majaften i pink
badende i kronblade
og vandret solskin
Kanzan i Fuldt Flor
Kanzan i fuldt flor
midlertidigt overflod
en pink blomstringstid
Kanzan er sortsnavnet
på mit lyserøde kirsebærtræ.
Med overdådige blomster.
En imponerende tilstand.
Udfoldende.
Livssprudlende.
Kortvarig.
Kanzan var en poet,
der digtede på en bjergtop.
den kolde bjergtop
digter i kongetilstand
lyserød krone
Se også indlæg om Pink og om Kanzan
Grønkålens Blomster
Grønkålens blomster er vildt delikate nu!
Knopper i udspring.
Gulgrønne, sprøde og søde
spises efter sekunder
i sydende smør.
Med lidt salt.
Eller rå og fint-delte
vendt i flødeskum.
Med rosiner.
Eller småtskårne dadler.
Ypperste luksus
er de knasende knopper
under havearbejdet.
grønkornsorgie
kålblomsterknopper på spring
ypperlig sødme
kålen bugner vintergrøn
mørkets helende gave
Kun få dage/nætter kan grønkålsblomsterne nydes. Hver mundfuld er en hilsen fra fortiden, og hvert haps forhindrer fremtidens frø!
Vårens kålplanter kommer af frø, der sidste år spirede og voksede sig store/stærke – og grønt krusende. De allerfleste endte i fordøjelseskanaler. Hos mennesker/kålsommerfuglelarver 😉
De overlevende er groet gennem vintertidens mørke, kulde, is og sne – og har undervejs vitaminiseret grønkålsspiserne. De standhaftigeste er nu formeringsparate voksne, og hellige bryllupper sikrer fremtidens avl.
Idag fortæres afkom af de tip-tip-tip-tip-oldeforældre-grønkål, som blev sået i havens første vækstsæson. Med fortæringen erindres fortidens grønkålsbevoksninger med et sødt, grønt og kruset smil :-S
Fuld Bedstemor Måne
Fuld Bedstemor-Måne lyser idag og styrker evnen til at vælge:
Ret færden.
Retfærdighed.
At veje, vægte, vurdere og dernæst vælge.
Under årets tredje hvide måne skifter jorden tilstand.
Livet vågner, safterne stiger, og nye strømme, veje og livsbevægelser banes.
Ethvert valg indebærer fravalg,
og denne tredje af de 13 månemødre giver styrke til ufortøvent at vælge det rette liv og færden efter mørketidens dvale.
I årstids-/natur-afhængige primærkulturer, der er afhængigge af naturens og årstiderne fejres livs-kræfterne gennem årstidernes/månernes vandringer.
Kerne-troen/livsopfattelsen er, at hverdagens harmoni afhænger af, at menneskeheden, familien og samfundet i ærbødighed følger naturens og årstidens luner(månekræfter).
De 13 bedstemødre/klanmødre/måner og deres kvindelige naturvisdom symboliseres med et kranium/livmoder med dyrebare juveler.
De 13 måne-mødre/kvinder/piger optræder i David Bowie’s video: Blackstar!
tretten livmødre
naturens månerytme
i ærbødighed
Kyndelmisse
Kyndelmisse er de kristnes lysfest.
Kandelaber/Kyndel/Kærte/Kjør-mis/messe.
Mariæ renselsesdag.
Til alle tider/overalt fejrer folkeslag lysets genfødsel: Vintersolhverv. Halvanden måne derefter tændes lysene for Gudindens jomfruelighed.
Halvanden månetid var/er i mange kulturer et helligt tidmål for rensning: Halvanden kvindecyklus: den frugtbare ægløsning efter fødsel.
Den kristne mandedefinerede kirke regner ikke i kvindecyklusser/månerunder. Den definerede 1½ måne efter vintersolhverv til 40 dage efter X-MAS, og gudindenBrigid blev til JomfruenMaria. Lysfesten skiftede navn fra Imbolc til Kyndelmisse.
Ved Allehelgen/Samain indledtes Mørketiden, da Gudinden/ModerJord gik i hi og gærede/rugede/hvilede, indtil Guden/lyset/livskraften blev genfødt midtundervejs. Mørketiden slutter idag. Jomfruen/Gudinden/ModerJord er atter mandbar!
jomfruelighed
frugtbarheden genopstår
lyset for jorden
I den keltiske tradition fejredes helgenen Brigid. Unge piger/jomfruer bandt dukker af halm over Jomfruens Kors:
månen i jorden
mørket viger for lyset
flettet kvindekors
Hver halmdukke “Brideog” blev pyntet, lysene tændtes, og piger/kvinder holdt sig vågne natten igennem. De sang, dansede og fortalte historier; det skete, at Brigid, kelternes Maria, deltog, og så læmmede fårene …
Vinterens store kvindefest for genopvågning 🙂
I den nordiske årstidstradition fejres Hel ved Lysfesten. Hun var den hellige dronning af Underverdenen, datter af Loke. Hel fremstilles ofte som et skræmmende uhyre; men hun var både mørke og lys i samme fremtoning. Hendes største gerning var, at hun passede på Balder og Nanna under Ragnarok, så de kunne genopstå som lysende guder i den nye verden efter Ragnarok.
Kanølfs Navn
Kanølfs navn i runer angiver dens virke:
ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠ
K: ᚲ : kaun: fakkel/ild/påfund
A: ᚨ : ansur: guderne/skaberkraft/orden
N: ᚾ : naut: nød/nødvendighed/nøjsomhed
O: ᛟ : odal: arv/forfædre/tradition
E: ᛖ : ior: hest/samarbejde/medmenneskelighed
L: ᛚ : laut: vand/strømme/følelser
F: ᚠ : fæhu: kvæg/rigdom/forgængelighed
Kanølf er altså gudernes nøjsomme ildsjæl,
som formidler formødrenes visdom,
så empatien kan strømme
i det forgængelige materialistiske liv.
Runemagi indebærer evnen til at tyde symboler.
Hver eneste rune indeholder en egen arketypisk kraft,
og de tolkes på samme måde, som drømme tydes.
Symbolerne i myteverdenen omsættes til logik.
magisk trolderi
kanølfen rister runer
mytos og logos
Se også klummerne om symbolverdenen og drømmetydning!
Runicode – og Kanølf
Runicode: ᚱᚢᚾᛁᚲᛟᛞᛖ
Kanølfen er blevet begavet med en rune-font, der kan ristes digitalt!
Den lille trold er gået i selvsving besat af runeriet, som den gerne vil dele med andre runeristere:
Klik her: RUNICODE
ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠᛖᚾ ᛖᚱ ᛒᛚᛖᚡᛖᛏ ᛒᛖᚷᚨᚡᛖᛏ ᛗᛖᛞ ᛖᚾ ᚱᚢᚾᛖ-ᚠᛟᚾᛏ, ᛞᛖᚱ ᚲᚨᚾ ᚱᛁᛊᛏᛖᛊ ᛞᛁᚷᛁᛏᚨᛚᛏ! ᛞᛖᚾ ᛚᛁᛚᛚᛖ ᛏᚱᛟᛚᛞ ᛖᚱ ᚷᚨᚨᛖᛏ ᛁ ᛊᛖᛚᚡᛊᛊᚡᛁᚾᚷ ᛒᛖᛊᚨᛏ ᚨᚠ ᚱᚢᚾᛖᚱᛁᛖᛏ, ᛊᛟᛗ ᛞᛖᚾ ᚷᛖᚱᚾᛖ ᚡᛁᛚ ᛞᛖᛚᛖ ᛗᛖᛞ ᚨᚾᛞᚱᛖ ᚱᚢᚾᛖᚱᛁᛊᛏᛖᚱᛖ:
ᚲᛚᛁᚲ ᚼᛖᚱ: ᚱᚢᚾᛁᚳᛟᛞᛖ
ᚲᛚᛁᚲ ᚼᛖᚱ: ᚱᚢᚾᛁᚳᛟᛞᛖ
Kanølfen med 4 runer:
ᚷ Gyfu : gave,
ᛖ Ior : fællesvirke,
ᛟ Odal : varende
ᚹ Wyn : medvind
ᚷ Gyfu : gave,
ᛖ Ior : fællesvirke,
ᛟ Odal : varende
ᚹ Wyn : medvind
sær runegalskab
kanølfs og odins magi
oversanselig
kanølfs og odins magi
oversanselig
ᚱᚢᚾᛖᚷᚨᛚᛊᚲᚨᛒᛖᚾ
ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠᛊ ᛟᚷ ᛟᛞᛁᚾᛊ ᛗᚨᚷᛁ
ᛟᚡᛖᚱᛊᚨᚾᛊᛖᛚᛁᚷ
ᚲᚨᚾᛟᛖᛚᚠᛊ ᛟᚷ ᛟᛞᛁᚾᛊ ᛗᚨᚷᛁ
ᛟᚡᛖᚱᛊᚨᚾᛊᛖᛚᛁᚷ
ᛏᚨᚲ ᛏᛁᛚ ᛊᛟᛚᛊᛟᚱᛏ
Se også Runekræfter!
De Vise Mænds Brønd
“De vise mænds brønd” er en af Lagerlöfs “skæve” legender.
Den handler om Tørsten, den barske huløjede gamle kvinde, der sidder ved de vise mænds brønd og fryder sig over, at den er ved at tørre ind.
Medens Tørsten overvåger brøndens sidste suk, får hun besøg af tre prægtige dromedarryttere med en højtlastet kamelkaravane. Til dem fortæller hun brøndens historie:
Engang for længe siden sov tre vise tiggere sov blandt søvndyssende, rød/hvide valmuer. Under en lysende nattehvælving vågne de og følte, at Gud havde kaldt dem til den nye kongesøn. De fulgte stolte lyset med forventning om en rigelig belønning, når de leverede deres visdom.
Men sådan gik det ikke…
I Selma Lagerlöf’s anderledes historie om de vise mænd, spørger den ene rytter: “Bør denne brønd ikke vare evindelig for at minde menneskene om, at den tørst, der søges i stoltheden kun findes i ydmyghedens dyb ?”
Derefter må den hul-øjede Tørsten forføje sig.
I aften fejrer vi de tre hellige kongers ankomst til det magiske gudebarn ved julehøjtidens 12. da, der fejres med tre-armede lys, juletræsplyndring og Selmas legender!
Uden tændte skærme 😉
Se også Julerosen og Rødhalsen – samt De Hellige 3 Konger.
evindelig tørst
umætteligt livsbegær
ydmyghedens dyb
Tempeltræet
Tempeltræet er selvlysende gult i disse dage. Mere høstgult end erantissernes vårgulhed.
Gingko biloba er en levende fossil fra juratiden; og flere træer overlevede Hiroshimabomben…
Før DNA-opdagelsen deltes frøplanterne i to divisioner: dækfrøede og nøgenfrøede, hvortil tempeltræet henførtes. Genforskningen har imidlertid vist, at træets DNA er overordentligt egenartet. Mere end 10 mia basepar (mennesket: 3 mia). Nu har tempeltræet sin egen division!
Tempeltræet kommer fra Asien og anses for at have helende egenskaber. Trods megen forskning har den vestlige detalje-kemi-videnskab endnu ikke fundet sammenhænge, der kan dokumentere århundreders brug af gingko. Kun skadelige allergivirkninger er bevist. Det skyldes måske det fakta, at alt i naturen virker sammen. Synergistisk. At isolere enkeltstoffer og undersøge deres virkninger er en total mangel på forståelse af naturens mangfoldighed.
Gingko-præparater indtages i vid udstrækning i håb om at styrke hjernefunktioner. Sansningen af tempeltræet kombineret med haikudigtning virker måske lige vel 😉
levende fossil
selvlysende i gråvejr
strålende gulskin
Kobbersneppens Medicin
Kobbersneppens Medicin
Ethvert dyr har noget at sige mennesker.
Oprindelige folk kalder visdom fra dyr for “medicin”. Det samme dyr kan give forskellig medicin til forskellige mennesker, for vi har brug for forskellige råd. Somme tider sker det i drømme.
Også planter og det “ikke-levende” kan give mennesker råd og vejledning. Medicin.
Kobbersneppens medicin kan være at gøre os opmærksomme på elementernes kræfter:
Jord: bjerge, sten og sand fortæller om det forankrede og det langsomt voksende/nedbrydende.
Vand: regn, have og søer angiver sammenhænge, strømninger og følelser.
Luft: vind, vejrtrækning og vejret giver tanker og idéer gennem tider.
Lys: ild, sol og måne symboliserer rensning og forandring.
Ånd: livskraft, det 5. element 😉
Et efterår mødte jeg Kobbersneppen. Først gik vi sammen i havklitterne; senere kom den minsandten til mig i drømme. Pip!