Kategori: højtider

Udgivet den

Det Ubeskrevne Blad

“Det Ubeskrevne Blad” er en af Karen Blixen’s Sidste Fortællinger (1958), genudgivet 2018:

En gammel fortællerske beretter, at en god historie kendes på, at den efterfølgende tavshed taler for sig selv! Derpå fortæller hun om et Karmeliterkloster i Portugal. Nonnerne dyrkede hør omkring klostret, og når planterne blomstrede, var det som om klosterbygningerne hævede sig af en blå himmel.

Søstrene høstede, ruskede, skættede, heglede, spandt og vævede hørren til de fineste brudelagener, som brugtes under kongelige bryllupsnætter. Efter brudenatten blev linnedet hængt til skue, og prinsessen erklæredes defloreret.

Det brugte hør-linned returneredes til nonnerne, som indrammede værket og indlemmede det i klostrets galleri med navn/afstamning/dato, så døtres og formødres dåd kunne beskues side om side. Udstillingen besøgtes af mange adelige kvinder, der mindedes – eller glædede sig til begivenheden.

Blandt de mange skilderier hænger et helt hvidt lin i en guldramme med en kronebesmykket ubeskreven plakette. Foran dette værk dvæler mangen en dame.

Udgivet den

Efterårsjævndøgn

Efterårsjævndøgn fejres idag. Nat og dag varer lige længe, og fra imorgen er natten længere end dagen – indtil forårsjævndøgn.

Vore naturbundne formødre og forfædre festede idag for at forberede mørketiden. Naturfolks ritualer indebærer overgangsriter forbundet med at “gå i hi”. Dyrehistorier fortælles.

Bjørnen er et helligt symbol på, at livsprocesserne vender tilbage til jorden for at genopstå, når lyset kommer tilbage. Til foråret dukker bjørnene ud af deres hi, og med moderen følges mørketidens mirakel: legende bjørneunger!

Menneskene arveanlæg er udviklede i forhold til de bedste egnede i miljøet. Årstidsvariationen er en væsentlig miljøfaktor. Nogle mennesker er årstids-sensitive, medens andre agerer, som om de ikke påvirkes af ændringerne.

Bjørnes og pindsvins aktivitetsniveau tilpasses til årstiderne. Engang tog mennesker ved lære af naturen; og dyrenes medicin/vejledning er at geare ned nu. Efter at kroppen har indlejret fedt/vitaminer, der kan tæres på i mørketidens hi. Langsomhed!


Måske kunne vi tage ved lære?

Udgivet den

Blodmånen

Blodmånen er på himmelen i aften.
Jordens skygge dækker månen.
Totalformørkelse!
En blodmåne varslede kaos i menneskehedens sanselige fortid…

Blodmåne
27. juli 2018

Månens ny og næ gennem solårets 12-13 månetider angiver livsudfoldelsen for planter, dyr og mennesker:

hviletid/forberedelse (3 hvide måner)
spiring/vækst (3 grønne måner)
blomstring/befrugtning (3 gule måner)
modning/forfald (3 røde måner)
forvandling (1 blå måne)

Udgivet den

Midsommers Bål

Midsommers bål er rensende ild, som tændes under sommersolhverv i årets korteste nat.
Den helende og hellige ild er forbundet med mange ritualer. Et af dem er afbrænding af dukker/skulpturer/kunstværker, der symboliserer de dæmoner, neuroser og ubalancer, som dræner det enkelte menneske og samfundet for livsenergi og medfølelse.

At binde en lille personlig skulptur-dukke kan være en mental rensning.
I dagene op til både sommer- og vinter-solhverv ransages det forgangne år for de negative oplevelser og følelser, der besætter, dræber eller misbruger livsenergi.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):

Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉

Formuleringerne foldes/krølles, så de bliver hjertet i den dukke/skulptur der formes af avispapir/strå/klude eller andet brændbart materiale. Et ‘kunstværk’.
Kunstværkets form opstrammes  ved at vikle linnedstrimler omkring, og det dekoreres med symboler m.m.m.

KanSolhvervsDukker800

Under konstruktionen forestiller man sig,  at det negative overføres og  bindes ind i værket.  Derved gennemgås en rensende mental afsked med besættelsen/ondet/dæmonen…
Opdigtede remser/haiku/mantraer forstærker kraften.

Kunstværket ‘smugles’ ind i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder og fortæres af ilden.

Ritualet er egentlig meget privat og personligt, da megen livsenergi bindes i personlige lidelser. De kan fylde og hæmme uforholdsmæssigt meget, men kan tankemæssigt frigøres ved ild-offer-ritualet. En kognitiv psykologisk praksis.

Ritualet kan gennemføres som en leg i begyndelsen af festen, hvor dukkerne bindes i fællesskab. Under snak/sang – eller i tavshed.

Det sjoveste ved Ild-ritualet er virkningen  😉 !

Se også Kanølf Binder Runer.

Udgivet den

Hjertesutraen

Hjertesutraen er en indisk fortælling, som reciteres over hele verden – på sanskrit…
En dansk udgave kunne lyde således:

Der var engang en vismand på et bjerg. Han hed Shariputra, og omkring ham var tiggere og andre søgende forsamlede. På et tidspunkt sad vismanden i dybe tanker, og han drømte, at han mødte medfølelsens mester Avalokitesvara. Vismanden spurgte hende, hvordan verdens børn kan lære at være gode.

Avalokitesvara svarede:
“Tilværelsen er tomhed. Uendelig åbenhed. Uden fast form. Der eksisterer ingen former, ingen indtryk, ingen følelser, ingen fantasi, ingen bevidsthed. Der er ingen begyndelser/fødsler og heller ingen slutninger/død. Intet rent eller urent. Sansninger findes ikke, hverken syn, hørelse, duft, smag eller følesans.
Det er den hinsides visdom, Prajna Paramita, og i den er ingen lidelse. Ingen fortid, nutid eller fremtid. At kende den er at leve hvert øjeblik i medfølelse.

Menneskenes døtre og sønner kan måske åbne til medfølelsen med trylleordene/mantraet:
OM  GATE  GATE  PARAGATE
PARASAMGATE  BODHI  SWAHA. ”

Vismanden lyttede til mesteren, og da han vågnede af drømmen, fortalte han visionen til tiggerne og de andre søgende. Nogen fik det, de søgte, medens andre måtte søge videre.

Historien har sit udspring i Buddha’s lære, som også genkendes i fortællingen om en anden bjergprædiken, der handler om næstekærlighed fremfor jagen efter forgængelighed. Medfølelsen kan opnås ved at spise mesterens kød og drikke hans blod under trylleordet:

HOKUS POKUS FILIHANKAT
(Hoc est corpus filii) 😉

Af samme skuffe er
SESAM SESAM LUK DIG OP

De tre trylleformularer handler om at åbne til en anderledes tilstand/opfattelse/verden, hvor mennesker ikke lader forfængelighed/forgængelighed/grådighed overtage det dyrebare liv.

Ordene bruges over hele verden af folk, der søger godheden og medfølelsen for at slippe ud af tilværelsens trommerum. Formularerne er til fri afbenyttelse, og måske kan de medføre befrielse fra besættelsen af lidelserne :

1. Forfængelighed/Hovmod(Påfugl),
2. Gerrighed/Samlemani(Tudse),
3. Nydelsessyge/Spillelidenskab(Ged),
4. Misundelse/Jalousi(Slange),
5. Grådighed/Fråseri(Svin),
6. Vrede/Had(Kattedyr),
7. Dovenskab/Ligegyldighed(Snegl).

7synder
😉

Udgivet den

Kartoffelhypning

kartoffelhypning
blomster forvandles til mad
pink vår i knolde

mutter kom med kost og spand
da pinse stod for døren

5 + 7 + 5
7 + 7

Udgivet den

Valborg

Valborg fejres i aften!
Voldermisse.
Solårets tredje fest.
Vårfesten.
Se De Otte Årstidsfester.

Valborg400

Walburga og hendes broder Winebald var børn af en angelsaksisk høvding i Devonshire i 700-tallet.

Hun blev uddannet i et Dorset-kloster, og hendes tyske morbror Boniface kaldte hende og to brødre til Tyskland, hvor Winebald grundlagde et kloster for både munke og nonner. Da han døde, blev Walburga leder af klostret. Hun blev kendt viden om for sine helende og trøstende evner.

Hun døde i 779, og små 100 år senere blev hun kanoniseret den 1. maj. Hendes knogler blev ført til Eichstatt, hvor en tidligere biskop var hendes anden bror.

Fra “A Calender of Saints” (James Bentley) citeres: Curiously enough, this day happened to be also marked by a pagan feast…

Ja, sjovt nok og påfaldende lykkedes det igen den kristne kirke at opfinde en kristen ceremoni oveni en hedensk højtid:

Beltane:

Guden/Egekongen og Gudinden/ModerJord fejres for at styrke årets frugt. Den Hellige Forening opføres: Kvinderne graver et hul i jorden, og mændene fælder et egetræ, som rejses i hullet. Og så bliver der danset! Om fallossymbolet lejret i Moder Jord…

Forberedelserne til denne kultfest indebærer udrensning efter vinteren. Ny ild fra lynnedslag eller nyslået flintild erstattede vinteres gamle ild. Fortidens bønder drev husdyrene gennem hulvejs-ild, som rensede kvæget fra vinterens utøj.
Dagen idag bruges til forårsrengøring af hjemmene!

Og Walburga blev overtaget af folketroen. Valborg fejres som den kloge kone, den gode og helende kvindekraft, som tjener Moder Jord. Kvindekraften fejres med det hellige bål Valborgsaften, den 30. april.

I Valborgsnatten er kvindekraften voldsomt på spil. Traditionen foreskriver, at uønskede gebrækkeligheder, følelser og vaner bindes, snoes og flettes i bånd og bast, hvorefter de bindes til Frejas træ. Hylden. Voldermissens nattemagi vil frisætte knudebinderen!
Hil frihed, lighed og fællesskab!

Udgivet den

Kirsebærblomstringen

Bispebjerg

Kirsebærblomstringen er over os. Hvert forår minder den os om, hvor midlertidigt livet er. Sakura er kirsebærblomstringens højtid, hvor folk samles og fortæller hinanden historier. Under blomsterhvælvet.

Vi fortæller hinanden om vores hverdag, om famlien, anekdoter og gerne et eventyr. Den japanske fortælletradition er levende og tilpasser sig fortællere og tilhørere. Her er en udgave af Bambus/Sakura-pigen:

Der var engang en fattig bambushugger og hans kone, som var et lykkeligt par. De havde ingen børn, men var ikke mindre lykkelige af den grund. En sakura under fuldmånens nedgang arbejdede manden i bambusskoven. Han fældede en bambus så tyk som et menneske, og inde i stubben sad en lille pige. Hun blev datteren i deres hus.

BambusPigen

År for år groede Bambuspigen sig smuk og klog. Hver sakura fejrede hun med sine forældre, hvor hun samlede guld i bambus. De levede et liv i overflod.

Hun nåede den giftemodne alder, og mange mænd gjorde kur til hende. Bambuspigen lovede, at hun ville gifte sig med den frier, der bragte hende den stenskål, som Buddha brugte som tiggerskål. Mange skåle modtog den unge pige. Alle var enestående/wabi/sabi, men ingen var Buddhas.

Da oprandt en sakurafuldmåne, medens kronbladene dalede som lyserød sne, der flød på den lille dam. I dens overflade spejledes den fulde måne. Bambuspigen så da Buddhas tiggerskål. Hun rejste sig, medens blomsterfaldet smøg sig om hende og tog afsked med bambushuggeren og hans kone. Sakurapigen vandrede bort med overfloden, og bambusparret levede det enkle/tilfredse liv til deres dages ende.