El Duende

Pyt

El Duende
er uoversætteligt spansk
om
Magisk Vind
Rytmisk Åndedrag
Medrivende Strøm

El Duende
er fortællingens kraft,
som bærer fortæller/lyttere.

El Duende
er dansens inderlighed,
som betager/indtager/overtager
de dansende,
musikere/sangere.

El Duende
er kunstnerens daimon/nisse/alf,
som besætter bevidstheden.

El Duendes tilstedeværelse
be-riger, be-liver og be-fordrer.

El Duendes fravær
er tomhed.

Forårsjævndøgn

Forårsjævndøgn fejres idag.
Dag og Nat er lige lange.
Ækvinoktium.

Natursafterne er strømmende/stigende, FaderHimmel og ModerJord udveksler livgivende vand. Med hjælp fra BedstefarSols varmekraft og BedstemorMånes trækkraft.

Foråret og fasten udfordrer menneskers natur.

Keltiske myter fortæller, at Egekonge(TheOakKing)-barnet, der blev født ved vintersolhverv, har nået mandsalder. Derfor skal TheHollyKing, Krist⊕tornekongen, afsættes/detroniseres/ofres!

Det samme sker for Maria’s Søn ⊕. Forinden bebuder englen Gabriel dog, at hun atter skal føde til vintersolhverv. Mariæ bebudelse sker ½ månetid inden den ofrede menneskesøn genopstår den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Påskemånen påvirker alle vore kalendere!

DayNight

Idag mindes Hypatia fra Alexandria

ækvinoktium
kød-ofres-for-liv-og-død
lunefuld-måne

Shamaner

KlogKone500Shamaner, vise mænd og kloge koner
– og præster –
kendte til den helende hokus-pokus-kraft
i farverige ritualer, teatralsk ekstase
og simpel mindful fordybelse.

HokusPokusKraften kan udføre mirakler i mennesker.
Vi behøver/elsker/tilbeder den!
🙂

Kraften kan få os til at fokusere på selvhelende indre styrker.
Den kan styrke/oplive/opmuntre vor livsånd og hjælpe til at hele fysiske og psykiske ubalancer, eller i det mindste erkende irreversible/dødelige tilstande med fred.

Hvor megen mindfulness/morskab/magi er der i et rundt eller ovalt kemikaliekoncentrat af en pille?

Ville den virke bedre indhyllet i ritualer/sange/danse?

Hokus-Pokus-Filiokus:
Hoc-Est-Corpus-Filii
(DetteErSønnensKrop).
Den helende idé bag nadveren.
Nutildags er kraften overtaget/demonteret/beslaglagt af medicinalfirmaer.

Tao

Tao, Vejen og Sandheden
er den gennemgribende Store Orden,
der ikke kan sættes ord på.

Det ubenævnelige og ubegribelige er Skabelsen,
Himmelen/Faderen/Yang.

Det beskrivelige og håndgribelige er Hverdagen,
Jorden/Moderen/Yin.

Den, der aktivt søger
det synlige/jordiske/forgængelige,
finder ikke Tao/Vejen/Sandheden.

Den, der passivt slipper
begæret/forfængeligheden/vanitas,
kan blive grebet af Indsigten/Klarheden/Lyset.

Både den ene og den anden har samme ophav,
men deres veje er forskellige.
Mørket indhyller dem;
men  Lyset gennemsyrer Skaberværket.
Dem begge.
Os alle.

↑ Min udlægning af den 1. tekst i
Tao Te Ching,
som tillægges vismanden Lao Tse.

KanTao

syvstjernens centrum
yin og yang forvirrer trold
hvor skal vi hen nu?

avhaiku

On Or Off

On or off
Ja eller nej
yang eller yin
I eller O
Tilstede eller ej

Enten/Eller er det eksistentielle valg 😉

Det binære talsystem
gennemsyrer vore hverdage.
Vore digitale enheder.

For 5000 år siden fik Fu Hsi* besøg af Skildpadde
med den digitale orden/hemmelighed/TAO.
Skildpaddes 8 trigrammer
blev givet som binære tal:

O er yin
—    —
brudt linje

I er yang
———
ubrudt linje
FuHsi1↑ trigrammerne
ses på jorden foran Fu Hsi.

De 8 trigrammers digitale koder:

OOO :
Jorden/Moderen/Hengivenhed
OO I :
Torden/Bevægelse/Omvæltning
O I O :
Vand/Hav/Kaos
O I I :
Vand/Sø/Harmoni
I OO :
Bjerg/Fasthed/Hvile
I O I :
Ild/Lys/Indsigt
I I O :
Luft/Træ/Blidhed
I I I :
Himmelen/Faderen/Skabelsen

Trigrammerne kombineres parvis i I Ching,
hvor de 64 heksagrammer udgør
Forvandlingerenes Bog.

Senere vise mænd og kloge koner
tog ved lære af TAO, den digitale visdom.
Atomfysikeren Niels Bohr afbildede den
i sit våbenskjold til elefantordenen:

Bohr-Tao

CONTRARIA SUNT COMPLEMENTA
(Modsætninger er/definerer/skaber Helheder)

Drømmesymboler

Takvinge400
Drømmesymboler er underbevidsthedens mytos-sprog, hvori intet tages for pålydende. Alt kan oversættes, tolkes og tydes. Fra mytos til logos.

Find papir/farver og tegn:

Himmel/Sol/Vejr
Jord/Vand/Landskab
Bjerg
Træ
Blomst
Slange
Vilddyr
Hus

Forslag(!) til tolkning.
Hinenkeltes symboltydning er egenartet/unik/personlig og forskellig fra hinandens!

Himmel/Sol/Vejr: Din udstråling/udadvendthed/handlekraft. Mandighed/Faderen. Yang.
Jord/Vand/Landskab: Din følsomhed/indadvendthed/modtagelighed. Kvindelighed/Moderen. Yin.
Bjerg: Din selvbevidsthed/forankring/jordforbindelse. Fundamentet.
Træ: Din livskraft/gro-evne/fysik. Livstræet.
Blomst: Din gavmildhed/barmhjertighed/spontanitet. Midlertidighed.
Slange: Din sexualitet/skaberkraft/”vekselvarmhed”. Hormontilstanden.
Vilddyr: Din vildskab/dæmoni/ustyrlighed. Instinktet/Urkraften/Skyggen.
Hus: Din persona/rolle/maske. Social fremtoning/facade/personlighed.

De tegnede symbolers placeringer/farver/størrelser/udformninger/tilstande/relationer/osv afbilder kræfternes tilstand i dig/underbevidstheden/Selvet.

Kendskab til egne symboler er et redskab til at forstå vor selv-kloge, medlevende underbevidsthed, når den drømme-coacher os.

Sov godt, drøm sødt!

Se også indlæg om Drømmetydning og Drømmepsykologi.

Kartofler Lægges

Forsythia400

Kartofler lægges og roser klippes, når vårguld(forsythia) begynder at blomstre. De gule blomster proklamerer, at jordens safter igen er flydende.

Kartofler tilhører natskyggefamilien sammen med tomater, capsicum (peber(rød/grøn)paprika/chili) og aubergine(ægplante).

Natskyggerne omfatter også voldsomt giftige planter, hvoraf flere gror i vor natur: bulmeurt, galnebær, alrune, pigæble og natskyggerne(sort/bittersød).
De grønne dele af kartoffel-/tomat-planter er ligeledes giftige.
Og tobak!

Giftene er nervegifte, som bl. a. hindrer åndedrættet og iris i at trække sig sammen. Få dråber i øjet af Belladonna/Galnebær medfører store pupiller(BellaDonna-øjne).
Galnebær blev også brugt af den skotske Kong Duncan mod danerne for omtrent 1000 år siden. Han blandede urten i deres(vores!) mad.
De fleste døde!
“Vellykket” terrorangreb!

Tobak indeholder som bekendt en kraftig nervegift, og nikotinstoffer(neonics) bruges mod insekter i jordbrug. Selv i små doser er giften dødelig; og mindre doser skader hjerne/nerver. Det medfører adfærdsændringer. Eksempelvis kan brumbasser ikke finde hjem, så deres samfund kollapser.
Neonics ophobes i naturen.
Om de går på menneskernerver, er et farligt spørgsmål…

Pigæble/Datura findes i en pynte-udgave: Engletrompet, der er så giftig, at man kan svimle blot ved duften/lugten! Desværre er selv forhandlere uvidende om plantens giftighed.

Natskyggefamilien kan være et heftigt bekendtskab, og min begejstring for den (inkl. kartofler/tomater/capsicumpeber) er behersket 🙁

Drømmepsykologi

DreamWetHaikuDrømmepsykologi blev videnskab/lidenskab i forrige århundrede. Energibegreber fra fysik/kemi omsattes til et psykisk energibegreb.

Sigmund Freud og Carl Gustav Jung var drømmetydningens europæiske fædre.

Freud var et kokainafhængigt produkt af streng opdragelse og undertrykkende (religiøs) moraliseren, der medførte neuroser.

Trods/grundet(?) en snævertsynet baggrund lykkedes det ham at trænge ind i neurosens mysterium. Han blotlagde væsentlige mekanismer ved underbevidsthedens magtfulde besættelse af os alle sammen. Drømmetydning definerede han som Kongevejen-til-det-Ubevidste.
Tak for det!

Jung udvidede Freuds iagttagelser. Han gik på opdagelse i andre kulturers drømmepraksis og opdagede egenskaber, som var ens hos vidt forskellige folkeslag. Drømme/myter har fælles ur-elementer worldwide.

Jung opfandt/beskrev/definerede af sine iagttagelser:
Selvet.
Arketyper.
Udadvendte og indadvendte personligheder.
Personlig og kollektiv bevidsthed.
Personlig og kollektiv underbevidsthed.
m.m.m.
Også tak for det.

Freud og Jung (og efterfølgere) satte ord på mangen menneskelig adfærd.
De ord er værktøj!

Hvis vi i hverdagen ville bruge den psykologiske værktøjskasse (indbefattet drømmetydning) på samme måde som madopskrifter/køkkenredskaber, så kunne vor indbyrdes kommunikation måske blive mindre krigerisk.

Den største udfordring i anvendelsen af psykologiens værktøjskasse er måske, at ethvert værktøj bør afprøves på/af brugeren selv, før det vendes mod andre.

At feje foran sin egen dør før foran andres
kan være en krævende udfordring 😉

Midterste Hvide Fuldmåne

Midterste hvide fuldmåne oplyser/beriger os idag
med evnen til at gennemskue/indse/erkende
sammenhæng/mening/blueprint.

De hvide måner står for det hvilende/uberørte/modtagende.
De er tilsyneladende passive – ligesom vågnende natur.

Hver måne bibringer en tilhørende visdom.

Den første bedstemormåne hjalp med at hvile/åbne/modtage
nye påfund/horisonter/vaner.

Den anden bedstemormåne hjælper med at indse
den indre/definerede/viise vej i alt
og især i de nye indsigter,
der åbenbaredes under første hvide måne.

I Galilæa levede for 2000 år en vismand,
der kaldte sig “Vejen,Sandheden&Livet”.
Marias søn ville vise vejen,
den rette færden i skaberværket.
Både han og månemødrene vil fortælle os,
at alt det skabte har en iboende vej(tao)
til den hellige harmoniske helhed.

Den anden måne lærer os,
at Vejen er forskellig
for planter, dyr og mennesker;
at hvert menneske endog har sin helt egen vej.

Nogen vil kalde den vej:
Den Genetiske Kode.
Men Den Højere Orden omfatter langt mere.
Se de u-levende snefnug!

Døgnets fuldmånelys åbenbarer
den iboende vej-ledning i alt,
levende/ulevende/påfund.

Den anden månebedste fortæller desuden,
at erkendelsen af alts forskellighed og egen vej
vil medføre venskab/medmenneskelighed.
Hvem behøver at konkurrere,
når vi hver især indeholder den ultimative helhed
for netop hin enkelte ?

Gid årets anden måne vil gennemlune os
med indsigt og venskab!

Fu Hsi

FuHsi1Fu Hsi får besøg af Skildpadde
og modtager de 8 trigrammer.

Fu Hsi var en legendarisk kinesisk gud/konge/shaman, der levede for omtrent 5000 år siden. Han så/sansede og formulerede skaberværkets sandhed:
At være eller ikke at være = Yang eller Yin.

Engang kom Skildpadde til ham, og af dens skjold fik han visdom:

De 5 midterste rygplader angiver de 5 elementer:
ild/vand/jord/metal/træ (kinesiske),
jord/vand/luft/ild/livsånde (europæiske).

Langs midterpladerne ses 8 trigramflader: 2 x 2 x 2 kombinationer af yin/yang.

Skjoldets yderste pladekant viser de 12 nymåner og de 12 fuldmåner omkransende visdommen(elementer/trigrammer). Bemærk den 13. forvandlingsmåne bag hovedet:

Skildpadde400
Konfutse skal senere have kombineret trigrammerne parvis til 8 x 8 = 64 hexagrammer i I Ching (Forvandlingernes Bog).