i det hule træ
fordybelseslejlighed
omsluttet af liv
Skovfoged-Egen er mere end 800 år gammel. Den var hul allerede for 200 år siden, da en katolsk skovfoged brugte hulen til kontemplation.
Se også Udesidning!
Mellem jord og himmel
i det hule træ
fordybelseslejlighed
omsluttet af liv
Skovfoged-Egen er mere end 800 år gammel. Den var hul allerede for 200 år siden, da en katolsk skovfoged brugte hulen til kontemplation.
Se også Udesidning!
Foto-mandalaer konstrueres efter samme principper som spejlbilledmageriet.
Billedet fra indlægget Stenhjerte drejes 45 grader, så spejlaksen bliver en diagonal i et udskåret kvadrat:
Kvadratet spejles og genspejles til en kvadratisk mandala:
Sluttelig udskæres en cirkelformet mandala:
mandalamagi
strandsten roteres i sand
vandomgivelse
Billedet fra indlægget Forårssaftstigning fik samme omgang:
Se desuden indlægget om Shambhala.
Zen’s fire discipliner:
at ligge, at sidde, at stå og at gå
i tankeløs kontemplation,
registrerende sanseindtryk
kortvarigt og forbigående.
Det var devisen i Zen-filosofiens gyldne tid i årene ca. 700-1000.
Samtidig med vikingetiden.
Alan Watts redegjorde for, at magtfulde munke i de efterfølgende århundreder udviklede klosterordener, hvis formål den dag i dag er de samme som for engelske kostskoler:
Opdragelsesanstalter for overklassens børn, der lærer at både adlyde og undertrykke medmennesker, hvorved de uddannes til magthavere i såvel Japan som UK.
AW oplevede begge systemer…
Men at leve i zen er at leve uden hensigt.
Uden tilknytninger.
Uden at optræde/magte/præstere.
At leve “usynligt” i forgængeligheden – med et gran af humor.
Basho og Hakuin var zenmestre,
der af og til udtrykte deres sansninger med ord.
Andre referede dem og blev de synlige.
Zenklostre kan i dag betragtes som levendegjorte museer med kostskolefunktion. Deres indhold er lige så fjernt fra zen’s oprindelige kerne, som vor tids vikingemarkeder er fra vikingetiden; men hyggelig edutainment. 😉
tidsforskruninger
munkes og vikingers ånd
markedsinflation
Spejlbilledmageriet er fascinerende trylleri!
Billederne er fabelagtige at gå på opdagelse i, og de er vildt vanedannende at skabe…
Grundmotivet må indeholde disse parametre, hvis magien skal kunne opstå:
1. Ro/uro – kontrast.
2. Lys/mørke – kontrast.
3. Lodret/vandret – kontrast.
4. Fabulerende/brobyggende/mønsterskabende elementer.
Dette råfoto tilfredsstiller alle fire parametre:
Motivet gennemsøges for “halve helheder/ansigter/mønstre”, hvorefter det beskæres, flyttes, spejles, samles om spejlingsaksen, farvereguleres og skærpes.
Til slut skaleres billedet til et kvadrat.
Her er to billeder af samme beskæring, men spejlet omkring de to forskellige højkant-akser:
livsudfoldelse
oceaners opstigen
forårets fødsel
Nikotinoider (neonics) bør være på alles læber – i protest. Så de ikke havner i grundvandet…
Stofferne er insektgifte, som økologisk forskning forsøger at få totalt forbudt, medens pesticidfirmaer lokker jordbrugere til at bruge dem.
De nikotin-afledte kemikalier er nervegifte, der påvirker alle organismer med nervesystemer!
Se indlægget om Dave Goulson og hans bøger!
Vegvisir er et vejviser-symbol med islandske rødder. Måske en rejsefører i det nordiske årshjuls verdener:
Et kompas visende vej gennem livets spiral af årstider, hvor verdenshjørnerne og mytestederne besøges gennem livsaldrene…
Vegvisir præsenteres i det islandske Huld-manuskript side 60. Det er udgivet/indsamlet/opfundet ( ? 😉 ) af Geir Vigfusson i 1880.
Håndskriftet er en opdagelsesrejse værd.
Da Vigfusson er den eneste og tvivlsomme kilde til Vegvisir, kan mønstret tolkes og bruges, som man lyster.
Måske som kompas i den nordiske mytologis 9 riger, som i denne vision: Vegsisir og Udesidning!
Aurora sommerfugle (Anthocharis cardamines) huserer på havens korsblomster: de hvide løgkarse, de violette judaspenge (måneskulpe) og de gule grønkålsblomster.
Og de får lov!
Selvom det koster grønkålsfrø…
Vingernes undersider er pyntet med grønlig mosaik, medens oversiderne hos hannen er prydet med orange/aurora-farvede spidser. Den lidt større hun har helt hvide vingeoversider. Begge køn har en sort måneformet plet på øverste vinge.
Når Auroralarven æder af en korsblomstret plante, svarer den igen med kemisk krigsførelse: koncentration af sennepsolier på det angrebne sted. Men larven har udviklet antistoffer og fortsætter blot sit æde-liv. Fra kryber til flyver via metamorfose.
Aurora (Eos) er morgenrødens gudinde, den rosenfingrede, som Thorvaldsens relief beskriver. Hun er søster til Bedstefar Sol og Bedstemor Måne.
Med forskellige mænd har hun fire sønner : Østenvinden, Søndenvinden, Vestenvinden og Nordenvinden.
Gudinden lever i evig ungdom, da hun fornyes hver morgen. Men hendes mand Tithonus lever i evig alderdom som en indtørret cikade. Da Aurora bad Zeus om evigt liv til sin elskede, glemte hun at bede om evig ungdom.
Bare ærgerligt! 😉
morgenens under
aurora farver jorden
hver dag fornyet
Aurora er navnet på hovedpersonen i Isabel Allende’s gribende roman Portræt i Sepia. Se indlægget om Paulina, Aurora og Clara.
Leonardo’s død indtraf i dag for 500 år siden.
pink knudekunstner
sammenhængsbegavelse
evig vandringsmand
Han blev 67 år, og han optræder i indlæggene:
Valborg og Freja (Vanadis) fejres idag. Oven i oldtidens frugtbarhedskulter. Solårets fjerde årstidsfest.
Freja og Valborg er arketyper på den helende og frugtbare kvindekraft, som vandrer med Natteheksen Lilith. Gudinden. Moder Jord.
I Valborgsnatten er kvindekraften voldsomt på spil. Traditionen foreskriver, at uønskede gebrækkeligheder, følelser og vaner snoes, flettes og væves ind i bånd og bindes til Frejas træ. Hylden. Nattens magi vil frisætte knudebinderen!
Fortidens forberedelser til festen indebar udrensning efter vinteren. Ny ild fra lynnedslag eller nyslået flintild erstattede vinteres gamle ild. Husdyrene blev drevet gennem hulvejs-ild, som rensede kvæget fra vinterens utøj.
Dagen idag bruges til forårsrengøring af hjemmene!
I det nordiske årshjul fejres elverkraften nu: Alfheim-festen!
Den kommer efter festen for vanerne, kærlighedsguderne, som fejredes ved forårsjævndøgn. Solårets første fest var vintersolhvervet i det mørke og kolde Niflheim. Den anden var lysfesten (kyndelmisse) i Helheim, der markerer, at efter ragnarok og vinter kommer nyt liv.
Glædelig fest!