Tag: natur

Udgivet den

Kanølf Binder Runer

Kan400Runer Anne Voel

Kanølf binder runer på samme måde,
som fortidens runeristere gjorde det.

RUNE betyder hemmeligt tegn.
Til hver eneste rune er knyttet en kraft,
som kan fungere som talisman/velsignelse
eller dæmon/forbandelse.

For vore tidlige forfædre og stammødre
var runerne et religiøst/rituelt værktøj,
mere end et informationsredskab.

Idag kender vi til at fokusere på det,
vi gerne vil. For at opnå/få det!
Det er en urgammel/arketypisk mekanisme.
I fortiden var runerne et fokuseringsredskab,
befordrende/beskyttende/besværgende.

At binde runer er at samle fokus.

Kanølf vil gerne dele sin runevisdom.
Derfor optræder den lille trold i en bog,
hvor den gladeligt fortæller om runerne.

Kanølfen håber på,
at runebogen får en god færd.
Derfor binder trolden runerne

ᚷ  Gyfu for gave/nyhed
ᛖ  Ior for fællesvirke/medmenneskelighed
ᛟ  Odal for vedvarende/forfædrearv
ᚹ  Wyn for medvind/fremadskriden

KanRunebinding1-400

Runebinding sker ved riste dem på/i materiale,
der kan fungere som talisman.
Ved siden af hinanden.
Over/under.
Måske gentaget.
Eller i mønsterornamentik.

Kanølf ved, at havet både giver og tager.
Forleden var havet gavmildt
og opskyllede en brugt ryghvirvel.
Den sad engang i et svømmende pattedyr.
Nu er den forvandlet til rune-talisman:

KanRuneBind

Kanølfens gode ven Solsort har opfundet et redskab til at riste runer digitalt:   Runicode kan bruges kvit og frit!

Udgivet den

De Vise Mænds Brønd

“De vise mænds brønd” er en af Lagerlöfs “skæve” legender.
Den handler om Tørsten, den barske huløjede gamle kvinde, der sidder ved de vise mænds brønd og fryder sig over, at den er ved at tørre ind.

Medens Tørsten overvåger brøndens sidste suk, får hun besøg af tre prægtige dromedarryttere med en højtlastet kamelkaravane. Til dem fortæller hun brøndens historie:
Engang for længe siden sov tre vise tiggere sov blandt søvndyssende, rød/hvide valmuer. Under en lysende nattehvælving vågne de og følte, at Gud havde kaldt dem til den nye kongesøn. De fulgte stolte lyset med forventning om en rigelig belønning, når de leverede deres visdom.
Men sådan gik det ikke…

H3K400

I Selma Lagerlöf’s anderledes historie om de vise mænd, spørger den ene rytter: “Bør denne brønd ikke vare evindelig for at minde menneskene om, at den tørst, der søges i stoltheden kun findes i ydmyghedens dyb ?”
Derefter må den hul-øjede Tørsten forføje sig.

I aften fejrer vi de tre hellige kongers ankomst til det magiske gudebarn ved julehøjtidens 12. da, der fejres med tre-armede lys, juletræsplyndring  og Selmas legender!
Uden tændte skærme 😉

Se også Julerosen og Rødhalsen – samt De Hellige 3 Konger.

evindelig tørst
umætteligt livsbegær
ydmyghedens dyb

Udgivet den

Jul På Klitten

Jul På Klitten på vestjysk er “Ywl o æ Klet”.
Holmsland Klit. Mellem hav og fjord.
Mine forfædres land.

Kort fra 1600-tallet viser en række sandpolde i Skjernå-deltaet, som tidligere i vikingetiden var hjemstavn for vestfarende togter.
I vikingeskibenes rælinger var ristet runerne fæhu og bjarkan.

Fæhu har to opadpegende horn for fæ/rigdom, og bjarkan viser to trekantede bryster for kvinder/kærlighed. Vikingerne hjembragte gerne begge dele. Rødhårede fregnede yndigheder fra Irland og mørkøjede brunlødede skønheder fra Miklagård. De nød at blande gener fra forskellige verdenshjørner.
Indtil de optog den Sejrende Hvide Krist blandt deres guder.
Guden, der kan gå på vandet og mangfoldiggøre fisk, fik tag i mangen en viking, hvis efterkommende fiskere ophøjede denne magiker til en trehovedet gud.

Så lad os med klitboerne fejre fødslen af gudebarnet, der kan gå på vandet, tæmme bølgerne og trylle med fisk.

Fred På Jord!

Jesusbarnet400

Stalden
Anne Voel
50 x 50
(ikke til salg)

Udgivet den

Blue Moon

Blue Moon er solårets 13. måne, som kun optræder cirka hvert tredje år.
I år!
Den 13. nye måne siden seneste vintersolhverv.

Fortællingen gennem årets 12-13 måner handler om livets udfoldelse. Dets manifestation ses i plantelivet/dyrelivet. Udviklingen/mønstret følger strålet/årstiden, solen og månen:

hviletid/forberedelse (3 hvide måner)
spiring/vækst (3 grønne måner)
blomstring/frugtudvikling (3 gule måner)
modning/forfald (3 røde måner)
forvandling (1 blå måne)

Jordelivet – medregnet mennesker – er fysisk underlagt årstiden. Men vi har også muligheden for bevidst/mentalt/opmærksomt at medleve/fordybe/overgive os til de inspirationer/stemninger/kræfter, som solens/månens forandringer foranlediger.

Når den blå måne optræder, støtter den gennemgribende omvæltende forandringer og vaneændringer, der har karakter af forvandlinger.
Tiden er inde!
Carpe Diem!

Udgivet den

Selmas Julerose

selma1928

Julerosen findes i legenden af Selma Lagerløf:

En sommerdag er røverkællingen og hendes fem rollinger på tiggergang. En af ungerne opdager en dør på klem i muren omkring klosterhaven, så mor og børn vrimler ind med største selvfølgelighed. Hvorefter munke uden held forsøger at genne dem ud. Den milde Abbed Hans tilkaldes. Han og røvermor går på havevandring og deler deres fælles glæde over urterne! Undervejs fortæller kællingen om haven, der julenat åbenbares i skoven, og de aftaler, at Abbed Hans skal besøge røverkulen.

I den kolde og mørke julenat står de sammen og oplever de bølgende strømme af lys og mildhed, der som åndedrag forvandler den dystre skov til et jordisk paradis med planter, dyr og engle. Gennemsyret af glæde og harmoni. Indtil en hændelse skræmmer livet væk. Abbedens hjerte brister, han falder på knæ og griber i jorden.

I Abbedens døde hånd finder munkene en rodknold, som de planter i klosterhaven. Gennem hele året holder de øje med plantestedet, men intet sker. Indtil julenat, hvor den hvide blomst alene lyser i natten.

Legendens sprog og de ikke her gengivne scener
er magisk berettende.
En stor fortællers enkle kunstværk.
Oplæsningen af Legenden om Juleroserne
beriger og beroliger ethvert juleselskab.

Udgivet den

Tempeltræet

Tempeltræet er selvlysende gult i disse dage. Mere høstgult end erantissernes vårgulhed.

Gingko biloba er en levende fossil fra juratiden; og flere træer overlevede Hiroshimabomben…
Før DNA-opdagelsen deltes frøplanterne i to divisioner: dækfrøede og nøgenfrøede, hvortil tempeltræet henførtes. Genforskningen har imidlertid vist, at træets DNA er overordentligt egenartet. Mere end 10 mia basepar (mennesket: 3 mia). Nu har tempeltræet sin egen division!

Tempeltræet kommer fra Asien og anses for at have helende egenskaber. Trods megen forskning har den vestlige detalje-kemi-videnskab endnu ikke fundet sammenhænge, der kan dokumentere århundreders brug af gingko. Kun skadelige allergivirkninger er bevist. Det skyldes måske det fakta, at alt i naturen virker sammen. Synergistisk. At isolere enkeltstoffer og undersøge deres virkninger er en total mangel på forståelse af naturens mangfoldighed.

Gingko-præparater indtages i vid udstrækning i håb om at styrke hjernefunktioner. Sansningen af tempeltræet kombineret med haikudigtning virker måske lige vel 😉

levende fossil
selvlysende i gråvejr
strålende gulskin

Templer400

Udgivet den

Månemyten

Skoll&Hate400

Månemyten i vor nordiske tradition handler om gudernes mytologiske magtmisbrug – og om tidens løb.

Mundilfare var en mand, der elskede sine vidunderlige børn. De var så smukt strålende, at han kaldte datteren for Sol og sønnen for Måne(Mani). Guderne blev vrede over dette overmod, tog dem begge og gjorde dem til slaver på himmelen. Sol styrer vognen med gudernes sol, som de skabte af gnister fra Muspelheim; og Måne(Mani) styrer gudemånens gang og råder for ny og næ.

Nat er jætten Narfes mørklødede datter, og hun er mor til sønnen Dag. Han skinner ligesom sin fader Delling, der er af asernes slægt. Moderen Nat og sønnen Dag har hver en hest. Forrest drager Nat med Rimfaxe med mørket, der fugter jorden med rim og dug. Dags hest er Skinfaxe, som bringer lyset og den tørrende brise.

Men ude i øst sidder en grum jættekvinde, der føder glubsk jætteyngel i ulveskikkelser. Ulven Skoll jager Sol over himmelen, og ulven Hate forfølger den flygtende Mani. Når månen er fuld og meget synlig, er rasende vanvid på spil: manierne! Jættekvinden i øst hujer ad sit ulveafkom, som haster af sted, så både guders og menneskers tanker og tider løber løbsk !

Glædelig lysårets 11. fuldmåne 😉

Udgivet den

Kobbersneppen V

“Joh, jeg kender længselen,” svarede jeg, “hvad længes du efter?”
Kobbersneppen svarede:
“Ikke efter noget. Jeg længes bare. ..”

KSsommer17-kvadrat

“Min længsel er en retningsgiver – ikke en lyst til eller et begær efter noget bestemt. Den er som et frø, der spirer og gror. På et tidspunkt fylder den hele mig og bliver til en bevægelse. Bevægelsen efter lyset.

Min flok fløj, men min bevægelse stoppede her. Noget holdt mig tilbage. Da jeg så dig komme, vidste jeg, at det var dig, jeg skulle møde. At du skulle møde mig. Sådan er det med længselen. Den er en trang til bevægelse. Til at følge en vej. Ikke et bestemt mål. Blot vandringen/flyvningen/forvandlingen mod det ukendte, som stilner længselen.

At overgive sig til længsel kræver mod. Modviljen er den største modstand. Den hindrer bevægelsen ved at knytte dig til det, som du plejer at gøre/begære. At følge længselen indebærer frihed fra vaner/tilnytning.”

Fortsættes…

Udgivet den

Småt er Smukt

Småt er Smukt!

Small-Is-Beautiful

I 1973 udkom bogen Small is Beautiful, hvori økonomen/havemanden Ernst Friedrich Schumacher (1911-1977) redegør for gigantismens forbandelser. Det sker ved at stille spørgsmål til storkapitalens værdinormer:

Hvad er rationelt/rentabelt/fornuftigt ?
Hvad er menneskeligt/bæredygtigt/fornuftigt ?
Er mennesket et barn af naturen eller herre over den ?

Bogens spørgsmål er mere end nogensinde aktuelle/meningsfulde !

Udgivet den

Den Lille Prins

Den Lille Prins møder ræven:

“Jeg leder efter venner. Hvad betyder gøre tam?”
“Noget man i al for høj grad har glemt. Det betyder at knytte bånd.”
“Knytte bånd?”
“Ja vist,” sagde ræven. “Endnu betyder du ikke andet for mig end en lille dreng mage til hundrede tusinde andre små drenge. Jeg har ikke brug for dig, og du har heller ikke brug for mig. For dig er jeg bare en ræv mage til hundrede tusinde andre ræve. Men hvis du gør mig tam, så vil vi have brug for hinanden. Så bliver du den eneste i verden for mig, og jeg bliver den eneste i verden for dig.”
“Nu begynder jeg at forstå,” sagde den lille prins. “Der er en blomst…den har vist gjort mig tam…”
“Det er muligt,” sagde ræven. “På Jorden kan man komme ud for lidt af hvert…”

LillePrins

(Gen)læs Antoine De Saint-Exupéry (1943): Den Lille Prins!
Den anbefaler sig selv…