Kend Dig Selv

“Kend Dig Selv”
var et af tre skriftord på væggen i Apollons tempel i Delfi med Pythia Oraklet. Og ja, hvis vi var klar over vore indre ubalancer og ryddede op indensinds fremfor at overføre skidt til vore medmennesker, ville mange problemer slet ikke opstå.
Det gælder såvel hinenkelte som et folk.

Hver dag tildeler vi roller til andre mennesker og bruger dem til at gennemspille vore egne indre dramaer. Men ubalancer forstørres og skaber problemer, når vi tildeles egenskaber, hensigter og følelser, som kommer fra andres udfordringer med selvværd.
Og vice versa.

“Intet til overmål”
var oraklets andet vægord. Grådighed er dødelig for den enkelte og for naturen. Den Gyldne Middelvejs devise er:
“Ikke for meget OG ikke for lidt!”
For megen kærlighed, tålmodighed og medfølelse kan være lige så meget for meget som for lidt.

“Et løfte – og enden er nær”
fuldendte den delfiske vægvisdom. Så snart mennesket binder sig til en tilrettelagt bane, forhindres det i at vandre på må og få. I ny og næ.
Liv er indbegrebet af konstant nyskabelse i forhold til evigt forandrende omstændigheder. Den, der lover sig til den forudbestemte, definerede og målrettede færd bliver bundet af tilknytning.

OrakletDelfi

Pythia’s oldgamle graffiti er i overensstemelse med buddhistisk filosofi, som er en vej til selvbeherskelse: Mindfulness!

Havets Moder

Havets Moder er en inuitmyte om overforbrug:

Engang var det sådan, at alt levende kom fra Havets Moder.
I havet boede den store kvinde med kæmpehåret, og hun passede altet. Det var hende, der sendte havdyr, landdyr og fugle til menneskene, så de fik mad.

Dengang vidste menneskene, hvad der var godt og hvad der var ondt; men så blev de sjuskede.
De fangede flere dyr, end de havde brug for, og de fyldte havet/jorden/himlen med alskens skrald og affald og smuds og skarn og skidt og møg.

En dag skete det, at fangsdyrene udeblev.
Menneskene sultede.

Så sendte de Åndemaneren Angekok til Havets Moder. Han fulgte De Dødes Vej, og hans hjælpeånder viste vej til havkvinden i dybet.

I et kaos af menneskers svinerier kunne han først ikke finde Havets Moder, men så opdagede han, at en filtret skarndynge var hendes store hår. Han måtte kæmpe for at få lov til at rense og rede håret. Hun var så vred, så ked af det og så magtesløs. Men hun blev ren og glad og givende igen. Angekok drog atter hjem med lovning om fangstdyr og bud om, at mennesker skal tøjle grådigheden.

HavetsModer400

Se også Festens Gave og Havets Moder

Nældesuppe

Nældesuppe simrer på komfuret, eller rettere forstadiet:
øko-smør-svitsede løg/porrer kogende med røde linser.

Når de røde linser er bløde, så tilsættes
hakkede hvidløg,
revet kartoffel
og mørkegrønne,
aromatiske,
nældeblade,
som opkoges,
indtil kartoffel-rivet bliver slimet.

I suppen kan pocheres et æg; eller hakkede æg kan serveres til.
Sammen med revne gulerødder og andre årstidspift.

De nye skud kan nu samles og tørres.
På glasset foran mig står: Urtica, Forår 2013.
Så om snart vil forårskraft strømme gennem fordøjelsen.
Med oceaner af “glasskår”. 😉 Kisel. Silicium-oxider:

Urtica

Ved tørring kollapser nældens kiselhår, der i levende live fungerer som giftholdige glasbeholdere, hvis spidser knækker og skærer i forsvarsøjemed.

Billedet er fra Frøplanterne, som Warming skrev for mere end 100 år siden.
Bogen har været en af mine bibler, siden jeg var 17 år.

Velbekomme!

Mågen

Mågen
er en imponerende skabning.
Nåja, hele fuglekonceptet er ret godt fundet på:
FRIHED!

Frihed er at gå langs havet
i al slags vejr
at iagttage og skrige med mågevæsenerne:

Haurvig Strand, November 2015

Mit hjerte – eller ihvertfald mine ben – står stille,
når en kæmpe enlig svartbag svæver ind i mit syn.
Larus marinus.
Havmågen!

Engang skyllede havet en død måge op mellem mine fødder.
Med brækket hals og flydende blod.
Selvom jeg lever vegetarisk, tilberedte jeg et mågemåltid.

Brystkødet smagte så inderligt af hav, og hjertet var en godbid.
Vingerne, kraniet og oplevelsen blev til en fortælling.

Forøget vandstand

 

Haurvig Strand, November 2015

14. 11. 2015, Haurvig Strand.

Forøget vandstand nedbryder havklitterne langs mine forforældres land.

Formødrene forbandede bilismen, som vansirer landskabet med veje, forurener luften og gør mennesker selviske.
Bilister er slaver af bilen; den har magten.

ødelæggelse
dødbringende mennesker
jordens undergang

Måske vil udstødningsgasserne medføre isens smelten, så havet vil oversvømme den vansirede jord, genskabe bilfrit landskab – og frisætte mennesket.