PTSD

PTSD er PostTraumatiskStressDisorder:
granatchok, soldater/belastnings-syndrom.

Lidelsen grundlægges i situationer,
hvor chok/kaos/traumer SKAL udholdes
gennem længere tid.
Al viljestyrke bruges på udholdenhed,
og den skal tøjle kroppens naturlige adrenalin-reaktioner:
flugt/handling/kamp.
Fastlåst magtesløshed!
Den tilstand nedbryder sindet varigt.
(Kortvarige chok/kaotiske/traumatiske oplevelser
kan de fleste psyker bearbejde og komme igennem.)

Efterfølgende genopleves trauma-situationerne
som flashback-mareridt
– både i sovende og vågen tilstand –
og stresshormoner gennemsyrer mennesket,
der lammes i en slags psykose,
hvor kroppen geares til flugt/kamp/handling.

Hele sanseapparatet/syn/lyde/lugte forvrides,
og fortid overdøver nutid.
Selvom man befinder sig blandt venner/familie/TV
lang tid efter de traumatiske oplevelser.
Og velmenende opmærksomhed
kan ligefrem forstærke lidelsen…

Pludselige overraskelser kan udløse angstpsykosen.

Den PTSD-ramte kortlægger efterhånden,
hvilke udløsningsfaktorer, der skal undgås.
Lidelsen medfører ofte ensomhedsbehov,
og veteraner med soldatersyndrom isolerer sig ofte i naturen.

Da jeg som barn besøgte min farmor på Holmsland Klit,
var landskabet øde/sommerhusfrit.
De lokale beboede de få huse,
men i to øde-beliggende jagthytter
levede to soldater med granatchok.

Min far besøgte af og til den ene.
Med tobak.
Omkring 1960.
Jeg fik lov at komme med,
hvis jeg forholdt mig tavs.

Soldatens hus og møbler var bygget af drivtømmer.
Gulvet var den fineste mosaik af flade strandsten.
I hjørnet stod hans bøsse,
og ved den lå en stor jagthund;
han havde mange skind.
Han var en meget venlig mand,
og jeg fik lov til at svare,
hvis han spurgte mig om noget.

Dengang forstod jeg ikke,
hvorfor han levede sådan.
Men da jeg mange år senere
blev psykisk/socialt lammet af PTSD
og søgte eneboerens regelmæssige
fra-hånden-til-munden-liv,
så huskede jeg pludselig Soldaten og hans liv…

KanDaisy