
og for at hendes gaver mangfoldiggør sig selv.

Før katolicismen var Brigid en keltisk/irsk gudinde
af Kirken af Egetræet: Cill-Dara.
Guden (TheGreenMan) var Egekongen,
hvis livskraft overvintrede i Kristtornekongen.
The Oak King og The Holly King.

Ved vintersolhverv/Yule fødtes lyset/Egegudebarnet påny,
og den lille lever i ly af Kristtornekongen indtil løvspring.

Modergudinden gennemgik efter fødslen 1½ månes rensetid,
så nu er gudinden/ModerJord atter jomfruelig/frugtbar/mandbar.

Imbolc er dagens lysfest,
hvor Gudindelivmoderen
symboliseres ved bægeret/kedlen/gryden,
og Guden trækker månen(seglet) ned til hende.
Lysene befordrer også læmmelykken.

Udgivet den

Hviletid – og Fritid

Hviletid og fritid er to væsensforskellige begreber for tid, der ikke skulle være arbejdstid.

Bonden og fiskeren arbejder, når jorden, husdyrene og fiskene kræver det.

Industriarbejdere og offentligt ansatte arbejder, når uret kræver det.

Enhver præstation kræver efterfølgende, at vores livskraft hviler, rekreerer og genskabes. Det kan vi især mærke, hvis vi bliver nødt til at præstere overanstrengelse og uholdenhed for at udføre vort arbejde.

Tid til arbejde
– og tid til hvile.

“Fritid” er den tid,
vi ikke arbejder.
Eller hvad?

I fritiden præsterer vi også.
Endog ubehersket.
I stivnede stillinger foran skærme.
I sports-paladser.
I shoppe/ShowOff-templer.
OgSåVidere…

Min bedstemor opdelte klitlivet i arbejdstid og hviletid. Arbejdet varede den tid, det tog, til det var færdigt.

Fiskene blev fisket, renset og saltet, når de kom svømmende. Jorden, afgrøderne og dyrene blev passet, når naturen kaldte.

Den vigtige hver dags husholdning var det stolteste arbejde.
Værdighedens arnested.
Hjemmet.

Fuldkommelsen af arbejdsopgaver var en glæde.
Arbejdsglæden!
Veludført arbejde var velfortjent glæde.

Og mørketid var hviletid.
Alt har sin tid.
“Hvad er fritid?” grinede hun.

Farmor65Bedstemor (f. 1890) roede fårene ud til Wolles Pold 1956.

Den Store Måge har skabt alt smukt og til rette tid, og evigheden har den lagt i menneskers hjerter.
Men de har så mange sære ting for.*

*Frit efter Prædikeren, 3,11 og 7,29

Udgivet den

Watts, Brunton, NFS og Reich

NFS Grundtvig400

Watts og Brunton var blandt de første vesterlændige, der prædikede fjernøstens filosofier i Vesten. Begge erklærede, at de havde erfaret den mystiske/spirituelle/oplysende tilstand, som også Grundtvig og mystikere/shamaner/vismænd i andre tider/kulturer påstår, er en naturlig gave i menneskelivet.

Alan Watts (1915-1973) var egentlig præst. Han  studerede i Japan og blev zen-filosof. Paul Brunton (1898 – 1981) rejste blandt indiske vismænd og opfandt en slags hindu/teosofi/enhedsmystik, som han blev guru for. Begge agerede imod materialismens forblændelse og levede af deres tilhængere.
Ingen af de to sønner af Det Britiske Imperium levede Den Gyldne Middelvej.
Brunton blev asket og Watts blev alkoholiker. Han døde natten efter en druktur med Trungpa.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 – 1872) levede hundrede år tidligere, og han indså tidligt, at industrialiseringen svækkede menneskers ånd. Så han prædikede Det Levende Ord:

“Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde”

Efter Grundtvig kom Ebbe Kløvedal Reich, som agiterede for det gode lys i medmennesket.
Det lys, som nu blafrer skrantende i den kvælende atmosfære, der i denne tid formørker danernes land.

Hvor er glæden/lyset/livet i MigSelvNok?