Tag: mad

Udgivet den

Morgenfruen

Morgenfruens gammeldanske navn var morgenfro (morgenfrisk), og dens latinske betegnelse er Calendula officinalis.

Calendula: “lille tidmåler”, hun tæller soltimerne.
Officinalis: “fra klostres medicinrum”, droge.

Planten har været vidt brugt i folkemedicinen:
1. Hudhelende. Mod bylder, sår og virus.
2. Fordøjelsesbalancerende virkninger på galden, lymfen og fordøjelseshormonerne.
3. Afspændende på mavekramper og menstruationssmerter.

Morgenfrue er en af Moder Maries droger, der især virker ved troens kraft. Hendes engelske navn er Marigold, og hun har været hellig blomst i mange religiøse kulturer før kristendommen. Planten er symbol for Mytekredsen.

Glæden ved morgenfruens overdådige, orangegule og oplysende kurve gør hende til en yndet, tilbedt og elsket plante. Hun tillægges mange flere gode egenskaber, som med troen virker bedre, end kemiske undersøgelser kan dokumentere 😉

Morgenfruen hører til de kurveblomstredes familie. Kurven er en blomsterstand, som omfatter myriader af små blomster.
Hver lille blomst består af en farvet krone, som er formet som et rør eller en tunge, et 2-bladet støvfang/frugtanlæg (hun/yin) og 5 støvblade/dragere (han/yang), der er sammenvoksede til en femstjerne. Hver frugt indeholder kun et frø.
Nogle kurve består af tvekønnede blomster, medens andre indeholder både tvekønnede og enkønnede blomster.

Bemærk 5-stjernerne!

Udgivet den

Ofring og Kannibalisme

PalmeMadeira

Ofring og kannibalisme er påskens ritualer. Skærtorsdag læses  Matthæus kap. 26, vers 25-28, hvor Jesus citeres:

“Tag det og spis det. Dette er mit legeme.”
og
“Drik alle heraf, dette er mit blod.”

Kannibalisme?

Da jeg var barn, blev jeg skrækslagen ved nadverteksten. Jeg fik simpelthen en kvalme, der ved nadvergang har fulgt mig siden. Hvad var dog historien bag de ord?

Påsken har rod i den kanaanæiske frugtbarhedsreligion, hvor fødevareproduktionen var forbundet til kulten. I dens ritualer indgik ofring af den første avl, som frugtbarhedsguden Baal skulle fortære for at styrkes. Førstegrøden kunne være korn, husdyr og menneskebørn, og som stedfortrædende gud indtog præsteskabet ofret. Kannibalisme!

Kulten var kendt på Abrahams tid, så han fandt det OK/naturligt at ofre Isak, indtil en ged kom på tværs. 1. Mosebog kapitel 22…

Kanaanæernes forårsritual var De-Usyrede-Brøds-Fest, som jøderne overtog. De tilføjede fejring af udvandringen fra Ægypten. Oveni den historie lagdes den kristne påske, hvor Jesus, den førstefødte, blev ofret.
For vores skyld!
For min skyld?
Hvilken logik?

At vismanden/mennesket Jesus ville ofres/fortæres, tvivler jeg på.

Men jeg tvivler ikke på, at Konstantin den Store og hans kammersjukker i Nikæa år 325 forfattede en bibel, der blev gennemsyret af deres perversiteter. Den kristne magtmandebevægelse…

Hensigten var at opfinde et religiøst værktøj til at samle “Riget, Magten og Æren“. Indføjet i bønnen Fadervor… Under den gudeagtige magtkonge. Blev Bibelen skabt til undertrykkelse af de “fattige i ånden” ?
Konstantin myrdede både sin førstefødte søn og sin anden kone, moderen til hans efterfølgende sønner! Desuden udsatte han sin dåb til dødslejet, så han kunne synde uhindret indtil renselsesdåben.

Det er kristendommens grundlag…

 

Udgivet den

Syv-Kål

Syv-Kål er fastetidens vitaminbombe:

Grønkål, Rosenkål, Hvidkål,
Skvalderkål og Kørvel,
Brændenælde og Roetop.

De tre første tilhører kålfamilien
og har overvintret i haven.
Skvalderkål og kørvel er vilde skærmplanter,
som ofte findes sammen med nælden.
Roetop er fra grønnede bede-/kål-roer,
og roesnit kan såmænd følge med.

Syvkål bruges i supper, stuvninger og/eller tærter.

Suppe:
Løg/hvidløg/porrer svitses i øko-smør
og tilsættes den hakkede/klippede/snittede 7-kålblanding.
Simrer, fortyndes og krydres efter behag.
Suppen kan tyknes med revet kartoffel/havregryn/linser.
Økologiske æg kan pocheres i den simrende urtesnask.

Stuvning:
En opbagning kreeres af smør og mel,
hvortil ufortyndet urtesuppe tilsættes.
(Uden tilsat fortykning og æg!)

Tærtefyld:
Tre økologiske æg piskes med lidt siet suppevand,
havregryn og revet kartoffel (evt. kartoffelmel).
Revet ost og kogt/drænet syvkål tilsættes.
Hældes i en forbagt tærtebund
og bages til ægblandingen er stivnet.

Nye skud af mælkebøtte, mynte,
persille og/eller hvid/pur-løgtoppe
pynter på det hele, medens vi venter på,
at “jorden slipper jernet”.
Så længe den kolde, våde, iltfattige jord
hænger ved harven, er jorden ikke tjenlig.

Tjenligheden viser sig også ved,
at enårigt ukrudt spirer.
Lad bare spirerne gro godt,
så alle ukrudtsfrø bruges op,
inden de fjernes,
og madplanterne sås.

Se også DenGrønneGryde!

Velbekomme!

Mine formødre i kærlig erindring.

Udgivet den

Kartofler Lægges

Forsythia400

Kartofler lægges og roser klippes, når vårguld(forsythia) begynder at blomstre. De gule blomster proklamerer, at jordens safter igen er flydende.

Kartofler tilhører natskyggefamilien sammen med tomater, capsicum (peber(rød/grøn)paprika/chili) og aubergine(ægplante).

Natskyggerne omfatter også voldsomt giftige planter, hvoraf flere gror i vor natur: bulmeurt, galnebær, alrune, pigæble og natskyggerne(sort/bittersød).
De grønne dele af kartoffel-/tomat-planter er ligeledes giftige.
Og tobak!

Giftene er nervegifte, som bl. a. hindrer åndedrættet og iris i at trække sig sammen. Få dråber i øjet af Belladonna/Galnebær medfører store pupiller(BellaDonna-øjne).
Galnebær blev også brugt af den skotske Kong Duncan mod danerne for omtrent 1000 år siden. Han blandede urten i deres(vores!) mad.
De fleste døde!
“Vellykket” terrorangreb!

Tobak indeholder som bekendt en kraftig nervegift, og nikotinstoffer(neonics) bruges mod insekter i jordbrug. Selv i små doser er giften dødelig; og mindre doser skader hjerne/nerver. Det medfører adfærdsændringer. Eksempelvis kan brumbasser ikke finde hjem, så deres samfund kollapser.
Neonics ophobes i naturen.
Om de går på menneskernerver, er et farligt spørgsmål…

Pigæble/Datura findes i en pynte-udgave: Engletrompet, der er så giftig, at man kan svimle blot ved duften/lugten! Desværre er selv forhandlere uvidende om plantens giftighed.

Natskyggefamilien kan være et heftigt bekendtskab, og min begejstring for den (inkl. kartofler/tomater/capsicumpeber) er behersket 🙁

Udgivet den

Dave Goulson

Humlebi1Brumbasse/Humlebi

Dave Goulson er en engelsk entomolog med ekspertise i humlebier. I bedste blink-i-øjet-britiske naturvidenskabelige fortælletradition har han forfattet to bøger:

A Sting in the Tale – My Adventures with Bumblebees
og
A Buzz in the Meadow

Begge bøger indeholder gribende historier om insekternes dramatiske liv – og om forsker-folkefærdet.

Verdens fødevareproduktion afhænger af biers bestøvning af kulturplanter. Men bestøvernes levesteder/habitater forsvinder, når landbrugets kæmpestore monokultur-marker inddrager enge/krat/læhegn/randzoner.
Giftbehandling af skadedyr rammer selvfølgelig og desværre også nyttedyr.
Så livsvilkårene for frodig mangfoldighed forringes katastrofalt.

I 1962 udgav Rachel Carson “Silent Spring”, hvori hun redegjorde for, at den manglende fuglesang om foråret skyldtes insekticidet DDT.
Midlet blev forbudt.

Efterfølgende udvikledes insektgifte af nikotinstoffer, der jo er nervegifte: neonicotinoider. Neonics. Nikotinoider.

I sidste del af A Buzz in the Meadow redegør Goulson for nikotinmidlernes virkning på humlebier/brumbasser. Giften er ikke nødvendigvis momentant dræbende, men humlebiens nervesystem degenereres, så den ikke kan finde hjem til dronningereden.
Den ændrede adfærd medfører, at de sociale strukturer i bi-samfund bryder sammen; populationerne går til grunde.
Nikotinoiderne ophobes i naturen.
Hvordan påvirker de menneskers nervesystemer?

Læs de to bøger – og glæd jer med forfatteren over livets frodige mangfoldighed, som de allerfleste sider handler om.
OG:
Brug lokale økologiske fødevarer!

donmax.dk’s danske udgaver:

GoulsonDonMaxHumlen ved det hele   og   Summen over Engen

Udgivet den

Persille

Persille er den tredje af mine tre hovedafgrøder:
grønkål, hvidløg og persille.

Gennem et par årtier har jeg høstet frø af planter
groende i vestjysk sandjord.
Persillepopulationen er nu meget variabel
– med forskellige smags- og blad-former.

Persille tilhører skærmplantefamilien
sammen med dild, kommen, anis,
pimpinelle, koriander, gulerod, selleri,
pastinak, fennikel, kvan og løvstikke.

De har alle groet i min have.
Men den huser også væsener,
der indtager/gnasker
de delikate/aromatiske skærmplanter.

For at undgå opformering
af skærmplante-elskende konkurrenter
må jeg nu nøjes med persille
og stauderne: løvstikke og broncefennikel.
Persillen er mit yndlingskrydderi,
og oprørt i honning virker den mod
hvepse-/mygge-/hugorme-bid!

Udgivet den

Myriader af Mikrober

Myriader af mikrober mæsker sig
på overfladen og indersiden
af vore kroppe.

Konstant er legemet valplads
for kæmpende vira/svampe/bakterier.
De viger ikke tilbage for kemisk krigsførelse,
som kan medføre sekretudskillelse,
kløe og feber hos værterne (os).
Den ultimative Gulliver-i-Lilleputland-fornemmelse!

Vore kompetencer til på fredelig vis
at styre krigshandlingerne
er begrænsede.
Dog kan vi forsøge os med nydelse
at bidrage til en form for balance:

Hver morgen indtages på fastende hjerte
en skefuld honning,
langsomt silende ind i systemet.

Og danablu ad libitum.

Danablu400Klippet grønkål, muggen ost i fløde, rosiner,
æblestjerner og hakkede valnødder med havregryn.
Kan man ønske sig mere?

Udgivet den

Tomater

Tomater er ikke en af mine vigtigste afgrøder.
Blot nogle få planter sættes indimellem stauderne.
På den måde er de adskilt i luft, jord og tid fra kartoflerne,
så udveksling af sygdomme/skadedyr mindskes.

Tomater varierer vildt i størrelse,
form, farve, smag og vækstform.
Gennem årene har jeg eksperimenteret/leget
med mangfoldigheden,
men nu handler det om at fremavle en sort,
der er robust til vestjysk frilandsdyrkning.
Derfor tager jeg frø af frugter,
som modnes sundt på planter, der overlever.

Frøene tørres på køkkenrulle,
og lige om snart lægges frø/papir i potter,
vandes – og spires.

ToTomaterPostkort fra fortidig Roskilde Festival

Antal ord: 100

Udgivet den

Havets Moder

Havets Moder er en inuitmyte om overforbrug:

Engang var det sådan, at alt levende kom fra Havets Moder.
I havet boede den store kvinde med kæmpehåret, og hun passede altet. Det var hende, der sendte havdyr, landdyr og fugle til menneskene, så de fik mad.

Dengang vidste menneskene, hvad der var godt og hvad der var ondt; men så blev de sjuskede.
De fangede flere dyr, end de havde brug for, og de fyldte havet/jorden/himlen med alskens skrald og affald og smuds og skarn og skidt og møg.

En dag skete det, at fangsdyrene udeblev.
Menneskene sultede.

Så sendte de Åndemaneren Angekok til Havets Moder. Han fulgte De Dødes Vej, og hans hjælpeånder viste vej til havkvinden i dybet.

I et kaos af menneskers svinerier kunne han først ikke finde Havets Moder, men så opdagede han, at en filtret skarndynge var hendes store hår. Han måtte kæmpe for at få lov til at rense og rede håret. Hun var så vred, så ked af det og så magtesløs. Men hun blev ren og glad og givende igen. Angekok drog atter hjem med lovning om fangstdyr og bud om, at mennesker skal tøjle grådigheden.

HavetsModer400

Se også Festens Gave og Havets Moder

Udgivet den

Advent

Advent betyder at komme an, ankomst, og var oprindelig en faste/feste-tid i ly af mørketiden indtil lysets genkomst.

At faste er en menneskelig viljesytring, som viser skaberværket/guderne/medmenneskene, at mennesket kender sin (økologiske) plads i ydmyg ærbødighed. Uanset om mennesket er kristen, muslim, hindu – eller ej…
Engang indledtes fasten ved Allehelgen. I de efterfølgende 8 uger indtil jul fastede man 5 af ugens dage og festede lørdag/søndag. Ialt 40 dages faste og 8 weekendfester. En vældig smart måde at spare på forrådet, som jo skulle holde til Valborgs-dag.

Festerne handlede om lyset i mørket.
I Normandiet var en af lystraditionerne, at ikke kønsmodne (rene) børn tændte fakkelbål på agre og i frugthaver for at bortjage mørkets kræfter – inkl. skadedyr.
Alt det sjove havde rod i jordbrugernes sunde fornuft/overtro (hedenskab), så katolikkerne afskaffede halløjet og gjorde advent til 4 uger med bod: vaden rundt i dårlige samvittigheder.
Med den kristne tæft for timing blev agerdyrkernes mørkelege omkalfatret til Kirkeårets Indledning. Advent er nu begyndelsen på kirkeårets gang…

Den oprindelige hensigt med lystænding var altså fest og glæde for at jage mørkekræfterne/ondskaben bort fra jorder og hjem; og ved at faste viste man sig selv og hinanden, at man kunne tøjle sit begær.

Idag tænder vi lysene uden indsigt og økologisk ærbødighed.
Vi fejrer det fandens begær i ly af folkekirkens dogmer.
Adventparolen er nu:
Lad overforbruget komme an!