Kanølfens køn

Kanølfens køn debatteres ivrigt, når jeg fortæller om den:
“Er Kanølfen en pige eller en dreng?”,
så er svaret: “BådeOgHverkenEller!
Af og til er den BådeOg, og så kan den optræde som en Kanølfus-han og en Kanølfa-hun.
Andre gange er den HverkenEller og kaldes Trans-HrMa-FruDit.
Ikke hun, ikke han, men hon. Næsten ligesom Gud.”
Det medfører en heftig diskussion om Guds køn…

Efterfølgende stilles to spørgsmål:
Et til drenge/hankønsvæsnerne:
“Hvad ville du gøre, hvis du var en hun?”
Et til piger/hunkønsvæsnerne:
“Hvis ville du gøre, hvis du var en han?”

En kommentar til de mange svar er:
Så gør det!

På et tidspunkt kommer det uvægerligt uundgåelige spørgsmål:
“Hvad ville du gøre, hvis du var Gud?”
Derfra tager fortælle-samtalen en hel ny drejning…  😉

Jordforbindelsen genoprettes med historien om dengang Kanølfen besøgte Vikingeland, delte sig i Kanølfus og Kanølfa og kravlede ind i hjelme-horn, så vikingerne fik dem på hjernen og gik bersærk!

KanVik2-400s

Raritetskabinettet

Raritetskabinettet er rodekisten under figentræet. Kanølfens hjem. Den lille trold bor med mærkværdigheder fra hele verden og fortæller deres historier. Kanølfs fantasi er uden grænser. Det er jo alle fantasier 😉

Kanølf begynder altid med “Der var engang...”:

Der var engang en mand, der byggede en kasse til mælkeflasker. Det var dengang mælkemanden hver morgengry kørte rundt og stillede flasker med mælk udenfor folks indgangsdøre. Mælkeflasken indeholdt en liter mælk, hvoraf det øverste var fløde. Flaskens låg var en kapsel lavet af metalpapir, som solsorten nemt kunne stikke næbbet igennem. Det gjorde den – og drak fløden, inden menneskene indenfor dørene vågnede.

Når folk i husene stod op og hentede mælken til deres havregrød og kaffe, så havde solsorten ofte været der og gennemboret kapslen. Det var ret ulækkert, for måske havde den lige forinden haft næbbet i en hundebæ. Adr-badr!

Manden i huset fandt træbrædder/hængsler/skruer og værktøj, og så byggede han en mælkekasse. I den blev mælkeflaskerne sat hver morgen, så solsorten måtte undvære sin morgendrink ved det hus.

Men en dag kom mælkemanden ikke mere. Køerne var flyttet længere ud på landet, så det lille mejeri lukkede. Mælkekassen blev til værktøjskasse; og da kassebyggeren døde, gik den i arv. Nu står den i haven hos hans barnebarn, som er Den Gamle Dame. Hun bruger den til sjældenheder. Rariteter. Mærkelige ting med historie, som hun finder hist og her allevegne.

Mælkekassen blev hendes raritetskabinet/rodekiste, hvori Kanølfen bor sammen med skildpadderne og andre forunderlige besynderligheder – og lever lykkeligt. Til deres dages ende.

KanRaritet600

Den Gamle Dame

Den Gamle Dame fortæller myter, folkeeventyr og historier af bl. a. Andersen og Blixen – plus sine egne sammensurier. På højskoler, biblioteker, museer, institutioner og hjemme hos folk. Hver optræden indledes med en præsentation.
På middelaldermarkeder i Køge indledte hun med  denne historie:

hexecut9rev

I Køge levede en gang en murermester ved navn Ejlif, der stod for at bygge Nikolaus’s Store Kirke. Nikolaus er helgen for de søfarende; og så har han vinterarbejde som julemand.
Ejlif var far til Maria, der strejfede i landskabet syd for den nye by. Hun kendte naturen på godt og ondt, var ikke bange for dens luner.
I Herrens År 1298 faldt fuldmånen i efterårsjævndøgnet, og om natten sad Maria Ejlifsdatter i ly under jættestuens hvælving i Maglehøj. Himlen var skyfri, og hun badede sig i måneskin. Maglehøjs store sten lyste helt særligt som indbydelse til fest, og ud fra skoven trådte den mægtige hornede bjørnelos, Ursus lynxicornus. I mange livsaldre havde den tjent Modergudinden; men nu var dens tid forbi.
For allersidste gang søgte bjørnelossen vinterhi i Maglehøj, – og dér sad pigebarnet! Maria lyttede til den gennem natten, indtil dens liv ebbede ud med den nedgående fuldmåne. Med dagens komme overtog hun bjørnelossens magiske kraft og dens ene horn.
Den lille Maria blev sidenhen Køges Kloge Kone, der hjalp de syge; og hun samlede urter til nonnerne i Skt. Gertrud og gråbrødremunkene. Nu er hun en meget gammel dame, som fortæller om ModerJord, månetiderne og livsurterne.

fegahamo Anne Voel

 

 

Den Gamle Dames grønlandske myter indlejredes i hende, dengang hun for mange generationer siden levede med De Oprindelige Folk og deres fortællinger om Festens Gave og Havets Moder.

 

 

 

 

 

 

 

Bamsedagen er det nyeste skud på Den Gamle Dames fortælletræ. Nu rejser hun rundt til alverdens børn med sin brune kuffert – og åndelig håndbagage*

BamsedagLouise

I kufferten bor Bammer, der passer på kuffertens øvrige indhold: Høj glimmerhat og blå briller, tromme, masker, rasler og bjørnelossens horn. Plus de andre beboere: Nymmelise, Lillebjørn, kanariefuglen Pip og trolden Kanølf med runerne.

BrunKuffert

(H)Åndbagagen omfatter talrige eventyr/myter/legender oveni Det Periodiske System og anden forunderlig viden og visdom om skabelsens underfulde mønstre.

Den Gamle Dame har altid en overskrift på sine fortællebesøg; men hverken hun selv eller tilhørerne ved på forhånd, hvad der slipper ud af kufferten/åndbagagen.
Hendes lærere er Løgneren (Martin A. Hansen) og Scheherazade, der begge fortalte for at overleve – og videregive livsgnist. Se Storytelling.

DenGamleDame&Spoejsen

* Åndelig Håndbagage:
Kemi-Professor Tovborgs udtryk for at udenadslære Det Periodiske System…

Kanølfus og Kanølfa

Kanølfus og Kanølfa er han/hun-kanølfer.
Sommetider er Kanølf blot en hon,
Men i vikingeland har den delt sig i to.

KanVikVej400s

Kanølferne hviler mellem langhusene og havnen.

KanVik3-400s

Vikingehavnens fantastiske skibe
er drømmeagtige.
KanVik2-400s

 Kanølferne balancerer på hornede kranier.
De gemmer sig i hornene,
som sættes på hjelme.
Vikingerne får trolde på hjernen 😉

Solhvervsdukkerne

Solhvervsdukkerne brændes i Skt. Hans-bålet. Dukkerne indeholder/symboliserer de dæmoner/neuroser/ubalancer, som dræner os for livsenergi. Et renselsesritual!

I dagene op til solhverv ransages det forgangene år for negative episoder/oplevelser/følelser, der besætter/dræber/misbruger livseneri.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):

Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉

Omkring ordene vikles avispapir/strå/klude således, at dæmoni-benævnelserne bliver hjertet i en dukke, der formes omkring det.
Ritualdukkens form mumificeres ved at vikle linnedstrimler omkring. Sluttelig kan det ydre stof dekoreres.

Medens dukken konstrueres, forestiller man sig, at man slipper den negative kraft ind i dukken og binder den fast. Man gennemgår en mental afsked med besættelsen/ondskaben/dæmonen…

Dukken puttes i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder, hvorved ilden fortærer den.

Ritualet er egentlig meget privat og personligt.
Megen livsenergi bindes i følelser, som vi ikke deler med andre.
Det hemmelige kan fylde uforholdsmæssigt meget, men det kan frigøres/løsnes ved dukkeritualet.
Et skriftemål!

For nogen kan det være befordrende at dele bekendelserne med andre i en gruppeterapeutisk proces.

Det sjoveste ved dukkeritualet er virkningen;-)

 

KanSolhvervsDukker800

Trolden Kanølf overvåger ritualdukkebinderi.
Se også Kanølf Binder Runer.

Kanølf og Vikingerne 1

Kanølf og Vikingerne

ViSkibMi400

vande vædende
vikingeskib vuggende
våde kanølfer

regnvejrsmedvinde
troldevenner sejlende
åbnende verden

storgudens favntag
søfareres trygge havn
over fjord og hav

ViSkibKors400

Bork Vikingehavn
maj 2016

Runekast

Kan400Runer Anne Voel

Runekast
er en af Kanølfs spidskompetencer!
Trolden forklarer, understreger og påpeger dog altid, at runekasteri intet har at gøre med spådomskunst!
Runernes magi er, at de peger på ens egne kræfter…

Runer kan ikke se ind i fremtiden. Tiden er de tre norners gebet.
Urd, Verdande og Skuld er de vævende seere.
Urd samler og erindrer Fortiden, den “mindfulde” Verdande belyser og agerer med i Nutiden, og Skuld profeterer om Fremtidens scenarier.

At kaste runer er at vække indsigten i hin enkelte til den kollektive mytosverdenen.

Første skridt er at overføre runekraft til kastbare materialer. Under et værdigt rituel ristes runerne (= hemmelighederne) en for en i træ, knogler, horn, vellum eller andet materiale, der er tilgængeligt, kastbart og holdbart.

Kanølf bruger små flade strandsten. Hver enkelt sten er opsamlet i morgensol og udsøgt med en specifik rune for øje. Allerede fra opsamlingstidpunktet ved stenen, at den er udvalgt til “runesten” 😉

Inden kastesceancen samles opmærksomheden ved at lukke for udenomspulsen og hilse Verdenshjørnerne – ligeså Fader Himmel og Moder Jord.
Derefter fokuseres tænker, følelser og fantasi på det emne, hvortil runernes kommentar ønskes.

Runerne kastes på en udvalgt begrænset flade, skind, klæde,træbakke eller? Kasteområdet skal defineres, for runer med et særligt budskab giver sig til kende ved at lande udenfor rammen!

En rune-konsultation består af tre kast.
Efter hvert kast sorteres de rygvendte fra. Efter de to første kast opsamles retvendte runer, og de kastes igen.

Hvis der efter tredje kast ligger retvendte runer, modtages og afkodes deres mytiske/arketypiske/magiske symbolbetydning/besked/coaching – ligesom ved drømmetydning.

Eksempel:
Kanølfs runekast handler om dette Runekast-indlæg ‘liv’:

Kast 1:
7 rygvendte runer frasorteres.
Kast 2:
7 rygvendte runer frasorteres.
Kast 3:
4 rygvendte runer frasorteres.

Runekast123-400

Tilbage er 6 retvendte runer:Runetydning400

Raid: Rejse/Bevægelse/Forandring

Elgir: Dyreriget/Intuition/Jagtlykke

Kaun: Fakkel/Oplysning/Inspiration

Peord: Mineralriget/Klippefasthed/Troværdighed

Ior: Hesten/Samarbejde/Næstekærlighed

Tyr: Vilje/Mod/Udholdenhed

Konklusion:
Runekast-klummen foreslår opmærksomhed på forandring i henhold til intuition og oplysning.
Grundlaget er troværdighed og næstekærlighed, og projektet kræver Guden Tyrs sindelag (vilje/mod/udholdenhed)…

😉

Se alle runernes betydning: Runer
og
Kanølf-og-Runerne

Kanølf og Runerne

Kanølf og Runerne
er fortællingen om en lille trold,
der var tilstede dengang,
alting skete…

Verden blev skabt,
da det isnende/stivnede/mørke Niflheim
mødte/favnede/elskede
det brændende/flydende/lyse Muspelheim
i Ginnungagab-tomrummet.

Livsdråber kondenserede,
og Urkoen Audhumble opstod.
Hun slikkede liv i stene,
så Jætten Ymer, Trolden Kanølf
og andet godtfolk rejste sig.

Blandt udkommet var gudesønnerne
Odin, Vile og Ve.
De skabte menneskene Ask og Embla
af drivtømmer ved havet.
Det oplevede Kanølfen.

Trolden var også med i de 9 dage,
da  Odin hang på hovedet i verdenstræet.
Odin = galsind/ekstase/vildskab.
I den tilstand åbenbaredes runerne for ham.
Kanølfen aflurede/vidnede/medlevede magien:

Kan400Runer Anne Voel

Andre rune-klummer:
Futhark 
Runekast

Trolden Kanølf

Trolden Kanølf er den mest synlige
af de usynlige huserende i haven.

Kanølfen byder velkommen til besøgende børn i alle aldre.
Den fortæller hårrejsende/tåkrummende historier
om flittige/filtrede/fimrende kompostorm,
panserbesatte/rullevorne bænkebidere,
og barnehåndstore/behårede Frederikke,
fortærende sine edderkoppe-elskere.

Om farverige fugle,
tyvagtige egern
og snøftende pindsvin.

Om talende træer,
dansende blomster
og velsmagende/kokkererende madplanter,
der selv foreslår venner, de vil spises med.

Kanølf har en god veninde:
Den Hvide Due.
Hun kærester med Hr. Solsort 1-7,
syngende hendes pris i den døende nat.

Hr.Solsort og Frk.Due har hygget sig,
så nu ruger hun over 2 spiralsnoede æg:
En sort due og en hvid solsort?

KanDue400