Økologisk Jordbrug

“Økologisk Jordbrug” var en term, jeg ikke måtte anvende, da jeg leverede mit speciale til cand. agro. på Landbohøjskolen i 1983. Det handlede om sædskifter i økologiske jordbrug.*

Istedet skulle jeg bruge formuleringen “alsidige jordbrug med begrænset hjælpestofanvendelse og stort arbejdskraftforbrug” hver gang, jeg ville have skrevet “økologisk jordbrug”!
Argumentet fra min vildleder-professor: “Alt landbrug er da økologisk!”

Det var en kamp at være først på den økologiske barrikade, men heldigvis er vi blevet mange på den front. Kæmpes skal der stadig!

Nu handler det om termen bæredygtighed!

“Foreningen for Bæredygtigt Landbrug” bruger ordet “bæredygtigt” i en anden betydning end den, der menes i Brundtlandrapporten. I den rapport bruges termen sustainable agriculture, der for det meste oversættes til bæredygtigt landbrug i medbetydning: økologisk. I samklang med naturens frodige mangfoldighed. På langt sigt.

Den omtalte forening bruger “bæredygtigt” i betydningen: økonomisk bæredygtighed. Profitmaksimering ved brug af sprøjtemidler og kunstgødning med begrænsede naturhensyn. Foreningens formål er at afskaffe dyrkningsrestriktionerne i Grøn Vækst, der har til formål at beskytte naturen.
Foreningen har formuleret Liberal Alliances landbrugspolitik.

Tro ikke på alle, der bruger pæne ord!

*Marianne Voel Jensen:
“Nogle økologiske aspekter ved valg af sædskifte.”
Institut for Landbrugets Plantekultur,
Landbohøjskolen (Institute of Life Science, KU).

Havets Moder

Havets Moder er en inuitmyte om overforbrug:

Engang var det sådan, at alt levende kom fra Havets Moder.
I havet boede den store kvinde med kæmpehåret, og hun passede altet. Det var hende, der sendte havdyr, landdyr og fugle til menneskene, så de fik mad.

Dengang vidste menneskene, hvad der var godt og hvad der var ondt; men så blev de sjuskede.
De fangede flere dyr, end de havde brug for, og de fyldte havet/jorden/himlen med alskens skrald og affald og smuds og skarn og skidt og møg.

En dag skete det, at fangsdyrene udeblev.
Menneskene sultede.

Så sendte de Åndemaneren Angekok til Havets Moder. Han fulgte De Dødes Vej, og hans hjælpeånder viste vej til havkvinden i dybet.

I et kaos af menneskers svinerier kunne han først ikke finde Havets Moder, men så opdagede han, at en filtret skarndynge var hendes store hår. Han måtte kæmpe for at få lov til at rense og rede håret. Hun var så vred, så ked af det og så magtesløs. Men hun blev ren og glad og givende igen. Angekok drog atter hjem med lovning om fangstdyr og bud om, at mennesker skal tøjle grådigheden.

HavetsModer400

Se også Festens Gave og Havets Moder