Isis, Maria og Fuldmånen

Isis, Maria og fuldmånen er kvindekraft i potent udfoldelse.

Isis/Horus var Mor/Søn-guddom i oldtidens Ægypten.
Isis var Nilens frugtbarhed. Kvindekraften, naturen, fødslerne – alt det, som mænd kæmper for – og imod. Hun blev æret for ærbødigt magtsamspil med naturen. Ligesom Artemis, Diana og Moder Jord under månekraften over hele verden. Og Natteheksen

Indtil magtliderlige, kvindehadske, kristne mænd kom på banen. De opfandt Maria/Jesus som Jomfruen med Barnet, et magtesløst, føjeligt og stækket plagiat af Isis/Horus.

Historien om mordet på den kloge og magtfulde Hypatia (Alexandria, år 415) og de senere af kloge koner udtrykker disse mænds angst for kvindekraft. Deres forkvaklede kvindesyn kulminerede med den helt absurde kåring af Maria som ren, ubesmittet, evigt jomfruelig himmeldronning.
Stadfæstet i 1950!
Selvom hun fødte flere børn…
I Det Nye Testamente lader de endog hendes søn fornægte sin mor og sine søskende!

Maria blev et offer!
Men det kunne hun jo ikke gøre for.

Under denne juledags fuldmåne ærer jeg derfor Maria sammen med gudinderne Isis/Artemis/Diana, Lilith, filosoffen Hypatia fra Alexandria og al kvindelighed – i kærligt samkvem med mænd, der jo alle er sønner!
Hil dig Maria – og dit livs frugt!
Hil dig Fuldmåne!
Hil dig Moder Jord!

MariaHenne600Madonna med Barnet. Henne Kirke.

madonnamagter
kvindeliv under månen
moder jords døtre

Indigo

Indigo kom ind i mit liv med Alice. Konfirmationsgaven fra kunstmalernaboer.

Siden har jeg parafraseret Modigliani.
Menneskehud og dulgt mørke. Komplementariet.
Hud-orange varmt liv opimod indigo dødelig kulde.

Indigo sanses på alle planer.
I dæmring, skumring og uvejr spiller himmel, fjord og hav i alle toner af indigo.
Ude i sansningen og inde i sindet.

Vibrerende.
Dulmende.
Truende.
Smygende.
Tilskyndende.
Afvæbnende.
Selvlysende!

Indigo lever i skyggerne. Månelysfarvet. I ny og næ.
Gennemsyrende ydre og indre landskaber.
Sollys ophæver fortryllelsen.

skyggernes farve
komplementært trylleri
sart og sårbar hud

Anne Voel: parafrase af Modigliani’s Alice.
Originalen hænger på Statens Museum for Kunst: