Bashos Ord

Bashos ord:

I blomsten er alt, du kan se.
I månen er alt, du kan tænke.

Ordene har jeg oversat og gendigtet efter nedenstående citat:

Miru tokoro hana ni arazu to iu koto nashi,
omou tokoro tsuki ni arazu to iu koto nashi

There is nothing you can see that is not a flower;
There is nothing you can think that is not the moon.

*******

måneblomstens vid
strømme skvulper i jorden
svuppende rødder

grønkorn svømmer i solstrål
frodighed under fødder

sommermorgener
fruer blomstrer i kurve
orangegule

indigo månenætter
sansende komplementært

62 stavelser: 2 x (invitation 5 + 7 + 5 og svar 7 +7)
foto og waka: Anne Voel

De Grønne Måner

De grønne måner afløser idag de hvide måner.

GreenGrandma Anne Voel

De grønne månebedstemødre
lærer os at fornemme/sanse/leve
det saftsusende/eventyrlige/universelle
overdådigt udfoldende liv!

De tre hvide måner
er forberedende/hjælpende os til
1. at åbne/modtage
2. at erkende visdom/viden
3. at vælge rette strategier.
Deres virkninger er usynlige/usanselige/underjordiske

De tre grønne måner
fører os til
1. at se/sanse/opleve
2. at lytte/indleve/erkende
3. at medleve/gengive/fortælle.
De forstærker os i sanseligheden
med hud/hår/hormoner!
∗ forrygende/fortryllende/forrykkende ∗

At se/sanse/opleve
er den første grønne månekraft.

Årets 4. nymåne fører os
fra det usynlige/sydende/underjordiske
til det synlige/sprudlende/overjordiske.

De lunefulde vårstrømme 
vil også vitalisere/livliggøre vore drømme.
Så modige mennesker
vil kunne modtage/indtage/overtage
overvældende/genopstandende/smittende
vitalitet og visioner. 

SpringMirror
alle planer!
∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗ 

 

Morgenfruen

Morgenfruens gammeldanske navn var morgenfro (morgenfrisk), og dens latinske betegnelse er Calendula officinalis.

Calendula: “lille tidmåler”, hun tæller soltimerne.
Officinalis: “fra klostres medicinrum”, droge.

Planten har været vidt brugt i folkemedicinen:
1. Hudhelende. Mod bylder, sår og virus.
2. Fordøjelsesbalancerende virkninger på galden, lymfen og fordøjelseshormonerne.
3. Afspændende på mavekramper og menstruationssmerter.

Morgenfrue er en af Moder Maries droger, der især virker ved troens kraft. Hendes engelske navn er Marigold, og hun har været hellig blomst i mange religiøse kulturer før kristendommen. Planten er symbol for Mytekredsen.

Glæden ved morgenfruens overdådige, orangegule og oplysende kurve gør hende til en yndet, tilbedt og elsket plante. Hun tillægges mange flere gode egenskaber, som med troen virker bedre, end kemiske undersøgelser kan dokumentere 😉

Morgenfruen hører til de kurveblomstredes familie. Kurven er en blomsterstand, som omfatter myriader af små blomster.
Hver lille blomst består af en farvet krone, som er formet som et rør eller en tunge, et 2-bladet støvfang/frugtanlæg (hun/yin) og 5 støvblade/dragere (han/yang), der er sammenvoksede til en femstjerne. Hver frugt indeholder kun et frø.
Nogle kurve består af tvekønnede blomster, medens andre indeholder både tvekønnede og enkønnede blomster.

Bemærk 5-stjernerne!

Basho

Basho fødtes 1644, og han døde 1694.
I mellemtiden vandrede han i zen:

Basho400
en vandrer er jeg
lad det så benævne mig
første vinterregn
*

Basho og hans zenfrænder legede med ord og mønstre. I deres stille sind vandrede nonner og munke omkring og digtede udtryk, som de slap løs, når de mødtes.
De delte tilstedeværelse, nærvær og op-lysning (satori) ved brug af waka, hokku og renga.

Den traditionelle waka består af 31 stavelser fordelt på 5 linjer:
5 + 7 + 5 + 7 + 7.

De første 3 linjer er hokku, 5 + 7 + 5 stavelser, som er den indledende invitation og inspiration.
Svaret er de 2 næste linjer: 7 + 7 stavelser.

Renga er kæder af waka.

Under sine vandringer digtede Basho mange hokku, som blev løsrevne ørehængere, genfortalt i hans fodspor. De blev haiku.
Basho’s haiku om frøen er verdensberømt:

gammel fredfyldt dam
frø hopper ud i springet
brat sjaskvåd plasklyd*

Haiku’s univers er årstiderne og livets gang. Skabelsens univers.
De 17 stavelser udfyldes med sansninger i NUet, en modsætning eller et fokus, der skaber undren og en snert af humor. Intet ord er overflødigt.
Formulerede refleksioner, følelser, domme, meninger og belæringer hører ikke hjemme i den opringelige haiku-tradition, som handler om rene betragtninger.

I zentraditionen indeholder haiku muligheden for satori, den numinøse åbning og oplysning af Selvet.
Forrykketheden 😉

MorgenfrueStar250

blomsterstilheden
femstjerner åbenbares
selvoplysende

udspring i skive og rand
livet stråler radiært

åbningens tavshed
fuglesang giver rumklang
hyldest til tomhed

“sans moderjords blomsterpragt
og faderhimmels fugle”

(5 – 7 – 5 – 7 – 7 – 5 – 7 – 5 – 7 – 7)
(AnneVoel-Renga)

Morgenfrue400blackstar

* mine 5-7-5-dansk-udgaver.

Blomstercoaching

Blomstercoaching

Morgenfrue400

blomstertavsheden
femstjerner åbenbares
lysende visdom

udspring i skive og rand
livet stråler radiært

*

500 år før Kristus:

Mahakasyapa søgte coaching hos Buddha.
Kongesønnen fremviste en blomst i tavshed,
og Mahakasyapa blev op-lyst.

500 år senere:

Menneskesønnen coachede i Bjergprædikenen:
Lær af Moder Jords blomsterpragt
og af Fader Himmels fugle!”
*

*Frit efter Mattæus Evangeliet, kapitel 6, vers 25-34.

Buddhatilstanden

BuddhaGul🙂

Buddhatilstanden
betegner sædvanligvis
den oplyste/opløftede/ophøjede
satori

Kongesønnen Gautama gennemgik imidlertid flere tilstande,
som kan beskrives med Søren Kierkegaards stadieteori:

Det æstetiske livsstadium.
Der var engang en kongesøn, der levede i sus og dus.
Gautamas verden var så æstetisk fuldkommen,
som forgængeligheden kunne præstere.
Hans liv handlede om ham selv,
forfængeligheden/præstationer/nydelsen.

Det etiske livsstadium.
Så skete det, at han forlod slottets verden.
Han opdagede lidelsen.
Livsillusionen.
Maya.
Gautama så forskellen på godt og ondt,
og han brugte indsigten/empatien/viljen
til at formulere en moral/etik
og levede derefter.
Hans verden blev menneskehedens dimension,
etikken om Det Gode og askesen.

Det religiøse livsstadium.
Efter en tid erkendte han,
at lykke/tilfredshed/sjælefred ikke opnåedes
ved hverken nydelse eller askese.
Da indtrådte Springet.
Den kierkegaardske formulering
af den livsomvæltende personlige erfaring af Det Numinøse.
Evighedens tomme åbenhed.
Uden vej tilbage!
Kongesønnen/Menneskesønnen overgav sig
til satori-tilstanden/buddha-inkarnationen/universet.

Han levede til sine dages ende.
😉
Hævet over lykke og ulykke.

Manga

manganne4Manga er at tegne øjne.
Og tilføje udenomslir.
Den japanske mangakunsts essens og styrke
virker eller falder med øjnenes udstråling.

Her er 2 eksempler på mangas enkle tegneprincip:

MangaGuyI centrum af hver af de to blyantstegninger
er et par overdimensionerede øjne
og mindre antydninger af næse og mund.

Ved tilføjelser af forskellige hårpragter/hovedformer
skabes egenartede mangapersonager.
Øjne/mund/næse er ens!
MangaGirl

Og ja, manga handler selvfølgelig om mere
end at tegne øjne.

At tegne er jo at se.

Naturtro tegning er at forsøge
at gengive livs-illusionen.
Manga er kunsten at forstærke illusionen
og derved skærpe opmærksomheden.
At se!
Måske at føre til satori?

Digital Spejling

digital spejling
absurde mønstre opstår
nøgne skytræer

TAUkvadrat

under tau-korset
frans og clara lever kyskt
nøjsomt og ydmygt

TAUspejltekst400

skabningers herre
himlen viser sit ansigt
tredje øje ser

Brev fra Jakob

Brev fra Jakob:

Kære søstre og brødre

Ord er magtfulde – og svigefulde!

En hest kan styres med et bidsel,
og et skib kan styres med et ror.
Store kræfter kan styres af småting.
Men tungen er en ustyrlig/utæmmelig kraft.
Den er dødbringende ild fra Helvede.

Den selvsamme tunge kan udstøde
både velsignelser og forbandelser,
da tungen løber over med,
hvad hjertet af fuldt af.

Derfor ville det være OK-visdom
at fylde hjertet med fred, mildhed,
hensynsfuldhed, barmhjertighed
og ærbødighed for livet.
Og sagtmodighed!

Om I vil hinanden det gode,
så styr jeres tunger!

kærlige hilsner
Jakob

Frit efter Jakobs brev 3, 1-18

Ofring og Kannibalisme

PalmeMadeira

Ofring og kannibalisme er påskens ritualer. Skærtorsdag læses  Matthæus kap. 26, vers 25-28, hvor Jesus citeres:

“Tag det og spis det. Dette er mit legeme.”
og
“Drik alle heraf, dette er mit blod.”

Kannibalisme?

Da jeg var barn, blev jeg skrækslagen ved nadverteksten. Jeg fik simpelthen en kvalme, der ved nadvergang har fulgt mig siden. Hvad var dog historien bag de ord?

Påsken har rod i den kanaanæiske frugtbarhedsreligion, hvor fødevareproduktionen var forbundet til kulten. I dens ritualer indgik ofring af den første avl, som frugtbarhedsguden Baal skulle fortære for at styrkes. Førstegrøden kunne være korn, husdyr og menneskebørn, og som stedfortrædende gud indtog præsteskabet ofret. Kannibalisme!

Kulten var kendt på Abrahams tid, så han fandt det OK/naturligt at ofre Isak, indtil en ged kom på tværs. 1. Mosebog kapitel 22…

Kanaanæernes forårsritual var De-Usyrede-Brøds-Fest, som jøderne overtog. De tilføjede fejring af udvandringen fra Ægypten. Oveni den historie lagdes den kristne påske, hvor Jesus, den førstefødte, blev ofret.
For vores skyld!
For min skyld?
Hvilken logik?

At vismanden/mennesket Jesus ville ofres/fortæres, tvivler jeg på.

Men jeg tvivler ikke på, at Konstantin den Store og hans kammersjukker i Nikæa år 325 forfattede en bibel, der blev gennemsyret af deres perversiteter. Den kristne magtmandebevægelse…

Hensigten var at opfinde et religiøst værktøj til at samle “Riget, Magten og Æren“. Indføjet i bønnen Fadervor… Under den gudeagtige magtkonge. Blev Bibelen skabt til undertrykkelse af de “fattige i ånden” ?
Konstantin myrdede både sin førstefødte søn og sin anden kone, moderen til hans efterfølgende sønner! Desuden udsatte han sin dåb til dødslejet, så han kunne synde uhindret indtil renselsesdåben.

Det er kristendommens grundlag…