Månevisdom

Månevisdom var engang mere udbredt end i dag.
Her ses to fortællinger om kvinders oplysende erkendelse:

En Gammel Spand.
Bambuspigen.

Fortællingerne beskriver forvandlinger, der befordres af sol-årets 13. måne, der er ny idag. Den Blå Måne. Forvandlingsmånen, der indtræffer hvert tredje år.
I år!
I dag!

Forvandlingens kerne er at være i overensstemmelse med det mytos-mønster, som er livets magi. At erkende Den Store Visdom. Bevidst eller ej 😉
Vejen til visdom(mytos) kan gå gennem viden(logos), som skærper evnen til at ‘se’ naturen – og tolke den.
Se indlægget om Logos og Mytos.

Tiltagende måne lige inden fuldmåne. Anne Voel.

Ved nymåne står solen og månen sammen på dagshimmelen. Månen kan ikke ses, da hun ikke er belyst. Bedstemor Måne står senere og senere op hver dag, så hun ‘sakker’ agterud for Bedstefar Sol, der tilsyneladende har mere travlt. Det indebærer, at månens højre side bliver mere og mere belyst.  Månelyset er tiltagende indtil fuldmåne, hvor hun står alene på nattehimmelen. Den tiltagende månefase.

Fra fuldmåne ‘nærmer’ solen sig igen. Jo tættere Bedstefar Sol kommer, jo mindre lyser Bedstemor Måne. Hendes venstre side belyses, medens skyggen på højre side øges. Indtil nymåne, hvor solens lys kun skinner på hendes bagdel ;-). Den aftagende månefase.

Alle solårets månetider er forbundet til årstidernes livskræfter, som Bedstemor Måne befordrer. Se indlægget En klanmor.

I mørketiden ulmer livskræfterne under jorden og indvendigt i menneskene. Gammelt afvikles, så nyt kan få plads. Forandring!
Under den blå måne går livsprocesserne dybere: Forvandling!

Forandringer og forvandlinger følger mønstre, som er uden for viljens kraft. Det er umuligt at ændre på årstiderne og månens vandring. Men ved bevidst natur-iagttagelse er det muligt at bruge viljen til at indrette sig ærbødigt efter naturens rytmer.

I fortiden var den natur-viden kendt af folk i alle aldre; og til den viden knyttedes visdommen om, hvordan de forskellige lys-faser påvirker naturen – og dermed menneskene. Kvinder kender virkningen på deres frugtbarheds-cyklus; men de færreste forbinder den med Bedstemor Månes dans med Bedstefar Sol.

I alle kulturer har kvinders frugtbarhedscyklus været bundet til månevisdom; men patriarkatismen bandlyste den slags kvindefælleskaber – lad os genoplive feministisk månevisdom!

Se Gudinder og Månekællinger.