Udesidning

Udesidning handler om at sidde alene under åben himmel og blot sanse indtryk.
Kontemplation…
Med alle 6 ! sanser.
Uden at spise og drikke.

Sansningen omfatter både ydre indtryk fra omgivelserne/naturen og indad følelse af kroppen med dens behov – uden at dække dem momentant! 😉
Forberedelse indebærer behageligt og varmt tøj, tæpper og en rolig mave.
Sensitiviteten er størst i mørke – og især på tærskeltidspunkterne.
Se også Sejd.

I den zen-buddhistiske tradition er stillesidning en del af hverdagen: zazen.
Ordet zen kommer af det kinesiske chan, der udrunder af sanskrit dhyana, som handler om at forholde sig i ro.
Kropsligt og mentalt.
Ude eller inde.
Hvorsomhelst.
Nårsomhelst.

iskoldirumpen

at kende sig selv
alenehedsudforskning
selvbeherskelse

Alenehed

Alenehed er en forudsætning for at være helt tilstede. Det mente Leonardo da Vinci (1452-1519):

“Når du er alene, er du helt dig selv. Hvis man er ledsaget af blot én person, er man kun halvt sig selv.”

Citatet er gengivet fra side 63 i biografien Mona Lisa af Dianne Hales. Gyldendal 2016. Forfatteren angiver desuden side 121, at Leonardo var vegetar.

Mere og mere kan siges om den mand: han fuldendte sjældent sine gøremål, fordi han var videre med sin nye idé, inden han blev færdig med den forrige; og hans foretrukne tøjfarve var rosa/pink !
Jeg ville gerne have været en flue på hans væg eller en loppe i hans skæg. Alene og hverforsig – i samme univers. 😉
Måske en sommerfugl?

Besættelser

Besættelser er hvermandseje 😉 Vi er alle besatte. Af tanker og følelser. I forskellige formater. Og de vokser, hvis vi kæmper imod dem…

7synder
Dødssynderne optræder i mange forklædninger, projektioner og afhængigheder:

1. Forfængelighed og Hovmod (Påfugl),
2. Gerrighed og Nærighed (Tudse),
3. Spillelidenskab og Skærmafhægighed (Ged),
4. Misundelse og Jalousi (Slange),
5. Grådighed og Samlemani (Svin),
6. Vrede og Had (Kattedyr),
7. Dovenskab og Magelighed (Snegl).

Buddhistisk filosofi tilbyder måder at opløse besættelser. Fælles for dem er venlig imødekommenhed efterfulgt af opmærksomhedsflytning. Se Ægte Kærlighed !

Her er tre meditationsforslag:

1. Himmelen:
Forestil dig tanker/følelser/besættelser som skyer: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du driver videre og går i opløsning. Farvel.”

2. Havet:
Forestil dig tanker/følelser/besættelser som bølger: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du flyder videre og går i brænding. Farvel.”

3. Biltrafik:
Forestil dig tanker/følelser/besættelser som biler: “Davs!, Nå, i dag har du den form, ok, du kører videre forbi mig. Farvel.”

Undlad at kæmpe imod den forbigående bevægelse, og lad være med at hoppe på skyen/bølgen/bilen. Du kan ende ude i hampen – måske med en kæmpestor “taxaregning” 😉

Attituden kan også anvendes overfor besættende og belemrende medskabninger. Altså den venlige og beherskede imødekommenhed efterfulgt af et distancerende opmærksomhedsskift.

4. En fjerde måde er solhvervsdukkerne, som blev præsenteret i indlægget Solhvervsdukkerne. De virker både sommer og vinter.

Glædeligt vintersolhverv!

Tilstedeværelse

Tilstedeværelse her og nu er den danske udgave af mindfulness. Grundet i en sansende krop, der er fri for fortidens og fremtidens besættelser – og uden tilknytning til afhængigheder.

Den tilstand er ofte kortvarig; men den kan optrænes!

Metoderne er mangfoldige. Dit for dig og dat for mig 😉
En af dem er at danse  tango. Meditation, musicering og havearbejde er andre bud.
Haikudigtning er en direkte vej.
Fælles for tilstandene er, at de er helt uden præstationshensigter og behov for beundring. Hvis forfængeligheden stikker sit grumme fjæs frem, så fordamper tilstedeværelsen…

magisk spejlverden
lav sol mellem træstammer
fugtigt blødt grønt mos

Evnen til at Magte

Evnen til at magte, at tage beslutninger og føre dem ud i livet, støttes af den måne, der er ny idag.
Magt kan udøves på to forskellige planer: 1. at magte sig selv og 2. at magte andre.
Bedstemor Måne hjælper med det første. Hun styrker på mytosplanet.

indirekte syn
månelysets indsigter
magten i skyggen

Mytos handler om den uhåndgribelige, mytologiske og underbevidste verden.
Den visdom, hvorved mennesker skaber indre styrke og balance – uden projektioner på medmennesker.
Logos handler om det håndgribelige og logiske og bevidste liv.

Eksempler på logos/mytos-forskelle:

Magt over verden-andre / Magt over sig selv
Rigdom(materialisme) / Lykke(hjertero)
At være kendt / At kende sig selv
Viden / Visdom

Eventyr og myter taler til og udvikler mytos-sproget i menneskets dybder.
Mytos-sproget er også drømmenes sprog, hvor alting har symbolsk betydning.
At kende sine egne symboler og at leve med årstidens fortællinger og rytmer styrker evnen til at magte sig selv.  En vej til at blive regent i eget slot 😉

Se også indlæg om Drømmetydning, Drømmesymboler, Drømmepsykologi, og Logos og Mytos

De Dødes Nat

De Dødes Nat er DenHelligeAften. HolyEve. Halloween.
Porten til hvile-tiden mellem Allehelgen(Samain) og Kyndelmisse(Imbolc).
Mørketiden mellem mørkefesten og lysfesten.

I den keltiske/gæliske storyteller-tradition overdrages livskraften i nat fra Egekongen til Kristtornekongen. Fra den løvfældende Oak King til den stedsegrønne Holly King.

Kanølf med vedbend og kristtorn.

Det sker under en nattelang bål-ceremoni, som initierer ModerJords nye år. Gudinden/Isis/ModerJord indleder nu året med at hvile, gære og ruge i halvanden månetid, indtil lyset, livet og gudebarnet genfødes ved vintersolhverv.
I Mørke/Ånde/Hvile-tiden tages de døde med på råd.

Den katolske kirke omkalfatrede Samain til Alle Helgen og De Dødes Nat. Mørkets dronning er Maria, der ved vintersolhverv føder lyset og bliver modergudinden!