PTSD

PTSD er PostTraumatiskStressDisorder:
granatchok, soldater/belastnings-syndrom.

Lidelsen grundlægges i situationer,
hvor chok/kaos/traumer SKAL udholdes
gennem længere tid.
Al viljestyrke bruges på udholdenhed,
og den skal tøjle kroppens naturlige adrenalin-reaktioner:
handling, flugt eller kamp.
Fastlåst magtesløshed!
Den tilstand nedbryder sindet varigt.
(Kortvarige chok/kaotiske/traumatiske oplevelser
kan de fleste psyker bearbejde og komme igennem.)

Efterfølgende genopleves trauma-situationerne
som flashback-mareridt
– både i sovende og vågen tilstand –
og stresshormoner gennemsyrer mennesket,
der lammes i en slags psykose,
hvor kroppen geares til handling, flugt eller kamp.
Uden grund i den nutidige virkelighed.

Hele sanseapparatet/syn/lyde/lugte forvrides,
og fortid overdøver nutid.
Selvom man befinder sig blandt venner, familie eller alene i hverdagen
lang tid efter de traumatiske oplevelser.
Og velmenende opmærksomhed
kan ligefrem forstærke lidelsen…

Pludselige overraskelser kan udløse angstpsykosen.

Den PTSD-ramte kortlægger efterhånden,
hvilke udløsningsfaktorer, der skal undgås.
Lidelsen medfører ofte behov for at være alene,
og veteraner med belastningssyndrom isolerer sig ofte i naturen.

Da jeg som barn besøgte min farmor på Holmsland Klit,
var landskabet øde/sommerhusfrit.
De lokale levede i de få helårshuse,
men to øde-beliggende jagthytter fjernt fra hinanden
var beboet af to soldater med granatchok.
Veteraner.

Min far besøgte af og til den ene.
Med tobak.
Jeg fik lov at komme med,
hvis jeg forholdt mig tavs.

Soldatens hus og møbler var bygget af drivtømmer.
Gulvet var den fineste mosaik af flade strandsten.
I hjørnet stod hans bøsse,
og ved den lå en stor jagthund;
han havde mange skind.
Han var en meget venlig mand,
og jeg fik lov til at svare,
hvis han spurgte mig om noget.

Dengang forstod jeg ikke,
hvorfor han levede sådan.
Men da jeg mange år senere
blev psykisk og socialt lammet af PTSD
og søgte eneboerens regelmæssige
fra-hånden-til-munden-liv,
så huskede jeg pludselig Soldaten og hans liv…

KanDaisy