Pigedigte fra 1966
skrevet af en 10/11-årig iagttager:
I Vestjylland hvor blæsten suse
det må så mangen skabning huse
dyret her
og blomsten der
De er der allesammen
* * * * * * * * * * * * *
Lærkerne synger
klokkeblomsten gynger
og vi går
til havet til havet
Her kommer byger
sandkornene fyger
og vi går
til havet til havet
Ternerne skriger
Vesterhavet stiger
og vi er
ved havet ved havet
* * * * * * * * * * * *
Ved Vesterhavets vande
der er så smukke lande
I sus og dus der ligger vort hus
Blæsten er frisk
og der er fisk
i det vand
ved bådens rand
Og blomsterne de blomstrer
og stedmoderblomsten hører
lærkernes sang og vores gang
Blæsten er frisk
og der er fisk
i det vand
ved bådens rand
fodspor i sandet
ytringer slettet af tid
blikstille tavshed
(haiku af samme iagttager
et halvt århundrede senere )