Nikotinoider (neonics) bør være på alles læber – i protest. Så de ikke havner i grundvandet…
Stofferne er insektgifte, som økologisk forskning forsøger at få totalt forbudt, medens pesticidfirmaer lokker jordbrugere til at bruge dem.
De nikotin-afledte kemikalier er nervegifte, der påvirker alle organismer med nervesystemer!
Se indlægget om Dave Goulson og hans bøger!
Vegvisir er et vejviser-symbol med islandske rødder. Måske en rejsefører i det nordiske årshjuls verdener:
Et kompas visende vej gennem livets spiral af årstider, hvor verdenshjørnerne og mytestederne besøges gennem livsaldrene…
Vegvisir præsenteres i det islandske Huld-manuskriptside 60. Det er udgivet/indsamlet/opfundet ( ? 😉 ) af Geir Vigfusson i 1880.
Håndskriftet er en opdagelsesrejse værd.
Da Vigfusson er den eneste og tvivlsomme kilde til Vegvisir, kan mønstret tolkes og bruges, som man lyster.
Måske som kompas i den nordiske mytologis 9 riger, som i denne vision: Vegsisir og Udesidning!
Aurora sommerfugle (Anthocharis cardamines) huserer på havens korsblomster: de hvide løgkarse, de violette judaspenge (måneskulpe) og de gule grønkålsblomster.
Og de får lov!
Selvom det koster grønkålsfrø…
Vingernes undersider er pyntet med grønlig mosaik, medens oversiderne hos hannen er prydet med orange/aurora-farvede spidser. Den lidt større hun har helt hvide vingeoversider. Begge køn har en sort måneformet plet på øverste vinge.
Når Auroralarven æder af en korsblomstret plante, svarer den igen med kemisk krigsførelse: koncentration af sennepsolier på det angrebne sted. Men larven har udviklet antistoffer og fortsætter blot sit æde-liv. Fra kryber til flyver via metamorfose.
Aurora (Eos) er morgenrødens gudinde, den rosenfingrede, som Thorvaldsens relief beskriver. Hun er søster til Bedstefar Sol og Bedstemor Måne.
Med forskellige mænd har hun fire sønner : Østenvinden, Søndenvinden, Vestenvinden og Nordenvinden.
Gudinden lever i evig ungdom, da hun fornyes hver morgen. Men hendes mand Tithonus lever i evig alderdom som en indtørret cikade. Da Aurora bad Zeus om evigt liv til sin elskede, glemte hun at bede om evig ungdom.
Bare ærgerligt! 😉
morgenens under
aurora farver jorden
hver dag fornyet
Aurora er navnet på hovedpersonen i Isabel Allende’s gribende roman Portræt i Sepia. Se indlægget om Paulina, Aurora og Clara.
Valborg og Freja (Vanadis) fejres idag. Oven i oldtidens frugtbarhedskulter. Solårets fjerde årstidsfest.
Freja og Valborg er arketyper på den helende og frugtbare kvindekraft, som vandrer med Natteheksen Lilith. Gudinden. Moder Jord.
I Valborgsnatten er kvindekraften voldsomt på spil. Traditionen foreskriver, at uønskede gebrækkeligheder, følelser og vaner snoes, flettes og væves ind i bånd og bindes til Frejas træ. Hylden. Nattens magi vil frisætte knudebinderen!
Fortidens forberedelser til festen indebar udrensning efter vinteren. Ny ild fra lynnedslag eller nyslået flintild erstattede vinteres gamle ild. Husdyrene blev drevet gennem hulvejs-ild, som rensede kvæget fra vinterens utøj.
Dagen idag bruges til forårsrengøring af hjemmene!
I det nordiske årshjul fejres elverkraften nu: Alfheim-festen!
Den kommer efter festen for vanerne, kærlighedsguderne, som fejredes ved forårsjævndøgn. Solårets første fest var vintersolhvervet i det mørke og kolde Niflheim. Den anden var lysfesten (kyndelmisse) i Helheim, der markerer, at efter ragnarok og vinter kommer nyt liv.
3. Den magiske Øko-remse: Af Jorden er du kommet,
Til Jorden skal du blive,
Fra Jorden skal du genopstå.
Finalen: “med kors og bånd og stjerner på” erstattes med “med næb og kløer og vinger på“, når det er en fugl.
Børn fryder sig ved ritualer og remser i naturen 😀
Spurvehøgens biologiske rester blev begravet i sejdehøjen, som nu benævnes Høgens Høj.
lydløst svævende
hævet over alverden
høgens medicin
Vølver og shamaner over hele verden har en udvidet bevidsthed om årstiderne. Indianernes medicinhjul, tibetanernes mandalaer og nordiske solhjul er samme surdej. Tilpasset det sted på jorden, hvor livet leves.
Solhjul viser årets gang, som lige vel symboliserer døgnet og menneskelivet: Øst: forår, morgen, barndom. Syd: sommer, middag, ungdom. Vest: efterår, aften, voksendom. Nord: vinter, nat, alderdom.
I alle kulturer knyttes mytiske symboler til årshjulet. Fortællinger, guddomme og naturfænomener – og et kors forbinder ofte øst-vest og syd-nord. Hjulkors findes som helleristninger over hele verden.
Det nordiske hjulkors symboliserer den nordiske mytologis ni verdener: Øst: Vanheim, bolig for vanerne, kærlighedsguderne. Sydøst: Alfheim, elverfolkets hjem. Syd: Musplheim, ildens rige. Sydvest: Svartalfheim, dværgenes hjem. Vest: Asgård, bolig for aserne, krigsguderne. Nordvest: Udgård, Jotunheim, jætternes hjem. Nord: Niflheim, isens rige. Nordøst:Helheim, de dødes hjem, som passes af Hel. Midte: Midgård, menneskenes rige.
Hilse-ceremonien ved en nordisk årstidsfejring har ni retninger. De otte verdensretninger med solbevægelsen – begyndende med Vanheim i øst. Til sidst Midgård i midten. Hil-ritualet (= Æret Være = Gloria) omfatter altså både de lyse og de mørke kræfter. Yin OG yang. Ligesom det kinesiske I-Ching-hjul:
rundtosset cirkling kredsende om livstider spiralisering
Bulmeurt er en klæbrig, giftig og ækelt lugtende urt med violet-årede skidengule blomster. Planten blev brugt af Locusta, Delfi-oraklet og vølverne i Norden. Frøene lagdes i gløder, hvor de bulmede: udviklede kraftig røg, som indåndedes.
Planten indeholder hyoscyamin og scopolamin, der påvirker nervesystemet. Smertestillende, søvndyssende og hallucinerende. Dødbringende! Ligesom galnebær, alrune og pigæble, der også tilhører natskyggefamilien. Den omfatter desuden kartoffel, tomat og chili! 😉
Hyoscyamus niger (Bulmeurt) har været brugt som lægeplante og trolddomsurt. Den gror i næringsrige biotoper – ofte nær klostre. Hver plante producerer flere tusinde frø, som udvikles i lågkapsler (djævlenosser), der er nemme at høste. Spireevnen kan bevares i århundreder, og bulmeurtfrø er fundet i flere vølvegrave i Norden. At møde en bulmeurt i landskabet er en særlig oplevelse…
“… og det er Frejas sal.” Det nordiske land med de himmelstræbende bøgetræer, i hvis staver runerristes. Bog-staver.
Der er et yndigt land, hvor Freja er en højærværdig frue. Hun var vanegudernes dise, som tog vare på den kærlige omsorg og bæredygtighed.
Frugtbarheds-gudernes frue blev også kaldt Vanadis, og hun blev æret som indvandrer blandt aserne, krigsguderne i Asgård. Hun gav anledning til kampe mellem vaner, aser og jætter. Men vanernes gebet var fred; og Freja samlede dem, der døde fredeligt i kampen for den daglige overlevelse i sin sal. Folkvangs krigere!
Freja er desuden vølve-arketypen, naturkvinder, der kender årstider, mønstre, rytmer og sange og som kan magte sejd. Frugtbarhedsgudinden er uden mage; men engang var hun gift med Odr (Odin?), der altid var på farten, og hun græd gyldne tårer.
Frejas attributter er falkehammen, kattevognen og halssmykket Brisingamen, som hun erhvervede ved at ligge med fire dværge. Nætterne med Alfrik, Berling, Dvalin og Grere berigede hende med underverdenens magi: Forførelseskunstens fire elementer: det faste, det flydende, det luftige – og det brændende.
Elskovskunstens vildskab forbindes med Freja på godt og på ondt. Hendes formødre omkring Middelhavet var de skønne og vilde kvinder: Afrodite/Venus og Artemis/Diana. Gudinder, der agerede i overensstemmelse med kvindenaturens ubetingede kærlighed – uden hensyn til mænds forventninger. I samme ånd som Gullvejg fra Vølvens Spådom.
Fortællingerne om Freja er evigtforanderlige. Hun kan fejres ved forårsjævndøgn, hvor hendes myte fortælles. Gudinden er et symbol uden entydig livshistorie; derfor har fortællere til alle tider skabt hende i deres egne billeder 😉
Oehlenschläger digtede Danmark til Freja’s sal. Sejdens, bæredygtighedens og elskovskunstens land?