Tag: mønstre

Solhvervsdukkerne brændes i Skt. Hans-bålet. Dukkerne indeholder/symboliserer de dæmoner/neuroser/ubalancer, som dræner os for livsenergi. Et renselsesritual!

I dagene op til solhverv ransages det forgangene år for negative episoder/oplevelser/følelser, der besætter/dræber/misbruger livseneri.
“Dæmonen” formuleres og nedskrives på papir/stof/træ (brændbart materiale):

Min vrede over…
Min bekymring for…
Mit begær efter…
Min jalousi overfor…
Min angst for…
Min mobilafhængighed.
Og Så Videre Med Meget Mere 😉

Omkring ordene vikles avispapir/strå/klude således, at dæmoni-benævnelserne bliver hjertet i en dukke, der formes omkring det.
Ritualdukkens form mumificeres ved at vikle linnedstrimler omkring. Sluttelig kan det ydre stof dekoreres.

Medens dukken konstrueres, forestiller man sig, at man slipper den negative kraft ind i dukken og binder den fast. Man gennemgår en mental afsked med besættelsen/ondskaben/dæmonen…

Dukken puttes i det utændte bål, kastes i buldrende flammer eller begraves i de ulmende eftergløder, hvorved ilden fortærer den.

Ritualet er egentlig meget privat og personligt.
Megen livsenergi bindes i følelser, som vi ikke deler med andre.
Det hemmelige kan fylde uforholdsmæssigt meget, men det kan frigøres/løsnes ved dukkeritualet.
Et skriftemål!

For nogen kan det være befordrende at dele bekendelserne med andre i en gruppeterapeutisk proces.

Det sjoveste ved dukkeritualet er virkningen;-)

 

Trolden Kanølf overvåger ritualdukkebinderi.

Se også Kanølf binder runer.