Naturens Gang bestemmes af solen og månen – og af den dominerende art på kloden, som vil ‘amuse itself to death’ (Roger Waters). Undervejs vil den udslette mange af sine medskabninger…
Engang oplevede mennesket naturen som en del af sin egen krop.
Krop-bevidstheden!
I dag er kroppene blot vedhæng på digitale dimserier, elektroniske skærme, hvidevarer, biler og andre forbrugsafhængigheder, som er produceret af jordens kød og knogler…
Og den frie vilje er en saga blot. En skrøne.
Eller en myte med adgang til visdom?
Folkenes urgamle myter er gennemsyrede af ærbødighed overfor naturen. Dens herskere æres som Moder Jord, Fader Himmel, Bedstefar Sol og Bedstemor Måne.
Den ærbødighed skal genoplives, hvis livet på vores fælles planet skal fortsætte.
Naturen, myterne, kunsten og bæredygtigt jordbrug er grundlag for min glæde, viden og fornemmelse for livet, som jeg gerne vil dele med andre.
Derfor skriver jeg – med henblik på at hele verden! Intet mindre… 😉
Solåret fødes ved vintersolhverv, hvor natten er længst. Dag for dag øges antallet af lyse dagtimer indtil sommersolhverv, hvor dagen er længst. Derfra tiltager nattens længde indtil vintersolhverv, hvorfra rytmen gentages.
Et solår varer 365-366 døgn/jordrotationer.
Bedstefar Sols skin varierer og skaber årstiderne, som fejres ved 8 fester, hvor himmelens og jordens kræfter skiftevis fejres.
De fire fester for Fader Himmel er
vintersolhverv,
forårsjævndøgn,
sommersolhverv,
efterårsjævndøgn.
Imellem dem festes for Moder Jord:
Lysfesten 2. februar: Moder Jords jomfruelige mandbarhed.
Vårfesten/Løvspringsfesten/Valborgsaften, 30. april: Moder Jords liflige frodighed.
Høstfesten 2. august: Moder Jords modning og afkom.
Mørkefesten/Løvfaldsfesten/DeDødesNat, 31. oktober: Moder Jords forfald og hvile.
De 8 årstidsfester for solen, himmelen og jorden krydres af de 12-13 månefester, hvor Bedstemor Måne hyldes, og månekræfterne modtages.
Månen bruger 28-29 døgn på sin dans om jorden. Det betyder, at et hvilket som helst sted på jorden vil opleve 12-13 månetider i løbet af et solår.
Den første halve månetid er ny: den usynlige nymåne tiltager til den fulde måne midt i månetiden. Dernæst indtræder næ: månelyset aftager og slukkes helt lige inden fødslen af den næste månetid.
Bedstemor Måne står op 1-1½ time senere hver dag, så når hun danser ny på himlen med Bedstefar Sol, kan hun formørke ham (solformørkelse); og når hun er fuld om natten, så kan Moder Jord skygge for lyset fra Bedstefar Sol (måneformørkelse). Den dans påvirker verdenshavene: Flod og Ebbe.
Gennem menneskehedens historie har folk sanset og indrettet sig efter solen, månen og de kræfter, hvormed de påvirker jordelivet. Min udgave af den nordiske månemyte kan læses her: Månemyten.
Indianske myter fortæller, at Bedstemor Måne vejleder de tobenede ved hver ny måne. Min fortolkning af de månemyter læses her: En Klanmor.
Andre indlæg i samme genre: De 8 Årstidsfester , Fuldmånen efter Jævndøgn , De Grønne Måner , Solen formørkes , De Dødes Nat , Kyndelmisse , Nordens Solhjul , Ofring og kannibalisme , Flod og Ebbe , Basho’s Ord