Kategori: havebrug

Udgivet den

Heleneurten

Heleneurten troner over de andre stauder i min have. Hendes rod er et helt apotek.

Inula helenium, Læge-Alant, er en oldgammel gulblomstret droge, hvis rod altid har været brugt i folkemedicin og i absint/bitre. Hun indeholder en kombination af molekyler, der virker helende på indre slimhinder. Derfor er hun universalmiddel mod hoste, mavebesværligheder og ubalancer, der hidrører fra livmoderen.

Heleneurten har sit navn fra jordens skønneste kvinde. Helene var datter af Leda og svanen (Zeus), og hun blev gift med Sparta-kongen Menelaos. Men hun blev bortført til Troja af Prins Paris. Han havde “fået” Helene af gudinden Afrodite, fordi han kårede hende til Olympens smukkeste gudinde – foran Hera og Athene, som begge blev tøsesure. Den gudinderivaliseren medførte Den Trojanske Krig…

Da Helene lod sig bortføre fra Spartas slot forlod hun alle sine fine kjoler, juveler og andre rigdomme. Med sig tog hun blot den urt, der holdt hormonerne i balance: Helenes Urt.
Blandt keltere kaldes planten for Elverurten.

Helene400sHeleneurtens højthævede gule blomster.

Heleneurten/Elverurten/Læge-Alant bør ikke anvendes under ønsket graviditet og amning, hvor hormonerne ikke skal balanceres. De skal følge naturens fluktuerende orden og skærme/beskytte/initiere det lille nye menneske.

Om Helenes skæbne efter Trojas fald fortælles flere farverige historier.
Med/uden urten?

Udgivet den

Hyacint og Narcis

Hyacint og Narcis er to planter, der opstod af græske ynglinge.
Sådan fortæller de græske myter.

Hyakinthos var en dreng, der blev attrået af flere mandlige guder. De blev jaloux på hinanden, og under en kappestrid blev yndlingen dræbt. Af hans blod genopstår hyacinter hvert forår for dog at dø tidligt.

Narcisser blomstrer også tidligt og kortvarigt til minde om Narcissus, som forelskede sig i sit eget spejlbillede. Han groede fast – og visnede.

Således bliver havens blomster en fortløbende fortælling om græske yndlinge/ynglinge og moralske opsange.

forårets blomster
overdådigt blåt og gult
hastigt falmende

HyaNar
kærlighedens vildveje
ynglinge i erindring

Waka: Anne Voel

Udgivet den

Solsort og Due

solsort og due
to spiralsnoede æg
forventningens tid

DHH21solsortDue

afkommet fløj af reden
sort due og hvid solsort

Udgivet den

Havens Frugter

Havens frugter er en speget suppedas.

I denne tid høstes frugter af squash, ærter og jordbær. Botanisk set er ærter en bælgfrugt, og squash er et bær, men det er jordbærfrugten ikke. Den er en flerfoldssamfrugt af nødlignende stenfrugter. Ovenikøbet en falsk frugt, fordi den spiselige del er dannet af den opsvulmede blomsterbund og ikke af frugtknuden. Den indgår derimod i de små nødlignende stenfrugter, der sidder på den opsvulmede røde, søde og aromatiske blomsterbund.

Frugter400s

4 forskellige bærfrugter + 3 falske flerfoldssamfrugter 😉

Stikkelsbær, ribs og tomat er bær, det gælder også appelsin, citron, agurk og banan. Og avogado er et et-frøet bær! Men kirsebær, blomme og hyld er stenfrugter. Frugtknuden er her omdannet til et ydre kødet lag om et hårdt stencellelag, der omgiver frøet. Frøet kan frigives ved at knække stenen – ligesom en mandel.

Æble, pære og rønnebær er kernefrugter.

Rodfrugter er botanisk set en absurd betegnelse, da en rod anatomisk set ikke bærer blomster og sætter frugt.

Kartofler og jordskokker er ikke rødder, men stivelsesholdige underjordiske stængler. Knoldselleri er en overjordisk opsvulmet stængel, medens persillerod, pastinak og gulerod faktisk er rødder!

Hvordan en grøntsag defineres, er udenfor botanikeres kompetencekapacitet…

Ikke alt er, hvad det siges at være, og sådan er der så meget 😀

Udgivet den

Brumbassedøtre

brumbassedøtre
opvartende dronningen
og larver i bo

Humlebi400s

tusindstrålens bladplade
prinsessernes dansegulv

Udgivet den

En Abildgård

En abildgård er min alderdomsvision.
Efterhånden som jeg svækkes, vil æbletræerne overtage havemagten og dække luftrummet.

I min barndomshave groede æbletræet: Ingrid Marie er for mig det arketypiske æble. Træets form og gedigenhed. Dets sene blomstring og langsomme modning. Æblets smag af hele sommeren, der breder sig ud i alle dele af kroppen.

Den første æble, jeg plantede, var selvfølgelig et IngridMarie-træ. I baghaven. Men allerede det første år fik hun sårkræft. Jeg græd med hende. Mine naboer “trøstede” mig. Alle deres æbletræer er syge, og de får rigeligt med æbler hvert eneste år!

Senere plantede jeg endnu et æbletræ med IngridMarie-skilt. Oveni en moderkage. Det viste sig at være en helt anden sort, som jeg ikke lige kan genkende. Nu benævnes hun: Moderkageæblet.

Sidste år plantede jeg så en baby-IngridMarie i kartoffelkomposten. Hun ser ud til at trives og bærer endog et par æbler, hvis høst bliver en fest 😉

JamesGrieve400s
JamesGrieve over Tusindstråle

I haven boede i forvejen Lobo og JamesGrieve. James stod midt i den håret-høgeurt-græsplæne, der fyldte hele haven. Han blev centrum for en iris bue, der kanter staudebedet.

Lobo stod helt forkrøblet under bøgen. Han fik en plads i forhaven, hvor han står rank og himmelstræbende. Han deler luftrum med moderkageæblet og det senere plantede madæble: Varde/Bramley.

I baghaven har JamesGrieve og de to IngridMarier selskab af Jonagold og Rød BelleBoskop. Langs sydterrassen gror Katja, Elstar og CoxOrange.

Hver morgen hilser jeg på mine æblevenner og “afluser” dem for hussnegle, spind, krøllede blade, misfrugt osv. 😀

Udgivet den

Drage på Rede

drage på rede
vågende over have
skovranker i flor

DHH13b-400s

fusk borttryllende husmur
opstyltende nedløbsrør

DHH13raw400

Udgivet den

Hvidløgshøsten

Hvidløgshøsten nærmer sig.
Lige inden vintersolhverv sattes en række hvidløg i kanten af staudebedet – overfor Ingrid-Marie-bedet.

Garlic1-400

De groede godt gennem vinteren og foråret.
Da jorden jo var kold, var næringsstoffrigørende mikrober gået i hi, så det var småt med tilgængelig næring. Derfor fik de tilskud af hestepærevand og natpotten, hvilket bekom dem godt:

Garlic1apr

De groede om kap med deres hvidløgs-brødre på indersiden af jordbærplanterne i Ingrid-Marie-kål-bedet.

Men nu trænges solhvervshvidløgene af stauderne:

GarlicJune1-500

Både de og jordbærhvidløgene tørrer i toppene, så om få dage høstes de. Samtidig opgraves jordbærbørn, som i dette øjeblik overvejes at flyttes over i den frigivne staude-kant-række…

DHH-400s

😉

DHH12-totem

Udgivet den

Biodiversitet

Biodiversitet er livets princip.
Mangfoldig forskellighed!

Biodiversitet i havebrug er at tage hensyn til, at planter bruger jordens næringsstoffer forskelligt gennem året. Desuden rammer sygdomme/skadedyr specifikke arter, så smitte begrænses og næringsoptagelsen fordeles ved at dyrke forskellige plantefamilier mellem hinanden.

BioDiv1red600

Dette bed anlagdes sidste år med kartofler i kompost.
De første kartofler høstedes i bedets midte, hvor et æbletræ (Ingrid Marie) blev plantet.
Efterfølgende kartofleropgravning gav plads til udplantning af grønkål i dans omkring Ingrid Marie. Hun fik en god start i komposten mellem kartofler/grønkål. Da hun blev træt i løvet, tog grønkålene til i vækst gennem efterår/vinter.

Efterhånden som de sidste kartofler blev høstet, blev jordbær plantet langs bedkanterne, og indenfor dem sattes hvidløg, der straks gik igang med at vokse.

Gennem vinteren og det tidlige forår høstedes grønkål dagligt.
Da de blev nedlagt, lagdes vel omsat kompost omkring Ingrid Marie og ud til kanterne med hvidløg og jordbær.

Idag er bedet frodig mangfoldighed:

Æble, hvidløg (høstes snart), jordbær (høstes nu), majs, hestebønner, krybbønner og squash, som høstes løbende ind imellem hinanden. Og blandt blomstrende skønheder: hjulkroner (selvsåede), morgenfruer (selvsåede) og solsikker.

Næste år vil Ingrid Marie omgives af bladgrøntsager, der ikke skader hendes rodnet ved høst, – indenfor jordbær-kanten 😉