Mellem jord og himmel
Blomstercoaching
blomstertavsheden
femstjerner åbenbares
lysende visdom
udspring i skive og rand
livet stråler radiært
500 år før Kristus:
Mahakasyapa søgte coaching hos Buddha.
Kongesønnen fremviste en blomst i tavshed,
og Mahakasyapa blev op-lyst.
500 år senere:
Menneskesønnen coachede i Bjergprædikenen:
“Lær af Moder Jords blomsterpragt
og af Fader Himmels fugle!”*
*Frit efter Mattæus Evangeliet, kapitel 6, vers 25-34.
Ofring og kannibalisme er påskens ritualer. Skærtorsdag læses Matthæus kap. 26, vers 25-28, hvor Jesus citeres:
“Tag det og spis det. Dette er mit legeme.”
og
“Drik alle heraf, dette er mit blod.”
Kannibalisme?
Da jeg var barn, blev jeg skrækslagen ved nadverteksten. Jeg fik simpelthen en kvalme, der ved nadvergang har fulgt mig siden. Hvad var dog historien bag de ord?
Påsken har rod i den kanaanæiske frugtbarhedsreligion, hvor fødevareproduktionen var forbundet til kulten. I dens ritualer indgik ofring af den første avl, som frugtbarhedsguden Baal skulle fortære for at styrkes. Førstegrøden kunne være korn, husdyr og menneskebørn, og som stedfortrædende gud indtog præsteskabet ofret. Kannibalisme!
Kulten var kendt på Abrahams tid, så han fandt det OK/naturligt at ofre Isak, indtil en ged kom på tværs. 1. Mosebog kapitel 22…
Kanaanæernes forårsritual var De-Usyrede-Brøds-Fest, som jøderne overtog. De tilføjede fejring af udvandringen fra Ægypten. Oveni den historie lagdes den kristne påske, hvor Jesus, den førstefødte, blev ofret.
For vores skyld!
For min skyld?
Hvilken logik?
At vismanden/mennesket Jesus ville ofres/fortæres, tvivler jeg på.
Men jeg tvivler ikke på, at Konstantin den Store og hans kammersjukker i Nikæa år 325 forfattede en bibel, der blev gennemsyret af deres perversiteter. Den kristne magtmandebevægelse…
Hensigten var at opfinde et religiøst værktøj til at samle “Riget, Magten og Æren“. Indføjet i bønnen Fadervor… Under den gudeagtige magtkonge. Blev Bibelen skabt til undertrykkelse af de “fattige i ånden” ?
Konstantin myrdede både sin førstefødte søn og sin anden kone, moderen til hans efterfølgende sønner! Desuden udsatte han sin dåb til dødslejet, så han kunne synde uhindret indtil renselsesdåben.
Det er kristendommens grundlag…
Forårsjævndøgn fejres idag.
Dag og Nat er lige lange.
Ækvinoktium.
Natursafterne er strømmende/stigende, FaderHimmel og ModerJord udveksler livgivende vand. Med hjælp fra BedstefarSols varmekraft og BedstemorMånes trækkraft.
Foråret og fasten udfordrer menneskers natur.
Keltiske myter fortæller, at Egekonge(TheOakKing)-barnet, der blev født ved vintersolhverv, har nået mandsalder. Derfor skal TheHollyKing, Krist⊕tornekongen, afsættes/detroniseres/ofres!
Det samme sker for Maria’s Søn ⊕. Forinden bebuder englen Gabriel dog, at hun atter skal føde til vintersolhverv. Mariæ bebudelse sker ½ månetid inden den ofrede menneskesøn genopstår den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
Påskemånen påvirker alle vore kalendere!
Idag mindes Hypatia fra Alexandria
ækvinoktium
kød-ofres-for-liv-og-død
lunefuld-måne
⊕
Tao, Vejen og Sandheden
er den gennemgribende Store Orden,
der ikke kan sættes ord på.
Det ubenævnelige og ubegribelige er Skabelsen,
Himmelen/Faderen/Yang.
Det beskrivelige og håndgribelige er Hverdagen,
Jorden/Moderen/Yin.
Den, der aktivt søger
det synlige/jordiske/forgængelige,
finder ikke Tao/Vejen/Sandheden.
Den, der passivt slipper
begæret/forfængeligheden/vanitas,
kan blive grebet af Indsigten/Klarheden/Lyset.
Både den ene og den anden har samme ophav,
men deres veje er forskellige.
Mørket indhyller dem;
men Lyset gennemsyrer Skaberværket.
Dem begge.
Os alle.
↑ Min udlægning af den 1. tekst i
Tao Te Ching,
som tillægges vismanden Lao Tse.
syvstjernens centrum
yin og yang forvirrer trold
hvor skal vi hen nu?
Søren Kierkegaard var min teen-age-ven.
Ved et bogudsalg købte jeg Kierkegaards samlede værker, 20 + 1 bind, og som 16-årig var jeg i en studie-basis-gruppe, hvor jeg gjorde Sørens univers til mit.
Når jeg ikke fattede mine medmenneskers hensigter og handlinger, så brugte jeg Sørens øjne til at rubricere folk i stadierne:
1. Det æstetiske
2. Det etiske
3. Det religiøse A/B
Med den kassetænkning kunne jeg bedre greje opførsler og bevæggrunde, jeg ellers ikke kunne begribe/acceptere/respektere.
Det redskab bruger jeg stadig – med livserfaringens nuancer.
At min eksistens beror på mine egne valg, lærte jeg også af Søren:
Enten/Eller
Ja/Nej
1/0
Yang/Yin
De samlede værkers 20. bind er Terminologisk Ordbog (Jens Himmelstrup), og i 45 år har jeg dyrket SK ved at bladre i Himmelstrup, lade mig fascinere af et ord og følge henvisningerne bagud til de originale skrifter.
En anbefalelsesværdig/underholdende TV-erstatning!
I Gjentagelsen, Samlede Værker, bind 5, side 151, skrev min gamle ven:
Jo ældre man bliver, jo mere Forstand man får på Livet og smag for det Behagelige og Evne til at goutere, kort, jo competentere man bliver, desto mindre tilfreds. Tilfreds, aldeles, absolut og i alle Måder tilfreds bliver man aldrig, og at være nogenlunde tilfreds, er ikke umagen værd, saa er det bedre at være aldeles utilfreds.
😉
Brumbasse/Humlebi
Dave Goulson er en engelsk entomolog med ekspertise i humlebier. I bedste blink-i-øjet-britiske naturvidenskabelige fortælletradition har han forfattet to bøger:
A Sting in the Tale – My Adventures with Bumblebees
og
A Buzz in the Meadow
Begge bøger indeholder gribende historier om insekternes dramatiske liv – og om forsker-folkefærdet.
Verdens fødevareproduktion afhænger af biers bestøvning af kulturplanter. Men bestøvernes levesteder/habitater forsvinder, når landbrugets kæmpestore monokultur-marker inddrager enge/krat/læhegn/randzoner.
Giftbehandling af skadedyr rammer selvfølgelig og desværre også nyttedyr.
Så livsvilkårene for frodig mangfoldighed forringes katastrofalt.
I 1962 udgav Rachel Carson “Silent Spring”, hvori hun redegjorde for, at den manglende fuglesang om foråret skyldtes insekticidet DDT.
Midlet blev forbudt.
Efterfølgende udvikledes insektgifte af nikotinstoffer, der jo er nervegifte: neonicotinoider. Neonics. Nikotinoider.
I sidste del af A Buzz in the Meadow redegør Goulson for nikotinmidlernes virkning på humlebier/brumbasser. Giften er ikke nødvendigvis momentant dræbende, men humlebiens nervesystem degenereres, så den ikke kan finde hjem til dronningereden.
Den ændrede adfærd medfører, at de sociale strukturer i bi-samfund bryder sammen; populationerne går til grunde.
Nikotinoiderne ophobes i naturen.
Hvordan påvirker de menneskers nervesystemer?
Læs de to bøger – og glæd jer med forfatteren over livets frodige mangfoldighed, som de allerfleste sider handler om.
OG:
Brug lokale økologiske fødevarer!
donmax.dk’s danske udgaver:
Humlen ved det hele og Summen over Engen
Ruskin (1819-1900) var en sær engelsk samfunds/kunst-kritiker,
som Ebbe Køvedal Reich (1940-2005) citerede i Frederik (1783-1872):
“I et samfund,
der kun reguleres af love om udbud og efterspørgsel,
men som er beskyttet mod åben vold,
vil de personer – groft sagt – blive rige, som er:
Flittige, beslutsomme, stolte, begærlige, villige, metodiske,
fornuftige, fantasiløse, ufølsomme og uvidende.
De personer, som forbliver fattige,
er de helt dumme, de helt vise, de dovne,
de utålmodige, de ydmyge, de eftertænksomme,
de sløve, de fantasifulde, de følsomme, de uforsigtige,
den uberegneligt og impulsivt onde,
den klodsede karl, den åbenlyse tyveknægt,
og den helt, velsignede, retfærdige og gudlignende person”
(Reich: Frederik, side 48)
Mine spørgsmål:
Hvem tager så magten?
De ufølsomme, beregnende, forfængelige,
grådige og ikke-så-åbenlyse bedragere?
Hvad mon Frederik, Ruskin og Reich ville mene om et folk,
hvis “åndelige opdrag” er kriminalromaner,
Show-Off-underholdning og TV-serier
om bedrag, mord og andre forbrydelser?
Ruskin var økonomisk støtte for Octavia Hill,
socialreformisten og medstifteren af National Trust.
Hviletid og fritid er to væsensforskellige begreber for tid, der ikke skulle være arbejdstid.
Bonden og fiskeren arbejder, når jorden, husdyrene og fiskene kræver det.
Industriarbejdere og offentligt ansatte arbejder, når uret kræver det.
Enhver præstation kræver efterfølgende, at vores livskraft hviler, rekreerer og genskabes. Det kan vi især mærke, hvis vi bliver nødt til at præstere overanstrengelse og uholdenhed for at udføre vort arbejde.
Tid til arbejde
– og tid til hvile.
“Fritid” er den tid,
vi ikke arbejder.
Eller hvad?
I fritiden præsterer vi også.
Endog ubehersket.
I stivnede stillinger foran skærme.
I sports-paladser.
I shoppe/ShowOff-templer.
OgSåVidere…
Min bedstemor opdelte klitlivet i arbejdstid og hviletid. Arbejdet varede den tid, det tog, til det var færdigt.
Fiskene blev fisket, renset og saltet, når de kom svømmende. Jorden, afgrøderne og dyrene blev passet, når naturen kaldte.
Den vigtige hver dags husholdning var det stolteste arbejde.
Værdighedens arnested.
Hjemmet.
Fuldkommelsen af arbejdsopgaver var en glæde.
Arbejdsglæden!
Veludført arbejde var velfortjent glæde.
Og mørketid var hviletid.
Alt har sin tid.
“Hvad er fritid?” grinede hun.
Bedstemor (f. 1890) roede fårene ud til Wolles Pold 1956.
Den Store Måge har skabt alt smukt og til rette tid, og evigheden har den lagt i menneskers hjerter.
Men de har så mange sære ting for.*
*Frit efter Prædikeren, 3,11 og 7,29
Nældesuppe simrer på komfuret, eller rettere forstadiet:
øko-smør-svitsede løg/porrer kogende med røde linser.
Når de røde linser er bløde, så tilsættes
hakkede hvidløg,
revet kartoffel
og mørkegrønne,
aromatiske,
nældeblade,
som opkoges,
indtil kartoffel-rivet bliver slimet.
I suppen kan pocheres et æg; eller hakkede æg kan serveres til.
Sammen med revne gulerødder og andre årstidspift.
De nye skud kan nu samles og tørres.
På glasset foran mig står: Urtica, Forår 2013.
Så om snart vil forårskraft strømme gennem fordøjelsen.
Med oceaner af “glasskår”. 😉 Kisel. Silicium-oxider:
Ved tørring kollapser nældens kiselhår, der i levende live fungerer som giftholdige glasbeholdere, hvis spidser knækker og skærer i forsvarsøjemed.
Billedet er fra Frøplanterne, som Warming skrev for mere end 100 år siden.
Bogen har været en af mine bibler, siden jeg var 17 år.
Velbekomme!