nyklækket tillid
rødhals er nærgående
farlig frygtløshed
opdagelsesrejsende
flyvende og hoppende
Mellem jord og himmel
nyklækket tillid
rødhals er nærgående
farlig frygtløshed
opdagelsesrejsende
flyvende og hoppende
Midsommers bål er rensende ild, som tændes under sommersolhverv i årets korteste nat.
Den helende og hellige ild er forbundet med mange ritualer. Et af dem er afbrænding af dukker/skulpturer/kunstværker, der symboliserer de dæmoner, neuroser og ubalancer, som dræner det enkelte menneske og samfundet for livsenergi og medfølelse.
At binde en lille personlig skulptur-dukke kan være en mental rensning.
I dagene op til både sommer- og vinter-solhverv ransages det forgangne år for de negative oplevelser og følelser, der besætter, dræber eller misbruger livsenergi.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):
Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉
Formuleringerne foldes/krølles, så de bliver hjertet i den dukke/skulptur der formes af avispapir/strå/klude eller andet brændbart materiale. Et ‘kunstværk’.
Kunstværkets form opstrammes ved at vikle linnedstrimler omkring, og det dekoreres med symboler m.m.m.
Under konstruktionen forestiller man sig, at det negative overføres og bindes ind i værket. Derved gennemgås en rensende mental afsked med besættelsen/ondet/dæmonen…
Opdigtede remser/haiku/mantraer forstærker kraften.
Kunstværket ‘smugles’ ind i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder og fortæres af ilden.
Ritualet er egentlig meget privat og personligt, da megen livsenergi bindes i personlige lidelser. De kan fylde og hæmme uforholdsmæssigt meget, men kan tankemæssigt frigøres ved ild-offer-ritualet. En kognitiv psykologisk praksis.
Ritualet kan gennemføres som en leg i begyndelsen af festen, hvor dukkerne bindes i fællesskab. Under snak/sang – eller i tavshed.
Det sjoveste ved Ild-ritualet er virkningen 😉 !
Se også Kanølf Binder Runer.
kartoffelhypning
blomster forvandles til mad
pink vår i knolde
mutter kom med kost og spand
da pinse stod for døren
5 + 7 + 5
7 + 7
purple prince på rad
tulipaner langs stien
ærbødig hilsen
indeni ses han og hun
sammen i kønnet skønt liv
5 – 7 – 5
7 – 7
waka & foto
Anne Voel
majaften i pink
badende i kronblade
og vandret solskin
Kanzan i fuldt flor
midlertidigt overflod
en pink blomstringstid
Kanzan er sortsnavnet
på mit lyserøde kirsebærtræ.
Med overdådige blomster.
En imponerende tilstand.
Udfoldende.
Livssprudlende.
Kortvarig.
Kanzan var en poet,
der digtede på en bjergtop.
den kolde bjergtop
digter i kongetilstand
lyserød krone
Se også indlæg om Pink og om Kanzan
Grønkålens blomster er vildt delikate nu!
Knopper i udspring.
Gulgrønne, sprøde og søde
spises efter sekunder
i sydende smør.
Med lidt salt.
Eller rå og fint-delte
vendt i flødeskum.
Med rosiner.
Eller småtskårne dadler.
Ypperste luksus
er de knasende knopper
under havearbejdet.
grønkornsorgie
kålblomsterknopper på spring
ypperlig sødme
kålen bugner vintergrøn
mørkets helende gave
Kun få dage/nætter kan grønkålsblomsterne nydes. Hver mundfuld er en hilsen fra fortiden, og hvert haps forhindrer fremtidens frø!
Vårens kålplanter kommer af frø, der sidste år spirede og voksede sig store/stærke – og grønt krusende. De allerfleste endte i fordøjelseskanaler. Hos mennesker/kålsommerfuglelarver 😉
De overlevende er groet gennem vintertidens mørke, kulde, is og sne – og har undervejs vitaminiseret grønkålsspiserne. De standhaftigeste er nu formeringsparate voksne, og hellige bryllupper sikrer fremtidens avl.
Idag fortæres afkom af de tip-tip-tip-tip-oldeforældre-grønkål, som blev sået i havens første vækstsæson. Med fortæringen erindres fortidens grønkålsbevoksninger med et sødt, grønt og kruset smil :-S
Fuld Bedstemor-Måne lyser idag og styrker evnen til at vælge:
Ret færden.
Retfærdighed.
At veje, vægte, vurdere og dernæst vælge.
Under årets tredje hvide måne skifter jorden tilstand.
Livet vågner, safterne stiger, og nye strømme, veje og livsbevægelser banes.
Ethvert valg indebærer fravalg,
og denne tredje af de 13 månemødre giver styrke til ufortøvent at vælge det rette liv og færden efter mørketidens dvale.
I årstids-/natur-afhængige primærkulturer, der er afhængigge af naturens og årstiderne fejres livs-kræfterne gennem årstidernes/månernes vandringer.
Kerne-troen/livsopfattelsen er, at hverdagens harmoni afhænger af, at menneskeheden, familien og samfundet i ærbødighed følger naturens og årstidens luner(månekræfter).
De 13 bedstemødre/klanmødre/måner og deres kvindelige naturvisdom symboliseres med et kranium/livmoder med dyrebare juveler.
De 13 måne-mødre/kvinder/piger optræder i David Bowie’s video: Blackstar!
tretten livmødre
naturens månerytme
i ærbødighed
Kyndelmisse er de kristnes lysfest.
Kandelaber/Kyndel/Kærte/Kjør-mis/messe.
Mariæ renselsesdag.
Til alle tider/overalt fejrer folkeslag lysets genfødsel: Vintersolhverv. Halvanden måne derefter tændes lysene for Gudindens jomfruelighed.
Halvanden månetid var/er i mange kulturer et helligt tidmål for rensning: Halvanden kvindecyklus: den frugtbare ægløsning efter fødsel.
Den kristne mandedefinerede kirke regner ikke i kvindecyklusser/månerunder. Den definerede 1½ måne efter vintersolhverv til 40 dage efter X-MAS, og gudindenBrigid blev til JomfruenMaria. Lysfesten skiftede navn fra Imbolc til Kyndelmisse.
Ved Allehelgen/Samain indledtes Mørketiden, da Gudinden/ModerJord gik i hi og gærede/rugede/hvilede, indtil Guden/lyset/livskraften blev genfødt midtundervejs. Mørketiden slutter idag. Jomfruen/Gudinden/ModerJord er atter mandbar!
jomfruelighed
frugtbarheden genopstår
lyset for jorden
I den keltiske tradition fejredes helgenen Brigid. Unge piger/jomfruer bandt dukker af halm over Jomfruens Kors:
månen i jorden
mørket viger for lyset
flettet kvindekors
Hver halmdukke “Brideog” blev pyntet, lysene tændtes, og piger/kvinder holdt sig vågne natten igennem. De sang, dansede og fortalte historier; det skete, at Brigid, kelternes Maria, deltog, og så læmmede fårene …
Vinterens store kvindefest for genopvågning 🙂
I den nordiske årstidstradition fejres Hel ved Lysfesten. Hun var den hellige dronning af Underverdenen, datter af Loke. Hel fremstilles ofte som et skræmmende uhyre; men hun var både mørke og lys i samme fremtoning. Hendes største gerning var, at hun passede på Balder og Nanna under Ragnarok, så de kunne genopstå som lysende guder i den nye verden efter Ragnarok.
Kanølfs navn i runer angiver dens virke:
ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠ
K: ᚲ : kaun: fakkel/ild/påfund
A: ᚨ : ansur: guderne/skaberkraft/orden
N: ᚾ : naut: nød/nødvendighed/nøjsomhed
O: ᛟ : odal: arv/forfædre/tradition
E: ᛖ : ior: hest/samarbejde/medmenneskelighed
L: ᛚ : laut: vand/strømme/følelser
F: ᚠ : fæhu: kvæg/rigdom/forgængelighed
Kanølf er altså gudernes nøjsomme ildsjæl,
som formidler formødrenes visdom,
så empatien kan strømme
i det forgængelige materialistiske liv.
Runemagi indebærer evnen til at tyde symboler.
Hver eneste rune indeholder en egen arketypisk kraft,
og de tolkes på samme måde, som drømme tydes.
Symbolerne i myteverdenen omsættes til logik.
magisk trolderi
kanølfen rister runer
mytos og logos
Se også klummerne om symbolverdenen og drømmetydning!