Kategori: filosofi

Udgivet den

Mønstervæveren

Mønstervæveren er titlen på solårets 10. månekælling. Hendes måne er ny idag, og den vil lyse på spindelvæv i natten.

Årets første ni månetider fører naturen gennem vækstsæsonen, og nu er tiden inde til refleksion og nytænkning. Erfaringerne giver grundlag for ny kreativitet, og edderkoppen er en dygtig lærermester.

Hvis menneskene ikke huserede i naturen, ville de fleste af Jordens klimazoner være dækket af urskov.
Træerne, Det Stående Folk, ville alle have forbindelse med hinanden gennem rodnet og svampesymbiose (Wood Wide Web).
Det Svømmende Folk i havene og i ferskvandet over og under landmasserne (Water Wide Web) er også forbundne.
Universel indbyrdes forbindelse er Moder Jords natur.

Det Vandrende Folk er også skabt til indbyrdes forbindelse (Wandering Wide Web). I Dyreriget udveksles instinktive signaler i naturen; og menneskene har ydermere den mentale dimension.
Den kollektive bevisthed er naturlig blandt oprindelige folk; og ‘seere’ i alle folk deler den kollektive under-bevidsthed (Den Store Orden / mytos)…

Menneskenes kollektive vide væv er en fælles mental ursuppe, som simrer med den grænseløse fantasis idéer; og opfindsomme personer har adgang til denne skabelsens gryde.

Den nordiske mytologi fortæller om tre adgange til ursuppen under kundskabens livstræ Yggdrasil.:
Urds brønd rummer den kollektive bevidsthed om fortid, nutid og fremtid, medens Hels kildevæld er den tidløse fælles underbevidsthed, som befordrer skabelse – også efter Ragnarok.
Mimers brønd er kilden til den en-øjede grådigheds videnskab.

Den 10. månekælling understøtter os i kreativ tænkning. Månetidens kraft er at se livets mønstre i tiden, i naturen og i menneskenes adfærd – og at agere i ærbødighed overfor Moder Jords Visdoms Vide Væv (Wisdom Wide Web).
Tiden er inde til nytænkning og adfærdsændring, der kan styrke frodig mangfoldighed på planeten Jorden.

Det såkaldte Verdens Vide Væv (World Wide Web) er en industriel afsporing, der er opfundet af logikken bag grådighed, krig og udslettelse, som afvikler Moders Jords naturlige mønstre.
Store dele af menneskeheden er blindede og fængslede af det www og lever som zombier uden kontakt til naturens vide væv og den kollektive underbevidsthed. Forstenede to-benede…  🙁

Den mønstervævende månekælling opfordrer til, at vi tager ved lære af den arbejdende edderkop og hendes kunst at spinde bæredygtigt væv. At vi ‘ser’ skovenes og vandets sammenhængende natur, og at vi åbner for den mentale ursuppe af original kreativitet, som vi alle kan få adgang til, hvis vi slukker for skærmkulturens hjernevask.

Vævekællingen er den klanmor, der med drømmefangere giver netværk til børn.
Hun væver Wise Women World Wide Web!

Wood Wide Web: Vedplanters Vide Væv
Water Wide Web: Vandets Vide Væv
Wandering Wide Web: Vandrernes (Dyrerigets) Vide Væv
Wisdom Wide Web: Visdommens (Mytos) Vide Væv

World Wide Web: Verdens Vide Væv, som fængsler menneskeden til skærmafhængighed, der fremmer forfængelighed, grådighed og krig – og afviklingen af livet på Moder Jord.

Udgivet den

Sælkvindens Børn

Sælkvindens Børn er en fortælling, der er vævet af tråde fra fjerne myter.

Det nordiske myteunivers omfatter ni verdener, hvoraf Udgård er jætternes land. Jotunheim. Mange jætter har evnen til at skifte ham, og Tjasse kan iklæde sig ørnefjer og færdes frit i luften. Hans datter Skade kan smyge sig i sælskind og boltre sig i vandet.

Engang skete det, at sælkvinden Skade kastede sit skind på stranden ved Noatun i udkanten af Asgård. Dér dansede hun jordforbindelse sammen med andre havfolk.
På Noatun levede vanernes høvding Njord. Han ‘kendte’ Skade, der engang valgte ham og hans dejlige fødder. Skøn jordforbindelse. Sammen fik de en datter under månen og en søn under solen.

Sælkvinden Skade og havguden Njord levede imidlertid i hver sin verden. Skade foretrak jætternes bjerglandskab med hylende ulve, medens Njord kun følte sig hjemme nær det frugtbare hav og de skrigende måger.
Deres børn følte sig hjemme alle vegne, og de lærte hurtigt at klare sig selv. De flyttede ind i livstræet Yggdrasil, hvor de under leg optog alt fra de ni verdener, der kunne styrke dem til at overleve den store undergang.

Ragnarok indfandt sig, og de gamle verdener gik til grunde.
Livstræet krone brændte, men fra roden i Mimers brønd voksede skoven Hoddmimer. I den overlevede månepigen Liv og soldrengen Livtraser. De grundlagde nyt liv i pagt med deres forældres rødder, som var urkraften fra jætternes kaotiske natur og vanernes visdom om frugtbarhed, bæredygtighed og fred.


Familiebillede *

Sammen med Sifs børn Trud og Modi og Friggs milde søn Balder og hans kæreste Nanna skabte Liv og Livtraser et nyt Midgård.
De blev urforældre til mange slægter, hvis hverdage blev levet i bæredygtig pagt med månen, som styrer det livgivende vands rytmer, og med solen, hvis vandringer skaber dag og nat og årstiderne.

Nanna blev mor til Forsete (for-sidderen), forsoningens, retfærdighedens og tålmodighedens gud(inde)…

NB: Denne fortælling har rødder i kristne mænds myter; men den er sammenviklet af nutidig kollektiv kvindebevidsthed …

* Familiebilledet forestiller Zeus, Leto, Apollon og Artemis, men det kunne da lige så godt være Njord, Skade, Livtraser og Liv 😉

Udgivet den

Syv Generationer

 

Syv generationer kan et menneske måske erfare. Hvis det som barn ser sine forældre, bedsteforældre og oldeforældre – og i alderdommen oplever børn, børnebørn og oldebørn.

Tidsspandet på syv generationer er den horisont, som nogle folkeslag tænker på som fremtid. At tænke i kommende generationer i stedet for årstal indebærer at leve hverdagen med omtanke for efterkommeres liv.

Fortællingerne om de 13 klanmødre forbinder årstidernes måner med menneskelivet. Den ottende og helende månetid efterfølges af den månetid, der støtter erkendelsen af forfald – og dermed omsorgen for de næste syv generationers trivsel. Med rod i slægtens hamingja.

Solårets niende måne er ny idag, og den minder os om at tage vare på Moder Jord. Det indebærer at agere bæredygtigt i forhold til naturens sammenhænge, mønstre og rytmer. Vækst og forfald. Mennesket er blot en organisme i naturens økologiske helhed. Månen husker os på at være bevidste om det – og handle i overensstemmelse dermed.

voksende glæde
plant et træ og tal med det
efterkommere

Udgivet den

Sælkvinden

Sælkvinden er en af mange myter om selkiefolket, sagnfigurer, der forvandles til mennesker. Eller omvendt. Til tider under tvang, hvorefter menneskene straffes.
Selkier lever nær vand: søer, moser, kilder, elve og havet. De har magiske kræfter og mange fremtoninger.
I nogle kulturer betragtes selkierne som druknede mennesker i dyreham.

Flere af fortællingerne er allegorier på menneskehedens overforbrug og magtanvendelse overfor havet, hvis natur er at give og at tage…

Myten om Sælkvinden kendes i mange udgaver.
Et færøsk sagn fortælles ved Hellig3Konger, hvor selkiefolket drager på land, afkaster dyrehammen og danser i menneskeskikkelse.
En ung fisker så dem; og han snuppede det fineste skind, der tilhørte en sælkvinde. Hun levede som hans kvinde og fødte en datter og en søn. Men hun længtes efter sin frie færden…

Fiskeren havde låst sæl-hammen ned i en kiste og bar nøglen i en kæde. En dag fandt sælkvinden en ønskebensknogle fra en havfugl på stranden. Medens manden sov, byttede hun den med nøglen. Da fiskeren senere var på havet, opdagede han knoglen. Han vidste så, at kvindesælen havde forladt ham og børnene for at leve i sit eget element.

Hvert år drog fiskeren på sælfangst, og engang kom sælkvinden til ham i en drøm. Hun bad ham mindeligt om at undlade at dræbe udvalgte sæler; men sælfangerne lod hånt om hendes bøn, og de dræbte i overflod.
Så kom kvindesælen til ham som en frygtindgydende troldkvinde og proklamerede, at mænd fra øen ville drukne og falde fra klipper, indtil de var så mange, at de kunne danne ring omkring øen.

Forbandelsen er endnu ikke fuldbragt, og mænd fra egnen tages stadig af naturen. Naturen giver, naturen tager. Livets evindelige rytme.

En anden sælkvinde er digtet ind i den nordiske mytologi:  Sælkvindens Børn, og Hanna Snorradottir beretter om den islandske sælkvinde som arketypen på kvinden, der mister sit s(j)ælskind.
Læs om Hannas fortælleuddannelse i  Nordisk Visdomstradition

Se også Festens Gave og Havets Moder

Udgivet den

Spættens Medicin

Spættens medicin er et eksempel på, hvordan naturhistorie kan bruges som allegori og symbol-oversættes på samme måde som ved drømmetydning.

At møde et dyr kan opfattes som en givende fortælling.
Dyrets udseende kan symbolisere seerens ydre fremtoning/persona/ego, medens dyrets biologi og opførsel handler om indre personlighed/færden/handlekraft.

Oprindelige naturfolk tog varsler på den måde.
Et væsen, der krydser ens vej overbringer en meddelelse fra forsynet
– eller åbner en oplysning fra ens egen underbevidsthed…
Ligesom når en sort kat går på tværs. 😉

Et spættemøde kan måske ‘afkodes’ således:

Spætter er farverige flyvere, hvis lyde høres på lang afstand.
De arbejder hamrende hårdt i råddent træstof for at finde dyrebar næring: larver, der omsætter dødt træ-væv til animalsk liv.
Larverne forpupper sig og forvandles til perfekte, farverige insektskabninger.

Spættens læring kan handle om opmærksomhed på et spraglet og flyvsk ego, der kan høres langt væk…

Fuglens biologi kan demonstrere, at det kræver hårdt arbejde at finde nærende liv, der somme tider skal findes i råddenskab.
Den slags liv, der omsættes fra noget dødt (træstof) til animalsk liv (fuldkomne insekter) – og derefter til spætte-krop.
Et særligt aspekt her er livs-forvandling: Metamorfosen !

Allegoriske fortællinger er leg med  levende ord, berigelser af sanseligheden og næring til fantasien 🙂

Se også Drømmesymboler.

Udgivet den

Befrugtning og Kærlighed

Befrugtning og kærlighed er overskriften for månetiden efter sommersolhverv. Siden vintersolhverv har plantelivet i jorden fulgt naturtrangen til at søge solens lys for at forvandle vand og kultveilte til organisk stof og ilt:

kultveilte + vand + sollys ⇒ ilt + organisk stof

Se indlæg om Fotosyntese!

Gennem solårets seks månetider med dvale, ulmen, vågnen, spiring, vækst og blomstring genopstår livet i Moder Jord. Udad og opad jorden efter vinterdvalen. Fotosyntesen genoplives, og ilt til jordens væsner frigives, så vi kan ånde og leve.

Nu er tiden inde til arternes videreførelse ved befrugtning. Strømmene skifter retning fra udadvendthed til indadvendthed. Pollen fra støvblade spirer i frøanlæg, så en ny generation undfanges:

( Eug. Warming 1912: Frøplanterne )

Naturens liv gennemsyrer de indianske klanmødres myter, der handler om månetidernes understøttelse af menneskenes hverdag. Denne måne handler om kærlighed: ubetinget venlighed, gensidig medfølelse, fælles livsglæde og inkluderende lighedsfølelse !  At værne aktivt om Moder Jords liv, glæden og freden.

Menneskelivet er synkront med naturen. Når planternes strømme bliver indadvendte, så animeres vore udadvendte ytringer. Månekællingers visdom er i pagt med livet på enhver lokalitet, og vi må genlære at være bevidste om at sanse og følge Moder Jords rytmer og månedans. Netop her, hvor vi er!

fotosyntese
lysenergi opsamles
moder jords gave

Udgivet den

Gudinder og Månekællinger

Gudinder og månekællinger er vidt forskellige kvinde-ikoner. De er mytologiske kraftkilder, der formidler den kraft, som de forventes at give. I den kultur de er kommet til verden.

Månekællinger/klanmødre/kloge koner er kvindelige arketyper, som er forbundne til Moder Jords biologi. De er i pagt med kvindelivets natur gennem årstiderne. Jordforbindelse.

Gudinder kan ses som ophøjede skæbne-idoler, der ofte er skabt af mandlig fantaseren om moderen, madonnaen og skøgen som skønheder. Æteriske idealvæsner uden alder og uden jordforbindelse. Illusioner!

Månekællingerne følger årets månetider og planternes vækstsæson.
De 12-13 månetider indledes ved vintersolhverv, og de forbindes med Moder Jords livsytringer:

1. dvale
2. ulmen
3. vågnen
4. spiring
5. vækst
6. blomstring
7. befrugtning
8. frugtsætning
9. modning
10. forfald
11. hvile
12. død
13. mutation

De første seks månetider er udadvendte, udvidende og opstigende ligesom solhøjden og dagslængden indtil sommersolhverv. Når dagene bliver kortere, vender livs-strømmene og bliver indadvendte, sammentrækkende og nedstigende indtil vintersolhverv.

Menneskets biologiske liv følger også denne rytme, og udviklingen til med-menneske næres ved at være passiv og modtagende gennem årets første halvdel:
1. åbne, 2. erindre, 3. vælge, 4. se, 5. lytte og 6. fortælle.

Efter sommersolhverv åbner Selvet det aktive og givende halvår:
7. elske, 8. hele, 9. forene, 10, skabe, 11. magte, 12. takke.

Hvert tredje solår indeholder en trettende måne: 13. forvandle.
Til hver månetid er knyttet en myte om en månekælling og hendes visdom om jordelivet under månen.

Månekællingernes kræfter overfor Moder Jord:

1. Åbne … Dvale
2. Vide … Ulmen
3. Balancere … Vågnen
4. Se … Spiring
5. Lytte … Vækst
6. Fortælle … Blomstring
7. Elske … Befrugtning
8. Hele … Frugtsætning
9. Forene … Modning
10. Omskabe … Forfald
11. Magte … Hvile
12. Takke … Død
13. Forvandling … Mutation

I kloge koners/månekællingers verdener rumsterer to slags magi:

Sort magi er den en-øjede Odin-magi, som bruger mag-ten til at fremme eget Ego og til at manipulere andre til underlæggelse. Ase-gudernes Valhalla-filosofi.

Hvid magi handler om at ‘mage’ til medmenneskenes fælles bedste.
Frigg/Freja-magien anvendes for at fremme lighed, frugtbarhed og fred. Vane-gudernes Folkvang-filosofi.

Magi anvendes af Kloge Koner M/K over hele verden. Til alle tider.
De nordiske vølver praktiserede sejd.

Magisk Synkronicitet:

Carl Gustav Jung arbejdede med begrebet synkronicitet (meningsfulde sammentræf) som et magisk værktøj i udviklingen af Selvet.

Grundtanken i hans teori er, at det under-bevidste Selv reagerer u-bevidst på indtryk, som har klangbund/resonans i menneske-psykens inderste helhed (Selvet). På den måde kan visdom bringes frem i bevidstheden. Magiens natur er samklang mellem Den Store Orden‘s mytos og det enkelte menneske.

Jung studerede synkronicitet og magisk praksis hos forskellige folkeslag.
Han oplevede, at animistisk magi omfatter ‘varsler‘, som praktiseres ved opmærksomhed på ‘naturens sprog’: vejr, landskaber, vandets veje, plantevækst, dyreadfærd, månen og andre himmel-legemer m.m.

Varsels-tagning kan gavne fællesskabet og den enkelte, hvis varslernes visdom ‘oversættes’ til viden, som kan bruges i adfærds-ændring og tilpasning til Moder Jords økologi, der befordrer overlevelse!
Et eksempel er kraftdyr, der åbner menneskers øjne for mønstre, som kan give indsigter til gunstig adfærd. Klarsyn.

De magiske informationer kan opleves både i naturen og i drømme/visioner; og Kloge Koners visdom omfatter kunsten at tolke beskedernes symboler. Se Drømmetydning!

Andre varsels-tagninger:
Mannakorn: ‘Tilfældige’ opslag i Bibelen/’hellige bøger’ (inkl. Harry Potter 😉  )
Kast med terninger, knogler, runer m.m.m.
Mønstre i kaffe/te-grums, skyer m.m. (Rorschach-teknik)
Kort-udtræk af spille/tarot-kort m. fl.
Spejlinger i vandoverflader/spejle/vinduer osv.
Lyde: Torden, fuglesang, dyrs tuden og brølen, vandets og vindens susen, klokkeklang m.m.

Magiske værktøjer:

Kloge koner bliver af og til opsøgt af personer, der ønsker at frisættes fra følelsesmæssige besættelser. Jalousi, vrede, afhængighed osv. har rod i  tilknytning til ting, status, medmennesker, magt og andre lammende begær. De 7 dødssynder.
Trangen til ejerskab indebærer forventninger til en selv og til andre mennesker. De besættende følelser forstærkes, når forventninger ikke indfries.

Magisk heling kan udføres ved ritual-dans:
Den besatte person danser sin følelse (eks. vrede) i midten af en dansecirkel, og de andre dansere med-danser følelsen.
Akkompagneret af trommer, rasler, skrig, sang, gråd osv…
Ligesom bål blusser op og dysser ned.
Ceremonien kan opleves som magisk ekstase, der kan sammenlignes med ud-drivende VooDoo-dans…

Danse-ritualet efterfølges af en fejring/samtale, hvorunder tilknytnings-følelsernes bundne livskraft omdirigeres. Det kan ske ved  brug af indfølende kærlig og omsorgsfuld Positiv Mental Visualisering.

Andre ceremonier kan fejres med hjælp af de 5 elementer (jord, vand, luft, ild og livskraft) og 6.-sansen. Hverdags-taksigelser, trommerejser, udesidning, de 8 årstidsfester,  månefaser  og andre overgangsriter.

Overalt i verden findes personer, der i uvidenhed eller med formål bruger ego-centreret sort magi. Den anvendelse truer fællesskaber, fordi den op-puster egoer og vild-leder sårbare medmennesker, der har trang til at underlægge sig. Kult-kraften 🙁

Et træk ved sort magi/shamanisme er, at mageren dyrker sit eget ego ved at  ‘binde’ medmennesker  –  og tjener penge ved udførelsen.

Den kloge kone  ved, at hun mister sine magiske evner, hvis hun udøver dem for mammon. Men hun tager ærbødigt imod gaver fra fællesskabet.
I nutidens pengesamfund kan en magiker dog være nødsaget til at tage betaling for selv at overleve.

Bevidstheden om at være synkron med jordens biologi er en stærk ledetråd gennem årets rytme, hvis udsving påvirker krop og sind ligesom flod og ebbe. Den opmærksomhed kan sammenlignes med at overgive sig til at danse.

Se også Ægte Kærlighed.

Udgivet den

Månens Årscyklus

Månens årscyklus animerer jordens vækster under solen. Årets 12-13 månetider bevæger vandet på og i jorden – og i alt levende. Flod og ebbe.

Siden menneskeheden fik øje på månen, har vi fulgt dens rytme, hvad enten vi vil/tror/ønsker det – eller ej. Jordbrugere på hele kloden lever efter de månekræfter, der styrer jordelivet.

Månekræfternes art varierer med solen. Mellem hver af de fire solhøjtider vandrer 3 månetider over livet på/i Moder Jord:

vintersolhverv
1. dvale
2. ulmen
3. vågnen
forårsjævndøgn
4. spiring
5. vækst
6. blomstring
sommersolhverv
7. befrugtning
8. frugtsætning
9.  modning
efterårsjævndøgn
10. forfald
11. hvile
12. død
vintersolhverv
13.  mutation (den blå forvandlingsmåne hvert 3. år)

Den årscyklus gentages i spiral, så længe der er liv i og på jorden. Generation efter generation. Og den er kvinders frugtbarhedsspiral gennem hver månetid (ægløsning/blomstring/befrugtning efterfulgt af menstruation/død/dvale). Den beskriver også menneskets liv fra fødsel til død, og måske gennemgår et menneske også de 12 (13) tilstande i løbet af et døgn?

De 13 månekællinger og oprindelige folks klanmødre fortæller om månerne gennem solåret. Se Min Månevision. Netop nu er blomstringsmånen fuld, så medfølelse, digtning og fortællinger udfoldes i fuldt flor.
Skildpaddes skjold angiver månetidernes 25 ny og næ i randpladerne. Vintersolhverv og den lunefulde blå måne både ender og begynder i nakkepladen.


Denne fuldmåne førte os ind i den haleplade, der markerer måne-næ før sommersolhverv.
Hokus-Pokus (Hoc Est Corpus) 😉 !
En af månefesternes fortællinger er myten om, hvordan Padde fik sit Skjold.