Fu Hsi

FuHsi1Fu Hsi får besøg af Skildpadde
og modtager de 8 trigrammer.

Fu Hsi var en legendarisk kinesisk gud/konge/shaman, der levede for omtrent 5000 år siden. Han så/sansede og formulerede skaberværkets sandhed:
At være eller ikke at være = Yang eller Yin.

Engang kom Skildpadde til ham, og af dens skjold fik han visdom:

De 5 midterste rygplader angiver de 5 elementer:
ild/vand/jord/metal/træ (kinesiske),
jord/vand/luft/ild/livsånde (europæiske).

Langs midterpladerne ses 8 trigramflader: 2 x 2 x 2 kombinationer af yin/yang.

Skjoldets yderste pladekant viser de 12 nymåner og de 12 fuldmåner omkransende visdommen(elementer/trigrammer). Bemærk den 13. forvandlingsmåne bag hovedet:

Skildpadde400
Konfutse skal senere have kombineret trigrammerne parvis til 8 x 8 = 64 hexagrammer i I Ching (Forvandlingernes Bog).

Snefnug

snowflake400

Snefnug er en vid-under-lig manifestation af naturens orden/visdom/mønster. Ordenen har rod i vandmolekylet, hvor to hydrogenatomer og et oxygenatom deler otte elektroner. Molekylet er en lille dipol/magnet.
Den lille vandmolekyle-magnet tiltrækker og frastøder de andre vand-venner på den måde, at hydrogen-ender putter sig til oxygen-ender på nabo-molekylerne.
Hydrogenbinding!

Ved temperaturer over frysepunktet smutter molekylerne ud og ind imellem hinanden. De danser i smukkeste orden ved tiltrækninger mellem hydrogen/oxygen-enderne.
I alle tre tilstande: fast(is), flydende(væske) og flyvende(damp).
Når temperaturen falder under nul, bliver de dansende venner langsomme: et molekyle, der lægger sig godt tilrette, bliver fastholdt af et andet, der putter sig i præcis det mønster, som de magnetiske hydrogenbindinger finder hvile i.

Sker frysning direkte fra damp til is, kan hvert vandmolekyle finde sin perfekte heksagonplads.
Cirka 1.000.000.000.000.000.000 molekyler finder sammen og danner ét harmonisk snekrystal!
(Libbrecht)

Men hvis vandtilstanden er flydende/væske, så klumpes vandmolekylerne i uorden: Hagl.

Kun langsomheden giver tid til visdommens krystallisation, så Moder Jord kan varme sig under den stille, blød og hvide dyne af omsorg. 🙂 

Snefnugmyten hos oprindelige folk fortæller, at når menneskene undrer sig, takker og værner om livskraften, så stiger indsigten/glæden/taknemmeligheden til vejrs.
Fader Himmel modtager menneskenes ærbødighed, gemmer kærligheden i snefnug og frigiver dem til Moder Jord, når hun trænger til omsorg.

Trolden Kanølf

Trolden Kanølf er den mest synlige
af de usynlige huserende i haven.

Kanølfen byder velkommen til besøgende børn i alle aldre.
Den fortæller hårrejsende/tåkrummende historier
om flittige/filtrede/fimrende kompostorm,
panserbesatte/rullevorne bænkebidere,
og barnehåndstore/behårede Frederikke,
fortærende sine edderkoppe-elskere.

Om farverige fugle,
tyvagtige egern
og snøftende pindsvin.

Om talende træer,
dansende blomster
og velsmagende/kokkererende madplanter,
der selv foreslår venner, de vil spises med.

Kanølf har en god veninde:
Den Hvide Due.
Hun kærester med Hr. Solsort 1-7,
syngende hendes pris i den døende nat.

Hr.Solsort og Frk.Due har hygget sig,
så nu ruger hun over 2 spiralsnoede æg:
En sort due og en hvid solsort?

Da Odin hang omvendt i Yggdrasil,
var Kanølfen vidne til runernes åbenbarelse.
Se Kanølf og Runerne og Runicode og Kanølfen!

Watts, Brunton, NFS og Reich

NFS Grundtvig400

Watts og Brunton var blandt de første vesterlændige, der prædikede fjernøstens filosofier i Vesten. Begge erklærede, at de havde erfaret den mystiske/spirituelle/oplysende tilstand, som også Grundtvig og mystikere/shamaner/vismænd i andre tider/kulturer påstår, er en naturlig gave i menneskelivet.

Alan Watts (1915-1973) var egentlig præst. Han  studerede i Japan og blev zen-filosof. Paul Brunton (1898 – 1981) rejste blandt indiske vismænd og opfandt en slags hindu/teosofi/enhedsmystik, som han blev guru for. Begge agerede imod materialismens forblændelse og levede af deres tilhængere.
Ingen af de to sønner af Det Britiske Imperium levede Den Gyldne Middelvej.
Brunton blev asket og Watts blev alkoholiker. Han døde natten efter en druktur med Trungpa.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783 – 1872) levede hundrede år tidligere, og han indså tidligt, at industrialiseringen svækkede menneskers ånd. Så han prædikede Det Levende Ord:

“Er lyset for de lærde blot
til ret og galt at stave?
Nej, himlen under flere godt,
og lys er himlens gave,
og solen står med bonden op,
slet ikke med de lærde,
oplyser bedst fra tå til top,
hvem der er mest på færde”

Efter Grundtvig kom Ebbe Kløvedal Reich, som agiterede for det gode lys i medmennesket.
Det lys, som nu blafrer skrantende i den kvælende atmosfære, der i denne tid formørker danernes land.

Hvor er glæden/lyset/livet i MigSelvNok?

Fuldmåne og Blackstar

Bowie’s Blackstar handler om kvindekraften Isis – og De 13 Oprindelige Klanmødre.

Myten om Skildpadde Øen omfatter også et sagn, der fortæller om de 13 klanmødres mission.
Den handler om, at Moder Jords balance skal rettes op med kvindelighedens omsorgsfulde handlinger; de skal modvirke grådighed og overforbrug.

Kvindelighedens omsorg for jorden og dens folk symboliseres med kranier/livmødre fyldt med juveler, som er billedet på dyrebare tanker.

Hvis livet skulle komme på afveje, så skal klanmødrene samles til “Mødet under Skildpadden”, forene deres dyrebare visdom og genoplive kærligheden til Moder Jord og Det Harmoniske Hellige Liv.

I Blackstar bruger David Bowie den myte:

Videoen indledes med, at en kvinde går gennem Villa of Ormen (Slangens Bosted). Hun går gennem øde landskab til en forladt rumdragt/robot/videnskabsuniform. Bag visiret/skjoldet finder hun et ædelstenskranium.

Senere samles 13 kvinder/Klanmødre(?) om Kraniet, og Bowie synger:

On the day of execution
only women kneel and smile…

På dagen for fuldbyrdelsen/henrettelsen/forvandlingen korsfæstes 3 ikke-seende fugleskræmsel-mænd. Hvem?
Forfængeligheden, Grådigheden, og Misundelsen ???

Flere andre symboler i sangen og videoen tyder på, at denne viise, selvironiske kunstner på dødslejet ville vise os, hvor langt ude vi er. Teksten fortæller om stjernemanden, der vil sandheden, hvor andre lyver.

Idag indtræder årets første fuldmåne. Den første klanmoders vejledning er, at vi skal være åbne for nye indsigter.

Med hende skinner håbet om, at vi mennesker begynder at indse, hvad vort overforbrug og tingsliggørelse gør ved Moder Jord – og Kærligheden!

Glædelig Åbenheds-Fuldmåne!

Myriader af Mikrober

Myriader af mikrober mæsker sig
på overfladen og indersiden
af vore kroppe.

Konstant er legemet valplads
for kæmpende vira/svampe/bakterier.
De viger ikke tilbage for kemisk krigsførelse,
som kan medføre sekretudskillelse,
kløe og feber hos værterne (os).
Den ultimative Gulliver-i-Lilleputland-fornemmelse!

Vore kompetencer til på fredelig vis
at styre krigshandlingerne
er begrænsede.
Dog kan vi forsøge os med nydelse
at bidrage til en form for balance:

Hver morgen indtages på fastende hjerte
en skefuld honning,
langsomt silende ind i systemet.

Og danablu ad libitum.

Danablu400Klippet grønkål, muggen ost i fløde, rosiner,
æblestjerner og hakkede valnødder med havregryn.
Kan man ønske sig mere?

Drømmetydning

LUNAnne-RasmusErik

Drømmetydning er en logisk symbol-oversættelses-teknik.
Alle elementer i drømme er symboler, som betyder noget andet end det, de ser ud til. Grundteknikken er at benævne alt i drømme med mindst tre egenskaber.
I al sin enkelthed.

Arbejdsplan for drømmetydning:

  1. Skriv drømmen ned
    – OG alle de tilsyneladende irrelevante indfald,
    der dukker op i huskefasen.
  2. Giv drømmen en OVERSKRIFT.
    Er den et afsnit i en serie?
  3. Personer (ukendte/drømmekendte/fantasifigurer/virkelige)?
  4. Dyr (kendetegn/bevægelser/opførsel)?
  5. Planter (mængder/tilstande/naturlige/kunstige)?
  6. Landskaber, rum, genstande. Detaljer!
  7. Farver, figurer, tal, tegn osv.?
  8. Beskriv geografien, vejret, årstiden og tiden på dagen.
  9. Hvilken rolle spiller du/drømmejeget (særlige færdigheder)?
    Hvordan har du/drømmejeget det i drømmen?
    Hvordan har du det med dig selv efter drømmen.
  10. Hvorfor drømte DU netop den drøm?
    Hvad vil du fortælle dig selv?
    Hvad kan du bruge drømmen til?

Personer i drømme er underbevidsthedens opfindelse i 99% drømme.
Selvom de findes i virkeligheden. De optræder for at fortælle dig selv, at du skal være opmærksom på din magtudøvelse, din forfængelighed, din dovenskab, din kreativitet, din medfølelse, dine begavelser og diverse særheder eller mangler på samme, som du forbinder med de pågældende mennesker.

Drømme er din buffer i forhold til at være dig selv!
At være Dit Selv 😉

Kend dig Selv! = Tyd dine drømme!

Se også klummerne om Drømmepsykologi , Logos og Mytos Drømmesymboler  og En Drømmefanger.

Kend Dig Selv

“Kend Dig Selv”
var et af tre skriftord på væggen i Apollons tempel i Delfi med Pythia Oraklet. Og ja, hvis vi var klar over vore indre ubalancer og ryddede op indensinds fremfor at overføre skidt til vore medmennesker, ville mange problemer slet ikke opstå.
Det gælder såvel hinenkelte som et folk.

Hver dag tildeler vi roller til andre mennesker og bruger dem til at gennemspille vore egne indre dramaer. Men ubalancer forstørres og skaber problemer, når vi tildeles egenskaber, hensigter og følelser, som kommer fra andres udfordringer med selvværd.
Og vice versa.

“Intet til overmål”
var oraklets andet vægord. Grådighed er dødelig for den enkelte og for naturen. Den Gyldne Middelvejs devise er:
“Ikke for meget OG ikke for lidt!”
For megen kærlighed, tålmodighed og medfølelse kan være lige så meget for meget som for lidt.

“Et løfte – og enden er nær”
fuldendte den delfiske vægvisdom. Så snart mennesket binder sig til en tilrettelagt bane, forhindres det i at vandre på må og få. I ny og næ.
Liv er indbegrebet af konstant nyskabelse i forhold til evigt forandrende omstændigheder. Den, der lover sig til den forudbestemte, definerede og målrettede færd bliver bundet af tilknytning.

OrakletDelfi

Pythia’s oldgamle graffiti er i overensstemelse med buddhistisk filosofi, som er en vej til selvbeherskelse: Mindfulness!

De Hellige 3 Konger

De hellige 3 konger
Caspar, Melchior og Balthazar
lyder som Kasper, Jesper og Jonatan.
Røvere og/eller hædersmænd,
landstrygere og/eller konger.
Vise mænd, musketerer, riddere.
En for alle og alle for en.
Måske tibetanske lamaer?

I eventyr/drømme symboliserer de sindets 3 livsstadier:

Den første indleder opvågnen/bevidsthed/bevægelse.
Den anden styrker kraft/kamp/magt.
Den tredje fuldkommer i forvandling/ophøjethed/ro.

Se også Vismandens Lære.

Sommetider i følgeskab med symbol-ladede dyr
og/eller symbolske gaver:

Guld: skinner og symboliserer visdom.
Røgelse: renser og styrker sanser og klarsyn.
Myrra: læger og heler til nyt liv.

I tide ankommer 3-kløveret til den nyfødte magiker
med visdommens gaver.
Måske besøger de også dig.
Velkom de 3!

Miskund(skabs)hedens Træer. Anne Voel.

Uddrag af Seminarieprojekt om eventyr/drømme-psykologi.

 

Isis, Maria og Fuldmånen

Isis, Maria og fuldmånen er kvindekraft i potent udfoldelse.

Isis/Horus var Mor/Søn-guddom i oldtidens Ægypten.
Isis var Nilens frugtbarhed. Kvindekraften, naturen, fødslerne – alt det, som mænd kæmper for. Hun blev æret for ærbødigt magtsamspil med naturen. Ligesom Artemis, Diana og Moder Jord under  månekraften over hele verden.

Indtil magtliderlige, kvindehadske, kristne mænd kom på banen. De opfandt Maria/Jesus som Jomfruen med Barnet, et magtesløst, føjeligt og stækket plagiat af Isis/Horus.

Historien om mordet på den kloge og magtfulde Hypatia (Alexandria, år 415) og de senere af kloge koner udtrykker disse mænds angst for kvindekraft. Deres forkvaklede kvindesyn kulminerede med den helt absurde kåring af Maria som ren, ubesmittet, evigt jomfruelig himmeldronning.
Stadfæstet i 1950!
Selvom hun fødte flere børn…
I Det Nye Testamente lader de endog hendes søn fornægte sin mor og sine søskende!

Maria blev et offer!
Men det kunne hun jo ikke gøre for.

Under denne juledags fuldmåne ærer jeg derfor Maria sammen med gudinderne Isis/Artemis/Diana, filosoffen Hypatia fra Alexandria og al kvindelighed – i kærligt samkvem med mænd, der jo alle er sønner!
Hil dig Maria – og dit livs frugt!
Hil dig Fuldmåne!
Hil dig Moder Jord!

MariaHenne600

Madonna med Barnet. Henne Kirke.

madonnamagter
kvindeliv under månen
moder jords døtre