Skærmfrie dage tilstræber jeg jævnligt. En viljestyrketest. Som jeg også jævnligt dumper.
Aftenen inden beslutter jeg, at computeren ikke tændes det efterfølgende døgn. Mobilen sættes på lydløs, og indtil kl. 19 undlader jeg at tjekke, om der er sms, mail eller svarerbesked.
Off-line tilstanden er indledningsvis rædselsfuld/foruroligende/frustrerende.
Opmærksomheden er delt mellem virkeligheden og skærmverdenen. Når skærmverdenen slukkes, så fokuserer mit nervesystem på, at den mangler.
Der går nogle meget rastløse timer, indtil jeg affinder mig og bliver afsindigt træt. Efter en kort meditation sker det vidunderlige/magiske, at jeg åbner for sprudlende ideer fra min kreative kilde.
Det medfører, at jeg er lige ved at tænde computeren for at fastholde de “geniale” indfald. Men det er det dummeste, jeg kan gøre. For så fanges jeg i skærmfælden. Derfor har jeg papir og penne liggende flere steder, så jeg kan nedfælde mindmaps.
Selvom en skærmfrie dag ikke lykkes 100%, så giver den altid tankevækkende afstressende off-line-tid. Jeg savner kun vejrudsigten 😉
skærmforbandelsen
kanølf spørger hvem er hvem
virkeligheden?