Vedbend og Kristtorn

Vedbend og Kristtorn bærer livskraften gennem mørketiden i deres vintergrønne outfit, hvorved de fortsætter den livgivende fotosyntese.

I britisk tradition overlever den feminine, frugtbare og fredelige Gudinde, Moder Jord, i vedbend (Hedera helix) med de pentagram-formede blade:
jord, vand, luft, ild og liv!

De fem elementer!

Den maskuline Gud, The Green Man,  bevarer sin kraft gennem vinteren i den stive, stikkende og strittende kristtorn (Ilex aquifolium):

The Holly King
Kristtornekongen

Kraften i Den Grønne Mand bliver mygere hen på foråret, og ved vårfesten overføres den til eg (Quercus robur):

The Oak King
Egekongen

I det mørkeste mørke ved vintersolhverv genfødes lyset/guden/kongen/barnet! Den maskuline aktivitet. I den nordiske mytologi fortælles om Angerboda, der føder fenrisulven, midgårdsormen og dødsrigets dronning Hel, der værner om den gode Balder og Nannna, som skaber den fredelige verden efter Ragnarok.

Når vedbend og kristtorn blomstrer udvikles helrandede blade, blad-dimorfi. Selv guder og gudinder bliver bløde i kanten, når de bliver forældre. 😉

IlexHedera600Kristtorn, Vedbend og Kanølfen

Allan, Carl, Egon og Gorm

Havelampe2
Allan, Carl, Egon og Gorm
– og damestormene
blæste gerne kuplen af havelampen.

Forleden fik lampen en hæklet kyse.
Af gavebånd.
Nu taber den ikke hovedet.

Havelampe3
Lampekysens top er en hæklet blomst
med 6 kronblade af stangmasker.
Fra deres kanter former luftmasker et net,
der føjer kuplens form og bindes under hagen 😉

Indigo

Indigo kom ind i mit liv med Alice. Konfirmationsgaven fra kunstmalernaboer.

Siden har jeg parafraseret Modigliani. Menneskehud og dulgt mørke. Komplementariet. Hudorange varmt liv overfor/opimod indigo dødelig kulde.

Indigo sanses på alle planer. I dæmring, skumring og uvejr spiller himmel, fjord og hav i alle toner af indigo. Ude i sansningen og inde i sindet.

Vibrerende.
Dulmende.
Truende.
Smygende.
Tilskyndende.
Afvæbnende.
Selvlysende!

Indigo lever i skyggerne. Månelysfarvet. I ny og næ. Gennemsyrende ydre og indre landskaber. Sollys ophæver fortryllelsen.

Alice
parafrase efter Modigliani
60 x 80 (beskåret)
Anne Voel
(ikke til salg)

Modiglianis Alice hænger på Statens Museum for Kunst:

 

Admiraler

Admiraler,
takvinger og påfugleøjer
flakser om mig i haven.
Plus citronfugle og kålfugle!

I ægklækningsperioderne
spuler jeg grønkålen,
hvorefter solsorte græsser
de grønne larver.

Enkelte kålorme omsættes ikke
til solsortefjerpragt.
Deres metamorfoses endestation
er min grå frisure
eller i en anden kropscelle.

Da jeg ikke er fanatisk vegetar 😉

alfBlitsInvSH400

SOLSORTEMETAMORFOSE ELLER ?

Drømmer jeg

Metamorfose fra kryber til flyver

Drømmer jeg,
at jeg er en sommerfugl?
Eller er jeg en sommerfugl,
der drømmer, den er mig?

Og hvad sker der inde i en puppe?
Hvordan kan en kryber
forvandles til en flyver?

Min verdensforståelse lammes
af metamorfosens under.
OG af min egen krops forvandling
og afvikling gennem tid.

Vanitas.

Forfængelighed.
Forgængelighed.
Tomhed.
Åbenhed?

Forskellige ord for,
at jeg ikke ved,
om jeg er en sommerfugl
eller mig
– i larvestadiet 😉

…da indså jeg,
at det er således med Skaberværket,
at mennesket ikke kan udgrunde det,
som sker under solen…
(Frit efter Prædikeren, kapitel 8, vers 17.)

sommerfugl400omvendtkålormens mytos
usammenhængende tid
indre mirakler

Konkylier

konk-400hKonkylier er havgaver indebærende mystisk lykkefølelse.

De færreste findes hele.
Alle indeholder en indvendig spiraliseret hule.

Konkens beundringsværdige bygningsværk indbefatter Fibonacci’s Tal og Det Gyldne Snit. Hvordan kan konker magte matematik? Altid de samme ens-snoede proportioner. Magi!

De fleste er hullede. Tøjringsparate som køer. Hulsten og hulkonker er rigdom.

konker400

havet i haven
tøjret lykkefølelse
konkylieport

Mågen

Mågen
er en imponerende skabning.
Nåja, hele fuglekonceptet er ret godt fundet på:
FRIHED!

Frihed er at gå langs havet
i al slags vejr
at iagttage og skrige med mågevæsenerne:

Haurvig Strand, November 2015

Mit hjerte – eller ihvertfald mine ben – står stille,
når en kæmpe enlig svartbag svæver ind i mit syn.
Larus marinus.
Havmågen!

Engang skyllede havet en død måge op mellem mine fødder.
Med brækket hals og flydende blod.
Selvom jeg lever vegetarisk, tilberedte jeg et mågemåltid.

Brystkødet smagte så inderligt af hav, og hjertet var en godbid.
Vingerne, kraniet og oplevelsen blev til en fortælling.

Historien gentog sig år senere: Alt-Godt-Fra-Havet!

Forøget vandstand

 

 

Haurvig Strand, November 2015

14. 11. 2015, Haurvig Strand.

Forøget vandstand nedbryder havklitterne langs mine forfædres land.

Formødrene forbandede bilismen, som vansirer landskabet med veje, forurener luften og gør mennesker selviske.
Bilister er slaver af bilen; den har magten.

Måske vil udstødningsgasserne medføre issmelten, så havet vil oversvømme den vansirede jord, genskabe bilfrit landskab – og frisætte mennesket.

Hulheder Forvirrer Helheder

Hulheder Forvirrer Helheder er titlen på et af mine første vandringsmalerier.

Først males lyset og tomheden ind i lærredet. Så står jeg stille og afventende, indtil jeg lader mig invitere og definerer rummet ved ensocirkler og himmeldramaer.

Under dem males det første landskab, og en skikkelse toner frem, dvæler og åbner ballet.

Skikkelsen ser nye landskaber, der opstår og befolkes. Vandrere færdes i lærredet, går på opdagelse, og ved indbyrdes fabuleren skabes maleriet.

Vandringen afrundes med en slutreplik: værkets titel.

Velkommen i din egen vandring.
Imorgen ser du andet end idag.

landskabsvandringer
skygger skaber luft og liv
farverige rum