Stikkelsbær (Ribes uva-crispa syn. grossularia) kaldes også Nordens Drue, da bærrene siden fortiden har været brugt til vinfremstilling. Stikkelsbærbusken er oprindelig i Europa, og den findes vildtvoksende i Danmark, da den hører til blandt de første kultiverede planter. Udvælgelsen af de bedst egnede bær har medført, at der nu dyrkes flere forskellige sorter – blandet med de forvildede og historiske individer. Alle med grenede barktorne, der er volsomt stikkende!
Stikkelsesbærsyltetøj hører til vintersolhvervs-pandekagerne – med ubegrænset flødeskum (glem alt om is!).
Bærrene høstes nu, og buskene beskæres samtidig. De bærbærende grene afklippes over kortskud. Grenene lægges i trillebøren, hvorved bærrene bliver lettere at plukke. Desuden bliver de stadig-på-busken-siddende bær også nemmere tilgængelige.
De ribbede grene klippes i stykker og bortskaffes et andet sted end i komposten, da de også stikker efter tørring/kompostering(mangelfuld) 😉
Bærrene afhases, skylles og hakkes (da jeg ikke er vild med hele bær-skind i sylt).
Afstødte (fortykkende) baby-æbler findeles og koges til mos, hvori bær-hakkelsen koges.
Spiseskefulde sukker og en knivspids salt tilsættes.
Den kogende syltegrød hældes i nyskoldede glas, der straks lukkes med nyskoldede låg.
Under afkøling udsender lågene en klak-lyd; og ved åbning garanterer undertrykslyden, at indholdet er velkonserveret.
Stikkelsbærsyltetøj er desuden en vitaminrig luksus i forårets hunger-periode.