jordens furier
kvindehjælpere i kamp
retfærdens urkraft
Furierne er underjordiske urgudinder, de tre erinyer, som opildner feministisk retfærdighed:
Alekto: Grænseløs Vrede
Megaira: Jaloux Raseri
Tisifone: Hævngerrig Ødelæggelse
De påkaldes af kvinder, som har været udsat for uretfærdighed.
Den græske mytologi fortæller, at furierne opstod i Jorden Gaia af den sæd, der spildtes fra Uranus’s kønsorganer, da han blev kastreret af sin søn Kronos.
Jordens døtre huserede i Dødsriget under kong Hades og hans kidnappede hustru Persefone, som var datter af frugtbarhedsgudinden Demeter.
Myten fortæller, at Demeters datter Kore blev kidnappet af sin onkel Hades, som i det underjordiske dødsrige gjorde hende til dronning Persefone. Demeter fik hjælp af Hekate og hendes slanger i søgningen efter datteren i underjorden. De fandt gudindens fangne datter, og Zeus pålagde Hades at frisætte hende. Betingelsen var, at hun intet indtog i Dødsriget.
Men Hades lokkede sin fange til at suge saften af granatæblets kerner, hvorved hun blev underlagt ham. Derefter blev hun dømt til at leve i Underverdenen som Persefone i den mørke hviletid og over jorden som Kore i den lyse frugtbare tid. Symbol på årstidernes skiften mellem liv og død.
Hekate med slangerne var Natteheksens græske fremtoning, den inkarnerede modstand mod patriarkatet. Ligesom Lilith, der forlod paradis med slangen og frø af kundskabens træ, fordi hun ikke ville underlægges Adam – og som nægtede at tage del i hans herredømme over jorden.
I den ånd blev de slangehårede furier opdraget af Hekate og Persefone. De mobiliserede raserende kræfter til at kæmpe imod maskuline overgreb.
Også nordiske Hel havde personligt forhold til slanger – især til sin bror Midgårdsormen; og hun værnede den broder-myrdede Balder og Nanna.
Erinyerne var de furiske skæbnegudinder, der forfulgte mordere og men-edere og hævnede sig på vegne af levende og døde ofre…