at gå
at stå
at sidde
at ligge
og blot gøre det
medens man gør det
er essensen
af tilstedeværelse.
Basho gik og digtede haiku:
en vandrer er jeg
medens jeg går, så går jeg
tidlig sommerregn
Mine morgener indledes med en gåtur – helst i mørke, og hver aften afslutter jeg dagen med en gåtur – også helst i mørke. To daglige ‘visionsrejser’ til den dunkende lyd af 5000 fodtrin.
På tærskeltidspunkterne: dæmring og skumring.
Uden digitale devices!
At vandre alene i mørke skærper alle sanser, den fysiske tilstedeværelse og den mentale åbenhed overfor mytos.
en dovner er jeg
øver mig i ingenting
iskold østenvind
tanker udad tangenter
udover horisonter