Isnende Ild
Anne Voel
80 x 100
4800 kr.
Vår
.
vår
.
Vedbend og Kristtorn
Vedbend og Kristtorn bærer livskraften gennem mørketiden i deres vintergrønne outfit, hvorved de fortsætter den livgivende fotosyntese.
I britisk tradition overlever den feminine, frugtbare og fredelige Gudinde, Moder Jord, i vedbend (Hedera helix) med de pentagram-formede blade:
jord, vand, luft, ild og liv!
Den maskuline Gud, The Green Man, bevarer sin kraft gennem vinteren i den stive, stikkende og strittende kristtorn (Ilex aquifolium):
The Holly King
Kristtornekongen
Kraften i Den Grønne Mand bliver mygere hen på foråret, og ved vårfesten overføres den til eg (Quercus robur):
The Oak King
Egekongen
I det mørkeste mørke ved vintersolhverv genfødes lyset/guden/kongen/barnet! Den maskuline aktivitet. I den nordiske mytologi fortælles om Angerboda, der føder fenrisulven, midgårdsormen og dødsrigets dronning Hel, der værner om den gode Balder og Nannna, som skaber den fredelige verden efter Ragnarok.
Når vedbend og kristtorn blomstrer udvikles helrandede blade, blad-dimorfi. Selv guder og gudinder bliver bløde i kanten, når de bliver forældre. 😉
Kristtorn, Vedbend og Kanølfen
Drømmer jeg
Drømmer jeg,
at jeg er en sommerfugl?
Eller er jeg en sommerfugl,
der drømmer, den er mig?
Og hvad sker der inde i en puppe?
Hvordan kan en kryber
forvandles til en flyver?
Min verdensforståelse lammes
af metamorfosens under.
OG af min egen krops forvandling
og afvikling gennem tid.
Forfængelighed.
Forgængelighed.
Tomhed.
Åbenhed?
Forskellige ord for,
at jeg ikke ved,
om jeg er en sommerfugl
eller mig
– i larvestadiet 😉
…da indså jeg,
at det er således med Skaberværket,
at mennesket ikke kan udgrunde det,
som sker under solen…
(Frit efter Prædikeren, kapitel 8, vers 17.)
kålormens mytos
usammenhængende tid
indre mirakler
Mågen
Mågen
er en imponerende skabning.
Nåja, hele fuglekonceptet er ret godt fundet på:
FRIHED!
Frihed er at gå langs havet
i al slags vejr
at iagttage og skrige med mågevæsenerne:
Mit hjerte – eller ihvertfald mine ben – står stille,
når en kæmpe enlig svartbag svæver ind i mit syn.
Larus marinus.
Havmågen!
Engang skyllede havet en død måge op mellem mine fødder.
Med brækket hals og flydende blod.
Selvom jeg lever vegetarisk, tilberedte jeg et mågemåltid.
Brystkødet smagte så inderligt af hav, og hjertet var en godbid.
Vingerne, kraniet og oplevelsen blev til en fortælling.
Historien gentog sig år senere: Alt-Godt-Fra-Havet!