Trolden Kanølf

Trolden Kanølf er den mest synlige
af de usynlige huserende i haven.

Kanølfen byder velkommen til besøgende børn i alle aldre.
Den fortæller hårrejsende/tåkrummende historier
om flittige/filtrede/fimrende kompostorm,
panserbesatte/rullevorne bænkebidere,
og barnehåndstore/behårede Frederikke,
fortærende sine edderkoppe-elskere.

Om farverige fugle,
tyvagtige egern
og snøftende pindsvin.

Om talende træer,
dansende blomster
og velsmagende/kokkererende madplanter,
der selv foreslår venner, de vil spises med.

Kanølf har en god veninde:
Den Hvide Due.
Hun kærester med Hr. Solsort 1-7,
syngende hendes pris i den døende nat.

Hr.Solsort og Frk.Due har hygget sig,
så nu ruger hun over 2 spiralsnoede æg:
En sort due og en hvid solsort?

Da Odin hang omvendt i Yggdrasil,
var Kanølfen vidne til runernes åbenbarelse.
Se Kanølf og Runerne og Runicode og Kanølfen!

Skærmfrie Dage

Skærmfrie dage tilstræber jeg jævnligt. En viljestyrketest. Som jeg også jævnligt dumper.

Aftenen inden beslutter jeg, at computeren ikke tændes det efterfølgende døgn. Mobilen sættes på lydløs, og indtil kl. 19 undlader jeg at tjekke, om der er sms, mail eller svarerbesked.

Off-line tilstanden er indledningsvis rædselsfuld/foruroligende/frustrerende.

Opmærksomheden er delt mellem virkeligheden og skærmverdenen. Når skærmverdenen slukkes, så fokuserer mit nervesystem på, at den mangler.

Der går nogle meget rastløse timer, indtil jeg affinder mig og bliver afsindigt træt. Efter en kort meditation sker det vidunderlige/magiske, at jeg åbner for sprudlende ideer fra min kreative kilde.

Det medfører, at jeg er lige ved at tænde computeren for at fastholde de “geniale” indfald. Men det er det dummeste, jeg kan gøre. For så fanges jeg i skærmfælden. Derfor har jeg papir og penne liggende flere steder, så jeg kan nedfælde mindmaps.

Selvom en skærmfrie dag ikke lykkes 100%, så giver den altid tankevækkende afstressende off-line-tid. Jeg savner kun vejrudsigten 😉

KanPC Anne Voel

skærmforbandelsen
kanølf spørger hvem er hvem
virkeligheden?

Præsens Participium

Præsens participium, den lange tillægsform,
har gennem mit liv været en gentagende
og irriterende udfordring.
For mine dansklærere!

Jeg er elskende den værende,
deltagende, varende bevægelse.
Den, der er foregående i nutiden.
Og den, der var udstrækkende i datiden.
Levende.
Beskrivende.
Sansende.
Momentforlængende.

Min latinlærer var forstående.
Indlevende og påskønnende.
Ham er jeg til stadighed takkende.

Alle mine dansklærere var konsekvent straffende.
Irettesættende og belærende.

Men jeg var vedholdende,
og med den engelske ing-forms
invaderende udfoldelse i dansk
er jeg ikke længere den eneste
pp-anvendende skriver.

Overdrivende.
Provokerende.
Blinkende.
Udfordrende.
Grænseoverskridende.
Fortroldende.
Smilende.

KanOgHjertblomst2-400

.

Antal ord: 100
Af danske stile fra skoletiden.