Helende Måne

Helende Måne er over os. Frugtudviklingens og helingens tid, hvor naturens indadvendthed og menneskenes udadvendthed styrkes.

At hele er baseret på det klarsyn, at naturen er hellig.
Hel.
Gennemsyret af fuldkomne og gentagne rytmer og mønstre.
Skaberværkets natur er at hele – sig selv!
I evindelighed.

Menneskets evne til at hele handler om at hele sig selv: At kende sig selv og at se, lytte og handle i overensstemmelse med naturens visdom, naturvidenskaben og godheden.
Evnen indebærer altså at kunne indse naturens medicin, livsrytmer og mønstre – også i sig selv – og handle derefter.

At hele sig selv er en krævende kunst, hvorved også Jorden heles.
At kunne hele andre er en depraverende illusion…

Heling kan inspirere. Når vi er opmærksomme på hinandens helende veje, så kan vi modtage læringer, som vi kan hele os selv med – og dermed ‘smitte’ hinanden… 😉

Hele-månen er ny idag; den er solårets ottende måne efter månetider, hvor vi fik kræfter til at
1.  åbne opmærksomheden efter mørketidens hvil,
2.  erindre det forgangne års læringer,
3.  vælge de gode erfaringer,
4.  se nye visioner og horisonter,
5.  lytte udad og indad til ukendte muligheder,
6.  fortælle og lade os fortælle ind i sammenhænge
7.  agere kærligt for fred…

Se også Gudinder og Månekællinger

Hil den helende måne!

P. S. (efter udmattende havearbejde 😉 ):
NATUR-ligt forfald, alderdom og død er HEL-hed; den slags kan selv ‘heling’ ikke forhindre!