Indigo

Indigo kom ind i mit liv med Alice. Konfirmationsgaven fra kunstmalernaboer.

Siden har jeg parafraseret Modigliani.
Menneskehud og dulgt mørke. Komplementariet.
Hud-orange varmt liv opimod indigo dødelig kulde.

Indigo sanses på alle planer.
I dæmring, skumring og uvejr spiller himmel, fjord og hav i alle toner af indigo.
Ude i sansningen og inde i sindet.

Vibrerende.
Dulmende.
Truende.
Smygende.
Tilskyndende.
Afvæbnende.
Selvlysende!

Indigo lever i skyggerne. Månelysfarvet. I ny og næ.
Gennemsyrende ydre og indre landskaber.
Sollys ophæver fortryllelsen.

skyggernes farve
komplementært trylleri
sart og sårbar hud

Anne Voel: parafrase af Modigliani’s Alice.
Originalen hænger på Statens Museum for Kunst:

Hulheder Forvirrer Helheder

Hulheder Forvirrer Helheder er titlen på et af mine første vandringsmalerier.

Først males lyset og tomheden ind i lærredet. Så står jeg stille og afventende, indtil jeg lader mig invitere og definerer rummet ved ensocirkler og himmeldramaer.

Under dem males det første landskab, og en skikkelse toner frem, dvæler og åbner ballet.

Skikkelsen ser nye landskaber, der opstår og befolkes. Vandrere færdes i lærredet, går på opdagelse, og ved indbyrdes fabuleren skabes maleriet.

Vandringen afrundes med en slutreplik: værkets titel (evt. haiku)…

Velkommen i din egen vandring. Imorgen ser du andet end idag.

landskabsvandringer

skygger skaber luft og liv

farverige rum