Mellem jord og himmel
Luciabrud
Som 12-årig var jeg Lucia-brud i min skole. Det var før Arbejdstilsynet forbød levende lys i kronen. Mine gangbevægelser medførte, at flydende varm stearin dryppede ned i min hovedbund. Brændende fornemmelse! Småpiger fra 1. klasse “fik lov” til at pille stearinen ud af mit hår. Frydefuldt 🙂
Leve Luciatraditionen!
Og Gullvejg-fortællingen…
Væversken er den klanmor, der forbindes med årets tiende fuldmåne. At væve/flette er symbolhandlinger på nyskabelse.
Nye mønstre. Nye tanker. Nye vaner.
I den nordiske mytologi forbindes nornerne med den vævende symbolhandling.
Klanmor-traditionen fortæller, at denne fuldmåne er en gunstig højtid at væve/flette nye tråde og mønstre ind i livet.
Blodmånen er på himmelen i aften.
Jordens skygge dækker månen.
Totalformørkelse!
En blodmåne varslede kaos i menneskehedens sanselige fortid…
Blodmåne
27. juli 2018
Månens ny og næ gennem solårets 12-13 månetider angiver livsudfoldelsen for planter, dyr og mennesker:
hviletid/forberedelse (3 hvide måner)
spiring/vækst (3 grønne måner)
blomstring/befrugtning (3 gule måner)
modning/forfald (3 røde måner)
forvandling (1 blå måne)
Kanzan i fuldt flor
midlertidigt overflod
en pink blomstringstid
Kanzan er sortsnavnet
på mit lyserøde kirsebærtræ.
Med overdådige blomster.
En imponerende tilstand.
Udfoldende.
Livssprudlende.
Kortvarig.
Kanzan var en poet,
der digtede på en bjergtop.
den kolde bjergtop
digter i kongetilstand
lyserød krone
Se også indlæg om Pink og om Kanzan
Forfatterportræt af den intense tidløse fortæller.
Nutidens Scheherazade.
Mit forsøg på at tegne intensiteten af Isabel Allende’s 13 omtalte kvinder ind i ét portræt 😉
Mød kvinderne i klummerne:
13 kvinder og Afrodite.
Zarité, Isabel og Eliza
Paulina, Aurora og Clara
Inés, Violette og Alma
Irene, Eva, Maya – og Paula
Anne Voel: IA-portræt-frise.
At lege er at lære!
Så jeg legede videre og formede et portræt mere.
Af flere kvinder, der udviklede sig
og afløste hinanden under processen.
Ja, det er den samme tegning,
der moduleres gennem hele frisen.
Fra et ungt udtryk gennem aldring til en ældre dame:
Anne Voel: Portræt Leg
Inspireret af GRAPEFRUIT:
skær et hul i et rabarberblad
se derigennem på himmelen
gør det samme med
et rødt rosenkronblad
et blåt kronblad fra en tibetansk valmue
en gul tungeformet randkrone fra en solsikke
bemærk himmelens farver
når blomstertiden kommer
GRAPEFRUIT er Yoko Ono’s
lille sorte smittende værk fra 60erne.
Hypatia den Ældre:
Hypatia var 45-65 år, da hun døde.
Her ældes hun i sort-hvid:
Forleden blev hun tegnet i farver:
tyngdekraftens træk
nedad som kohalerne
mellem skuldrene
Tegninger, fotografier,
manipulationer og haiku:
Anne Voel
Om Hypatia fortælles i tidligere klummer:
“Er det os ?”
Kanølfen kiggede længe på tegningen.
“Jeg kan godt se, hvem der skal forestille hvem…”
“Men jeg føler ikke din forestilling banke i mit troldehjerte.
Har vi kun tre ører ?”
“Ja,” svarede jeg,
“så kan I høre hinandens tanker.”
…
“Må vi lige være fri !?!
Det er en ommer!”
“Er det mig?” spurgte Kanølfen
“Hvad synes du?” svarede jeg
Efter en lang tænkepause svarede den:
“Der mangler en!”
“? ? ?”
“Jo, vi er jo da to!”
“Hvad mener du?”
“Kanølfus OG Kanølfa!
Kunne du ikke lige tegne mig som to?”
“Giv mig et par dage,
en til hver…”
“Det manglede bare.”
Plupp og Kanølf er småfolk.
Trolde 😉
Venner 😀
Plupp bor i en kåte i Lapland.
Inga Borg malede og fortalte om Plupp’s liv.
Helt vidunderligt:
Kanølfen besøgte Pluppen og lærte at bygge den kåte,
som nu bebos af havens småfolk og pindsvin.
Den graves dybere og dybere – dag for dag…