Basho

Basho fødtes 1644, og han døde 1694.
I mellemtiden vandrede han i zen:

Basho400
en vandrer er jeg
lad det så benævne mig
første vinterregn
*

Basho og hans zenfrænder legede med ord og mønstre. I deres stille sind vandrede nonner og munke omkring og digtede udtryk, som de slap løs, når de mødtes.
De delte tilstedeværelse, nærvær og op-lysning (satori) ved brug af waka, hokku og renga.

Den traditionelle waka består af 31 stavelser fordelt på 5 linjer:
5 + 7 + 5 + 7 + 7.

De første 3 linjer er hokku, 5 + 7 + 5 stavelser, som er den indledende invitation og inspiration.
Svaret er de 2 næste linjer: 7 + 7 stavelser.

Renga er kæder af waka.

Under sine vandringer digtede Basho mange hokku, som blev løsrevne ørehængere, genfortalt i hans fodspor. De blev haiku.
Basho’s haiku om frøen er verdensberømt:

gammel fredfyldt dam
frø hopper ud i springet
brat sjaskvåd plasklyd*

Haiku’s univers er årstiderne og livets gang. Skabelsens univers.
De 17 stavelser udfyldes med sansninger i NUet, en modsætning eller et fokus, der skaber undren og en snert af humor. Intet ord er overflødigt.
Formulerede refleksioner, følelser, domme, meninger og belæringer hører ikke hjemme i den opringelige haiku-tradition, som handler om rene betragtninger.

I zentraditionen indeholder haiku muligheden for satori, den numinøse åbning og oplysning af Selvet.
Forrykketheden 😉

MorgenfrueStar250

blomsterstilheden
femstjerner åbenbares
selvoplysende

udspring i skive og rand
livet stråler radiært

åbningens tavshed
fuglesang giver rumklang
hyldest til tomhed

“sans moderjords blomsterpragt
og faderhimmels fugle”

(5 – 7 – 5 – 7 – 7 – 5 – 7 – 5 – 7 – 7)
(AnneVoel-Renga)

Morgenfrue400blackstar

* mine 5-7-5-dansk-udgaver.

Blomstercoaching

Blomstercoaching

Morgenfrue400

blomstertavsheden
femstjerner åbenbares
lysende visdom

udspring i skive og rand
livet stråler radiært

*

500 år før Kristus:

Mahakasyapa søgte coaching hos Buddha.
Kongesønnen fremviste en blomst i tavshed,
og Mahakasyapa blev op-lyst.

500 år senere:

Menneskesønnen coachede i Bjergprædikenen:
Lær af Moder Jords blomsterpragt
og af Fader Himmels fugle!”
*

*Frit efter Mattæus Evangeliet, kapitel 6, vers 25-34.

Digital Spejling

digital spejling
absurde mønstre opstår
nøgne skytræer

TAUkvadrat

under tau-korset
frans og clara lever kyskt
nøjsomt og ydmygt

TAUspejltekst400

skabningers herre
himlen viser sit ansigt
tredje øje ser

Haveplanlægning

Haveplanlægning er et af mine fag:
Aftenkurser, weekendkurser og privatkonsultationer.

Mine kursister/kunder var meget forskellige, og jeg tillod mig den luksus at være kræsen. Arbejdede kun for haveejere, der ønskede frodighed.

Mit indledende have-besøg omfattede opmåling/indtegning af eksisterende anlæg og notater om ønsker. Derefter skulle haveejerne udrede deres ønsker ved denne tjekliste:

Havens Elementer

Færdsel:
indkørsel/gange

Bygninger:
hus/carport/skur/drivhus/lysthus/legehus

Installationer:
tørrestativ/flagstang/lamper/legeredskaber/pergola

Siddepladser:
terrasser/bænke/bålplads

Rumdeling:
hække/hegn/mure/terrænforskelle

Sten:
terrasser/gange/kanter/stenbede

Vand:
dam/springvand/fuglebad

Græs:
plæne/gange

Træer:
løvtræer/stedsegrønne/frugttræer

Buske:
blomstrende(sir)/løvfældende/stedsegrønne/frugtbuske

Flerårige urter:
stauder/løgvækster/græsser

Køkkenurter:
grøntsager/krydderurter/lægeplanter

Særlige ønsker:
roser/georginer/klatreplanter/surbundsbede o.s.v.  

*   *   *

Kunderne fik kopi af min foreløbige opmåling, så de kunne lege med tanker, medens de gennemgik Havens Elementer – uden mig.

Min fornemste opgave er at få haveejere til at føle ejerskab/overblik, lade dem plukke af min viden om jordbundsvilkår/mikroklima/plantekendskab/økologi/gødskning/årstidsprocedurer m.m.m. – og beslutte økologisk havebrug!

Min havevejlednings tyngdepunkt er arbejdet med jorden:
kompost-lidenskab/bunddækkeplanter/årstidsgøremål/osv.

Når en kunde var en kvinde, som havde fået frie hænder af sin husbond, tændte mine advarselssignaler. Det udgangspunkt medførte altid par-terapeutiske øvelser, da mændene alligevel opdagede, at de havde flere meninger, end de selv (og konen) troede 😉 …
Den slags kunder lærte jeg at sige nej til.

Pænt nejtak fik også ønsker om sten-ørken-anlæg.
Min begrundelse:
Livets Frodige Mangfoldighed!

FrodigMangfoldighedmangfoldigheden
frodighed er naturlov
sanseligheden

Forårsjævndøgn

Forårsjævndøgn fejres idag.
Dag og Nat er lige lange.
Ækvinoktium.

Natursafterne er strømmende/stigende, FaderHimmel og ModerJord udveksler livgivende vand. Med hjælp fra BedstefarSols varmekraft og BedstemorMånes trækkraft.

Foråret og fasten udfordrer menneskers natur.

Keltiske myter fortæller, at Egekonge(TheOakKing)-barnet, der blev født ved vintersolhverv, har nået mandsalder. Derfor skal TheHollyKing, Krist⊕tornekongen, afsættes/detroniseres/ofres!

Det samme sker for Maria’s Søn ⊕. Forinden bebuder englen Gabriel dog, at hun atter skal føde til vintersolhverv. Mariæ bebudelse sker ½ månetid inden den ofrede menneskesøn genopstår den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Påskemånen påvirker alle vore kalendere!

DayNight

Idag mindes Hypatia fra Alexandria

ækvinoktium
kød-ofres-for-liv-og-død
lunefuld-måne

Hummeldronningen

hummeldronningen
krokusser byder sig til
summen og brummen

hummeldronning116. marts 2016

Idag hørte jeg hende for første gang i år.
Dronningemoderen.

I juli fløj hun fra sin moders rede,
parrede sig med en heldig han
og fandt et sted at overvintre.

Nu er hun på vingerne og fyldt med æg,
som hun lægger,
når hun har fået lidt energi.

Æggene klækkes i første omgang til flittige
brumbassearbejderhunner.
Når de er fodret op,
overtager de fødeindsamlingen,
så humlebidronningen kan forkæles
og koncentrere sig om æglægningen.
De sidste æg vil indeholde nye dronninger og hanner.

Forhåbentlig undgår humlebasserne neonics,
de dræbende og hjerneforstyrrende
nikotin-insekticider.

Tao

Tao, Vejen og Sandheden
er den gennemgribende Store Orden,
der ikke kan sættes ord på.

Det ubenævnelige og ubegribelige er Skabelsen,
Himmelen/Faderen/Yang.

Det beskrivelige og håndgribelige er Hverdagen,
Jorden/Moderen/Yin.

Den, der aktivt søger
det synlige/jordiske/forgængelige,
finder ikke Tao/Vejen/Sandheden.

Den, der passivt slipper
begæret/forfængeligheden/vanitas,
kan blive grebet af Indsigten/Klarheden/Lyset.

Både den ene og den anden har samme ophav,
men deres veje er forskellige.
Mørket indhyller dem;
men  Lyset gennemsyrer Skaberværket.
Dem begge.
Os alle.

↑ Min udlægning af den 1. tekst i
Tao Te Ching,
som tillægges vismanden Lao Tse.

KanTao

syvstjernens centrum
yin og yang forvirrer trold
hvor skal vi hen nu?

avhaiku

Skaberværkets Mønstre

haikuVinter400

Skaberværkets Mønstre,
Kærlighedens Kilde i balance
er Livet!
I ALT levende.

Det Absolutte/Helligånden/Gudsgnisten
er lignende ord for Urkraften.

Fravær af livskraft er død.

Hvorfor søger vi livets fravær,
døden/tingsliggørelsen/forfaldet?

Selvom livet er forgængeligt,
forfald fra fødsel til død
og tilsyneladende meningsløst,
så findes Gnisten/Ordenen/Kærlighedskraften
i hver eneste af os.

Ligesom frø skal vandes/næres
for at udfolde sig til planter,
så kan vi nære hinandens livskraft.

Måske skulle vi gøre op med
forfængelighed, grådighed, misundelse
og forsøge at se hinanden som
Den Særlige Skabning,
vi hver især er.

Kærlighedens sønner og døtre.

Naturens glade børn.

Vi har det jo i os.

Den Store Orden

SpejlSymmetri400

Den Store Orden, Harmonien og Kærligheden er livet!
I alt levende.

Det Absolutte, Helligånden og Gudsgnisten er lignende ord for livets essens.

Livskraftens fravær er død.

Hvorfor higer mennesker efter det døde, tingsliggørelsen og forfaldet?

Selvom livet er forgængeligt, forfald fra fødsel til død og tilsyneladende meningsløst, så findes Gnisten, Ordenen og Kærlighed kraften i hver eneste af os.

Ligesom frø skal vandes og næres for at udfolde sig til planter, så kan vi nære hinandens livskraft.

Måske kunne det ske ved at fravælge forfængeligheden, grådigheden og misundelsen – og bare være Den Særlige Skabning, som vi hver især er.

Kærlighedens sønner og døtre.

Skaberværkets fuldkomne børn!

Vi har det jo i os.