De Hellige 3 Konger

De hellige 3 konger
Caspar, Melchior og Balthazar
lyder som Kasper, Jesper og Jonatan.
Røvere og/eller hædersmænd,
landstrygere og/eller konger.
Vise mænd, musketerer, riddere.
En for alle og alle for en.
Måske tibetanske lamaer?

I eventyr/drømme symboliserer de sindets 3 livsstadier:

Den første indleder opvågnen/bevidsthed/bevægelse.
Den anden styrker kraft/kamp/magt.
Den tredje fuldkommer i forvandling/ophøjethed/ro.

Se også Vismandens Lære.

Sommetider i følgeskab med symbol-ladede dyr
og/eller symbolske gaver:

Guld: skinner og symboliserer visdom.
Røgelse: renser og styrker sanser og klarsyn.
Myrra: læger og heler til nyt liv.

I tide ankommer 3-kløveret til den nyfødte magiker
med visdommens gaver.
Måske besøger de også dig.
Velkom de 3!

Miskund(skabs)hedens Træer. Anne Voel.

Uddrag af Seminarieprojekt om eventyr/drømme-psykologi.

 

Paven og Jeg

Paven og jeg præker samme budskab i disse dage:
Skru ned for forbruget
og skru op for medmenneskeligheden!

Paver og katolicismen er ellers slet ikke min kop kakao.
At den nutidige magtforgyldte kransekagefigur af en pave har taget navnet Frans efter økologiens og fattigdommens skytshelgen, er helt absurd i mine øjne.

Frans af Assisi og hans ligestillede Clara levede Simple Living.
Under løftet til TAU-korset tøjret med de 3 knuder:
Fattigdom
Lydighed
Kyskhed

Min øko-reviderede og muligt opnåelige udgave lyder:
Nøjsomhed
Ærbødighed
Selvbeherskelse
😉

Tau Anne VoelTAU-kors med 3 knuder i mit æbletræ. Juledag 2015.

I samme tråd:
Skru op for tilstedeværelsen
og skru ned for skærmopmærksomheden!

Ihukommende Lennon/Ono:
Livet sker, mens vi har travlt med andre ting.
Min udlægning:
Livet sker, mens vi har travlt med … ting!

Ved Vintersolhverv

Ved vintersolhverv varer natten 17 timer!
Mørketiden kulminerer idag kl. 12.12, når solen står lodret over den sydlige vendekreds. Vintersolhverv er den ene af solens 4 højtidsfester, som fejres skiftevis med jordens 4 fester for lyset, våren, høsten og mørket.

Mørketiden varer fra Mørkefesten/Allehelgen til Lysfesten/Kyndelmisse, og vi er midtvejs. Det betyder, at livskræfterne skifter karakter fra nedbrydende til opbyggende.
Mørkelivet kan lignes med magien i en kokon: først nedbrydes larven, dernæst opbygges sommerfuglen. Metamorfose!

I jorden betyder det, at balancen mellem død og liv tipper. De kemiske processer ændres med energitilførslen fra lyset. Livet genopstår og åbenbares i de første forårsspirer.

Velkommen til livets spirer, lyset og glæden 😀

ved vintersolhverv
liv opstår af råddenskab
solgul erantis

Glædeligt vintersolhverv til jer alle!

Kun Fantasien

“Kun Fantasien Sætter Grænser”
er en af de mest udbredte løgne,
der kommer ud af danskeres munde!

Fantasien er grænseløs!

Den grænseløse fantasi er fundamentet for demokratiet.

I totalitære systemer gør magthavere alt for at begrænse folkets fantasi, og kunstnere elimineres.
Fantasiløshed sætter grænser!

Det er ikke fantasien, der sætter grænser.
Men dens udfoldelse begrænses af
magtmennesker,
dumhed/uvidenhed
grådighed/begærlighed/smålighed,
penge
og tid.

Fantasien er altså ubegrænset, så kære medborgere:
Hold dog op med at gentage den antidemokratiske løgn,
at fantasien skulle kunne sætte grænser!

Kun fantasien åbner for nytænkning!

Desuden er fantasien gratis/skattefri 😀

fantasispindbegrænsende rum
netværker af spindelvæv
fantasifuldhed

 

 

Ejendele

Ejendele fortæller om ejeren.
Det gør også de ting, man netop ikke ejer.

Svanestol, hårtørrer, alligatortaske, tempeltræ, jagttrofæer, rosenkrans, fladskærmsTV, koranen, HarryPotter-bøger, paryk, natpotte, staffeli, mågekranium, eltandbørste, Louboutinstiletter, fyldepen, opvaskemaskine, akvarium, sølvbestik, stueorgel.

↑ Denne 20-tings-liste bruges i “juleleg”:

1. Fordel de 20 ting på to 10-tings-lister over, hvad jeg ejer og ikke ejer.
2. Sammenlign lister og “fordomme” med din sidemand.
3. Lav egne lister og prøv dem af på andre.

God fornøjelse!

Stueorgel

 

 

 

 

 

 

Jeg er den heldige ejer af:
Stueorgel, rosenkrans, paryk, fyldepen, natpotte, alligatortaske, tempeltræ, sølvbestik, koranen, mågekranium.

Jeg ejer altså ikke:
Svanestol, hårtørrer, jagttrofæer, staffeli, eltandbørste, Louboutinstiletter, HarryPotter-bøger, fladskærmsTV, akvarium, opvaskemaskine.

Vedbend og Kristtorn

Vedbend og Kristtorn bærer livskraften gennem mørketiden i deres vintergrønne outfit, hvorved de fortsætter den livgivende fotosyntese.

I britisk tradition overlever den feminine, frugtbare og fredelige Gudinde, Moder Jord, i vedbend (Hedera helix) med de pentagram-formede blade:
jord, vand, luft, ild og liv!

De fem elementer!

Den maskuline Gud, The Green Man,  bevarer sin kraft gennem vinteren i den stive, stikkende og strittende kristtorn (Ilex aquifolium):

The Holly King
Kristtornekongen

Kraften i Den Grønne Mand bliver mygere hen på foråret, og ved vårfesten overføres den til eg (Quercus robur):

The Oak King
Egekongen

I det mørkeste mørke ved vintersolhverv genfødes lyset/guden/kongen/barnet! Den maskuline aktivitet. I den nordiske mytologi fortælles om Angerboda, der føder fenrisulven, midgårdsormen og dødsrigets dronning Hel, der værner om den gode Balder og Nannna, som skaber den fredelige verden efter Ragnarok.

Når vedbend og kristtorn blomstrer udvikles helrandede blade, blad-dimorfi. Selv guder og gudinder bliver bløde i kanten, når de bliver forældre. 😉

IlexHedera600Kristtorn, Vedbend og Kanølfen

Allan, Carl, Egon og Gorm

Havelampe2
Allan, Carl, Egon og Gorm
– og damestormene
blæste gerne kuplen af havelampen.

Forleden fik lampen en hæklet kyse.
Af gavebånd.
Nu taber den ikke hovedet.

Havelampe3
Lampekysens top er en hæklet blomst
med 6 kronblade af stangmasker.
Fra deres kanter former luftmasker et net,
der føjer kuplens form og bindes under hagen 😉

Drømmer jeg

Metamorfose fra kryber til flyver

Drømmer jeg,
at jeg er en sommerfugl?
Eller er jeg en sommerfugl,
der drømmer, den er mig?

Og hvad sker der inde i en puppe?
Hvordan kan en kryber
forvandles til en flyver?

Min verdensforståelse lammes
af metamorfosens under.
OG af min egen krops forvandling
og afvikling gennem tid.

Vanitas.

Forfængelighed.
Forgængelighed.
Tomhed.
Åbenhed?

Forskellige ord for,
at jeg ikke ved,
om jeg er en sommerfugl
eller mig
– i larvestadiet 😉

…da indså jeg,
at det er således med Skaberværket,
at mennesket ikke kan udgrunde det,
som sker under solen…
(Frit efter Prædikeren, kapitel 8, vers 17.)

sommerfugl400omvendtkålormens mytos
usammenhængende tid
indre mirakler

Hulheder Forvirrer Helheder

Hulheder Forvirrer Helheder er titlen på et af mine første vandringsmalerier.

Først males lyset og tomheden ind i lærredet. Så står jeg stille og afventende, indtil jeg lader mig invitere og definerer rummet ved ensocirkler og himmeldramaer.

Under dem males det første landskab, og en skikkelse toner frem, dvæler og åbner ballet.

Skikkelsen ser nye landskaber, der opstår og befolkes. Vandrere færdes i lærredet, går på opdagelse, og ved indbyrdes fabuleren skabes maleriet.

Vandringen afrundes med en slutreplik: værkets titel.

Velkommen i din egen vandring.
Imorgen ser du andet end idag.

landskabsvandringer
skygger skaber luft og liv
farverige rum